|
|
Friedrich Wilhelm Mantels (1816 - 1879) var leder af Lübecks bibliotek, gymnasielærer og historiker. Han var gift med Maria Louise Henriette Nölting - en datter af den familie, hvor hans ven Carl Julius Milde boede.
I 1866 udgav han Der Todtentanz in der Marienkirche zu Lübeck, hvor han lagde grunden til meget af den senere forskning af dødedansen i Lübeck. Bogen indeholdt også Carl Julius Mildes flotte litografier.
Mantels var den første til at påpege, at Jacob von Melle havde skrevet teksten ned i forkert rækkefølge. I det ene tilfælde fortæller Døden den udsvævende adelsmand, at han skal modtage stor løn for sit arbejde. Åbenbart var der byttet om på adelsmanden og borgmesteren - både i maleriet og i teksten (side 9).
I det andet tilfælde snakker købmanden om "mit håndværk" (side 8). Her er der byttet om på købmand og håndværker, men kun i teksten — billedet af håndværkeren viser stadig en købmand med sporer (billedet til venstre).
Mantels arrangerede teksten mere fornuftigt (side 6 og frem), som vist i tabellen længere nede. Men bagefter søgte Mantels en forklaring på, hvordan denne ombytning af versene kunne have opstået.
Mantels forslog, at den oprindelig dødedans fra 1463 havde været malet på trætavler — med 1 menneske og 1 Død per tavle. Disse tavler kunne så have blevet ombyttet, da man kopierede maleriet i 1701.
I mange bøger og på Internettet dukker dette "faktum" op — at det oprindelige maleri var malet på trætavler — men det var kun en hypotese, og hypotesen var forkert:
|
Mantels gav selv sin hypotese dødsstødet bare 7 år senere: Åbenbart var Wortmanns kopi sat ind i den samme ramme, som den oprindelige maleri havde siddet i, og Mantels havde lejlighed til egenhændigt at mærke resterne af det gamle lærred under det nye, der beviste, at det gamle maleri var blevet skåret ud.(1)
Desværre var Mantels ikke så meget for at opgive sin trætavle-teori, og han spekulerede derfor over, hvornår ændringen så kunne være sket, hvis det nu ikke var i 1701. Han gjorde opmærksom på, at ifølge kirkebøgerne havde der været en tidligere renovering i 1588, hvor der var brugt en del lærred — ikke nok til at udskifte hele maleriet, men måske var kun en del af det af maleriet erstattet? Det kunne også forklare, hvorfor Jacob von Melle ikke kunne læse andet end 4 linjer af teksten fra første halvdel af maleriet, men det meste fra anden halvdel.
Det var disse løse spekulationer om udskiftning af dele af maleriet sammen med Mantels' ord om, at maleriet var skåret ud, som Carl Georg Heise senere benyttede til sin tåbelige hypotese om, at fragmentet i Tallinn var en overlevende rest af Lübecks originale maleri fra 1463.
I dag formoder man, at ændringen er sket bevidst, dengang hele maleriet blev udskiftet i 1701. Forklaringen, som kan læses i Hartmut Freytag's "Der Totentanz der Marienkirche in Lübeck und der Nikolaikirche in Reval (Tallinn)", er som følger:
Adelsmanden og borgmesteren: I det gamle maleri (fra 1463) kom adelsmanden før borgmesteren, således at alle lægfolk til og med adelsmanden var adelige (som boede udenfor Lübeck), mens lægfolkene fra og med borgmesteren var indbyggere i Lübeck.
I 1701 betragtede de magtfulde rigmænd i den kejserlige fristad, Lübeck, sig selv som adelige, og deres leder, borgmesteren, måtte naturligvis komme før en almindelig adelsmand. På det nye maleri blev der derfor byttet om på borgmester og adelsmand.
Købmanden og håndværkeren: På plattysk hedder håndværker "Amtman", og i 1463 kom den rige købmand før den fattige håndværker.
I 1701 regnede de magtfulde rigmænd i Lübeck sig selv for adelige og identificerede sig ikke længere med den rejsende købmand, der som en anden bissekræmmer måtte rejse rundt »To Lande unde tor See« i al slags vejr: »Dor Wind, Regen unde Snee«. Samtidig opstod der en misforståelse, fordi det højtyske ord "Amtmann" betyder amtmand. For at beholde rangordenen placerede man nu "amtmanden" før den rejsende kræmmer.
