Døden fra Lübeck

Wilhelm Mantels (1816 - 1879)

Købmand med sporer eller håndværker?
Købmand eller håndværker?
Wilhelm Mantels
Wilhelm Mantels

Friedrich Wilhelm Mantels (17/6 1816 - 8/6 1879) var leder af Lübecks bibliotek, gymnasielærer og historiker. Han var gift med Maria Louise Henriette Nölting - en datter af den familie, hvor hans ven Carl Julius Milde boede.

I 1866 udgav ham Der Todtentanz in der Marienkirche zu Lübeck, hvor han lagde grunden til meget af den senere forskning af dødedansen i Lübeck. Bogen indeholdt også Carl Julius Mildes flotte litografier.

Mantels var den første til at påpege, at Jacob von Melle havde skrevet teksten ned i forkert rækkefølge. I det ene tilfælde fortæller Døden den udsvævende adelsmand, at han skal modtage stor løn for sit arbejde. Åbenbart var der byttet om på adelsmanden og borgmesteren - både i maleriet og i teksten.

I det andet tilfælde snakker købmanden om "mit håndværk". Her er der byttet om på købmand og håndværker, men kun i teksten — billedet af håndværkeren viser stadig en købmand med sporer (billedet til venstre).

Mantels arrangerede teksten mere fornuftigt, som beskrevet på siden om Jacob von Melle. Men bagefter søgte Mantels en forklaring på, hvordan denne ombytning af versene kunne have opstået.

Trætavle-hypotesen

Mantels forslog, at den oprindelig dødedans fra 1463 havde været malet på trætavler - med 1 menneske og 1 Død per tavle. Disse tavler kunne så have blevet ombyttet, da man kopierede maleriet i 1701.

I mange bøger og på Internettet dukker dette "faktum" op — at det oprindelige maleri var malet på trætavler — men det var kun en hypotese, og hypotesen var forkert:

Lübeck i baggrunden af dansen
Mariakirken, 1463

Mantels gav selv sin hypotese dødsstødet bare 7 år senere: Åbenbart var Wortmanns kopi sat ind i den samme ramme, som den oprindelige maleri havde siddet i, og Mantels havde lejlighed til egenhændigt at mærke resterne af det gamle lærred under det nye, der beviste, at det gamle maleri var blevet skåret ud.(1)

Desværre var Mantels ikke så meget for at opgive sin trætavle-teori, og han spekulerede derfor over, hvornår ændringen så kunne være sket, hvis det nu ikke var i 1701. Han gjorde opmærksom på, at ifølge kirkebøgerne havde der været en tidligere renovering i 1588, hvor der var brugt en del lærred — ikke nok til at udskifte hele maleriet, men måske var kun en del af det af maleriet erstattet? Det kunne også forklare, hvorfor Jacob von Melle ikke kunne læse andet end 4 linier af teksten. fra første halvdel af maleriet, men det meste fra anden halvdel.

Det var disse løse spekulationer om udskiftning af dele af maleriet sammen med Mantels' ord om, at maleriet var skåret ud, som Carl Georg Heise senere benyttede til sin tåbelige hypotese om, at fragmentet i Tallinn var en overlevende rest af Lübecks originale maleri fra 1463.

En Moderne Forklaring

I dag formoder man, at ændringen er sket bevidst, dengang hele maleriet blev udskiftet i 1701. Forklaringen, som kan læses i Hartmut Freytag's "Der Totentanz der Marienkirche in Lübeck und der Nikolaikirche in Reval (Tallinn)", er som følger:

Adelsmanden og borgmesteren: I det gamle maleri (fra 1463) kom adelsmanden før borgmesteren, således at alle lægfolk til og med adelsmanden var adelige (der boede udenfor Lübeck), mens lægfolkene fra og med borgmesteren var indbyggere i Lübeck.

I 1701 betragtede de magtfulde rigmænd i den kejserlige fristad, Lübeck, sig selv som adelige, og deres leder, borgmesteren, måtte naturligvis komme før en almindelig adelsmand. På det nye maleri blev der derfor byttet om på borgmester og adelsmand.

Købmanden og håndværkeren: På plattysk hedder håndværker "Amtman", og i 1463 kom den rige købmand før den fattige håndværker.

I 1701 regnede de magtfulde rigmænd i Lübeck sig selv for adelige og identificerede sig ikke længere med den rejsende købmand, der som en anden bissekræmmer måtte rejse rundt »To Lande unde tor See« i al slags vejr: »Dor Wind, Regen unde Snee«. Samtidig opstod der en misforståelse, fordi det højtyske ord "Amtmann" betyder amtmand. For at beholde rangordenen placerede man nu "amtmanden" før den rejsende kræmmer.

Da Jacob von Melle udgav sine noter i 1713, var han så påvirket af det nye maleri (der nu var 12 år gammelt), at han arrangerede sine noter til at følge samme nye rækkefølge. For at fuldende forvirringen kopierede han også overskrifterne fra det nye maleri.

Kilder

Yderligere oplysninger

Fodnoter: (1)

Mantels skrev i Anzeiger für Kunde der deutschen Vorzeit s. 158:
»Aber auch meine bisherige Annahme, dass das Bild vor 1701 auf Holz gemalt gewesen sei, hat sich nicht stichhaltig erwiesen.

Ich fand nämlich unter der von oben her das Bild in seinem ganzen Umlauf begrenzenden, wulstartigen Holzbekrönung alte Leinwandreste hervorragend, welche namentlich an der Westseite ununterbrochen fortlaufen, Farbenspuren tragen und den deutlichen Beweis liefern, daß das vorige Leinwandbild herausgeschnitten ist, um es zu entfernen, und wohl auch, um vom Maler bequemer copiert werden zu können
«.

Op til den gamle tekst fra 1463