Døden fra Lübeck

Wilhelm Mantels

Købmand med sporer eller håndværker?
Købmand eller håndværker?
Wilhelm Mantels
Wilhelm Mantels

Friedrich Wilhelm Mantels (1816 - 1879) var leder af Lübecks bibliotek, gymnasielærer og historiker. Han var gift med Maria Louise Henriette Nölting - en datter af den familie, hvor hans ven Carl Julius Milde boede.

I 1866 udgav han Der Todtentanz in der Marienkirche zu Lübeck, hvor han lagde grunden til meget af den senere forskning af dødedansen i Lübeck. Bogen indeholdt også Carl Julius Mildes flotte litografier.

Mantels var den første til at påpege, at Jacob von Melle havde skrevet teksten ned i forkert rækkefølge. I det ene tilfælde fortæller Døden den udsvævende adelsmand, at han skal modtage stor løn for sit arbejde. Åbenbart var der byttet om på adelsmanden og borgmesteren - både i maleriet og i teksten (side 9).

I det andet tilfælde snakker købmanden om "mit håndværk" (side 8). Her er der byttet om på købmand og håndværker, men kun i teksten — billedet af håndværkeren viser stadig en købmand med sporer (billedet til venstre).

Mantels arrangerede teksten mere fornuftigt (side 6 og frem), som vist i tabellen længere nede. Men bagefter søgte Mantels en forklaring på, hvordan denne ombytning af versene kunne have opstået.

Trætavle-hypotesen

Mantels forslog, at den oprindelig dødedans fra 1463 havde været malet på trætavler — med 1 menneske og 1 Død per tavle. Disse tavler kunne så have blevet ombyttet, da man kopierede maleriet i 1701.

I mange bøger og på Internettet dukker dette "faktum" op — at det oprindelige maleri var malet på trætavler — men det var kun en hypotese, og hypotesen var forkert:

Lübeck i baggrunden af dansen
Mariakirken, 1463

Mantels gav selv sin hypotese dødsstødet bare 7 år senere: Åbenbart var Wortmanns kopi sat ind i den samme ramme, som den oprindelige maleri havde siddet i, og Mantels havde lejlighed til egenhændigt at mærke resterne af det gamle lærred under det nye, der beviste, at det gamle maleri var blevet skåret ud.(1)

Desværre var Mantels ikke så meget for at opgive sin trætavle-teori, og han spekulerede derfor over, hvornår ændringen så kunne være sket, hvis det nu ikke var i 1701. Han gjorde opmærksom på, at ifølge kirkebøgerne havde der været en tidligere renovering i 1588, hvor der var brugt en del lærred — ikke nok til at udskifte hele maleriet, men måske var kun en del af det af maleriet erstattet? Det kunne også forklare, hvorfor Jacob von Melle ikke kunne læse andet end 4 linjer af teksten fra første halvdel af maleriet, men det meste fra anden halvdel.

Det var disse løse spekulationer om udskiftning af dele af maleriet sammen med Mantels' ord om, at maleriet var skåret ud, som Carl Georg Heise senere benyttede til sin tåbelige hypotese om, at fragmentet i Tallinn var en overlevende rest af Lübecks originale maleri fra 1463.

En Moderne Forklaring

I dag formoder man, at ændringen er sket bevidst, dengang hele maleriet blev udskiftet i 1701. Forklaringen, som kan læses i Hartmut Freytag's "Der Totentanz der Marienkirche in Lübeck und der Nikolaikirche in Reval (Tallinn)", er som følger:

Adelsmanden og borgmesteren: I det gamle maleri (fra 1463) kom adelsmanden før borgmesteren, således at alle lægfolk til og med adelsmanden var adelige (som boede udenfor Lübeck), mens lægfolkene fra og med borgmesteren var indbyggere i Lübeck.

I 1701 betragtede de magtfulde rigmænd i den kejserlige fristad, Lübeck, sig selv som adelige, og deres leder, borgmesteren, måtte naturligvis komme før en almindelig adelsmand. På det nye maleri blev der derfor byttet om på borgmester og adelsmand.

Købmanden og håndværkeren: På plattysk hedder håndværker "Amtman", og i 1463 kom den rige købmand før den fattige håndværker.

I 1701 regnede de magtfulde rigmænd i Lübeck sig selv for adelige og identificerede sig ikke længere med den rejsende købmand, der som en anden bissekræmmer måtte rejse rundt »To Lande unde tor See« i al slags vejr: »Dor Wind, Regen unde Snee«. Samtidig opstod der en misforståelse, fordi det højtyske ord "Amtmann" betyder amtmand. For at beholde rangordenen placerede man nu "amtmanden" før den rejsende kræmmer.