Da Jacob von Melle udgav sine noter i 1713, var han så påvirket af det nye maleri (der nu var 12 år gammelt), at han arrangerede sine noter til at følge samme nye rækkefølge. For at fuldende forvirringen kopierede han også overskrifterne fra det nye maleri.
Se siden om Jacob von Melle for flere detaljer.
Denne tabel viser, hvordan Mantels arrangerede versene. For at gøre versnumrene mere "synkroniserede" har Mantels lagt to til Melle-numrene.
| Mantels | Melle | 1. linje | Melle's overskrift | Korrekt titel |
|---|---|---|---|---|
| 3 | 3 | Haddestu gedelt van dinem Gode | Der Tod zu dem Thum-Herrn: | Døden til adelsmanden |
| 4 | 4 | Mi dunckt, it is mi noch to vroch, | Der Thum-Herr antwortet: | Kannikken |
| 1 | 5 | Nu tret vort, di helpet nen klagen, | Der Tod zum Edelmann: | Døden til karteuseren |
| 2 | 6 | Dot, ik bidde di umme Respijt; | Der Edelmann antwortet: | Adelsmanden |
| 5 | - | - | - | - |
| 6 | - | - | - | - |
| 7 | 7 | Grot Lon schaltu entfan, | Der Tod zum Artzte: | Døden til borgmesteren |
| 8 | 8 | Ik hadde wol Vordrach, mochte it wesen. | Der Artzt zum Tode: | Lægen |
| 9 | 9 | Recht Ordel schaltu entfan, | Der Tod zum Wucherer: | Døden til lægen |
| 10 | 10 | O du aller unvormodeste Dot, | Der Wucherer zum Tode: | Ågerkarlen |
| 11 | 11 | Vorkerde Dor, olt van Iaren, | Der Tod zum Cappellan: | Døden til ågerkarlen |
| 12 | 12 | Ach leider, wo quelet mi de Dot! | Der Cappellan zum Tode: | Kapellanen |
| 17 | 13 | Al werstu hogher gheresen, | Der Tod zum Amptmann: | Døden til kordegnen |
| 18 | 14 | Ach leider, wat schal mi bescheen? | Der Amptmann zum Tode: | Håndværkeren |
| 15 | 15 | Hefstu anders nicht bedreven, | Der Tod zum Küster: | Døden til købmanden |
| 16 | 16 | Ach, Dot, mot it sin gedan, | Der Küster zum Tod: | Kordegnen |
| 13 | 17 | Haddestu van Jöget up Gade bet | Der Tod zum Kauffmann: | Døden til kapellanen |
| 14 | 18 | It is mi verne, bereit to sin, | Der Kauffmann zum Tode: | Købmanden |
| 19 | 19 | Gi Amtes Lude alghemeine, | Der Tod zum Kläusener: | Døden til håndværkeren |
| 20 | 20 | To sterven dat is mi nicht leit, | Der Kläusener zum Tode: | Eremitten |
| 21 | 21 | Do machst wol danssen blidelik, | Der Tod zum Bauren: | Døden til eremitten |
| 22 | 22 | Des Dansses neme ik wol Respit, | Der Bauer zum Tod: | Bonden |
| 23 | 23 | Grot Arbeit hefstu ghedan, | Der Tod zum Jüngling: | Døden til bonden |
| 24 | 24 | Der Werlde Lust mi nu smaket, | Der Jüngling zum Tode: | Den unge mand |
| 25 | 25 | In der Nacht der Deve Gank | Der Tod zur Jungfrauen: | Døden til den unge mand |
| 26 | 26 | Des Reiges were ik onich gherne | Die Jungfrau zum Tode: | Den unge kvinde |
|
|
|
|
|
|
|
|
Fodnoter: (1)
Aber auch meine bisherige Annahme, dass das Bild vor 1701 auf Holz gemalt gewesen sei, hat sich nicht stichhaltig erwiesen.
Ich fand nämlich unter der von oben her das Bild in seinem ganzen Umlauf begrenzenden, wulstartigen Holzbekrönung alte Leinwandreste hervorragend, welche namentlich an der Westseite ununterbrochen fortlaufen, Farbenspuren tragen und den deutlichen Beweis liefern, daß das vorige Leinwandbild herausgeschnitten ist, um es zu entfernen, und wohl auch, um vom Maler bequemer copiert werden zu können.