Da Jacob von Melle udgav sine noter i 1713, var han så påvirket af det nye maleri (der nu var 12 år gammelt), at han arrangerede sine noter til at følge samme nye rækkefølge. For at fuldende forvirringen kopierede han også overskrifterne fra det nye maleri.

Se siden om Jacob von Melle for flere detaljer.

Den korrigerede rækkefølge

Denne tabel viser, hvordan Mantels arrangerede versene. For at gøre versnumrene mere "synkroniserede" har Mantels lagt to til Melle-numrene.

MantelsMelle1. linjeMelle's overskriftKorrekt titel
3 3Haddestu gedelt van dinem GodeDer Tod zu dem Thum-Herrn:Døden til adelsmanden
4 4Mi dunckt, it is mi noch to vroch,Der Thum-Herr antwortet:Kannikken
1 5Nu tret vort, di helpet nen klagen,Der Tod zum Edelmann:Døden til karteuseren
2 6Dot, ik bidde di umme Respijt;Der Edelmann antwortet:Adelsmanden
5 ----
6 ----
7 7Grot Lon schaltu entfan,Der Tod zum Artzte:Døden til borgmesteren
8 8Ik hadde wol Vordrach, mochte it wesen.Der Artzt zum Tode:Lægen
9 9Recht Ordel schaltu entfan,Der Tod zum Wucherer:Døden til lægen
1010O du aller unvormodeste Dot,Der Wucherer zum Tode:Ågerkarlen
1111Vorkerde Dor, olt van Iaren,Der Tod zum Cappellan:Døden til ågerkarlen
1212Ach leider, wo quelet mi de Dot!Der Cappellan zum Tode:Kapellanen
1713Al werstu hogher gheresen,Der Tod zum Amptmann:Døden til kordegnen
1814Ach leider, wat schal mi bescheen?Der Amptmann zum Tode:Håndværkeren
1515Hefstu anders nicht bedreven,Der Tod zum Küster:Døden til købmanden
1616Ach, Dot, mot it sin gedan,Der Küster zum Tod:Kordegnen
1317Haddestu van Jöget up Gade betDer Tod zum Kauffmann:Døden til kapellanen
1418It is mi verne, bereit to sin,Der Kauffmann zum Tode:Købmanden
1919Gi Amtes Lude alghemeine,Der Tod zum Kläusener:Døden til håndværkeren
2020To sterven dat is mi nicht leit,Der Kläusener zum Tode:Eremitten
2121Do machst wol danssen blidelik,Der Tod zum Bauren:Døden til eremitten
2222Des Dansses neme ik wol Respit,Der Bauer zum Tod:Bonden
2323Grot Arbeit hefstu ghedan,Der Tod zum Jüngling:Døden til bonden
2424Der Werlde Lust mi nu smaket,Der Jüngling zum Tode:Den unge mand
2525In der Nacht der Deve GankDer Tod zur Jungfrauen:Døden til den unge mand
2626Des Reiges were ik onich gherneDie Jungfrau zum Tode:Den unge kvinde

Links og Kilder

Yderligere oplysninger

Milde #1
Carl Julius Milde, Milde #1
Milde 2
Carl Julius Milde, Milde #2
Milde #3
Carl Julius Milde, Milde #3
Milde #4
Carl Julius Milde, Milde #4
Milde #5
Carl Julius Milde, Milde #5
Milde #6
Carl Julius Milde, Milde #6
Milde #7
Carl Julius Milde, Milde #7
Milde #8
Carl Julius Milde, Milde #8

Fodnoter: (1)

Mantels skrev i Anzeiger für Kunde der deutschen Vorzeit s. 158:

Aber auch meine bisherige Annahme, dass das Bild vor 1701 auf Holz gemalt gewesen sei, hat sich nicht stichhaltig erwiesen.

Ich fand nämlich unter der von oben her das Bild in seinem ganzen Umlauf begrenzenden, wulstartigen Holzbekrönung alte Leinwandreste hervorragend, welche namentlich an der Westseite ununterbrochen fortlaufen, Farbenspuren tragen und den deutlichen Beweis liefern, daß das vorige Leinwandbild herausgeschnitten ist, um es zu entfernen, und wohl auch, um vom Maler bequemer copiert werden zu können.