Wilhelm Mantels

Købmand med sporer eller håndværker?

Wilhelm Mantels

Friedrich Wilhelm Mantels (1816 - 1879) var leder af Lübecks bibliotek, gymnasielærer og historiker. Han var gift med Maria Louise Henriette Nölting - en datter af den familie, hvor hans ven Carl Julius Milde boede.

I 1866 udgav han Der Todtentanz in der Marienkirche zu Lübeck, hvor han lagde grunden til meget af den senere forskning af dødedansen i Lübeck. Bogen indeholdt også Carl Julius Mildes flotte litografier.

Mantels var den første til at påpege, at Jacob von Melle havde skrevet teksten ned i forkert rækkefølge. I det ene tilfælde fortæller Døden den udsvævende adelsmand, at han skal modtage stor løn for sit arbejde. Åbenbart var der byttet om på adelsmanden og borgmesteren - både i maleriet og i teksten (side 9).

I det andet tilfælde snakker købmanden om "mit håndværk" (side 8). Her er der byttet om på købmand og håndværker, men kun i teksten — billedet af håndværkeren viser stadig en købmand med sporer (billedet til venstre).

Mantels arrangerede teksten mere fornuftigt (side 6 og frem), som vist i tabellen længere nede. Men bagefter søgte Mantels en forklaring på, hvordan denne ombytning af versene kunne have opstået.

Trætavle-hypotesen

Mantels forslog, at den oprindelig dødedans fra 1463 havde været malet på trætavler — med 1 menneske og 1 Død per tavle. Disse tavler kunne så have blevet ombyttet, da man kopierede maleriet i 1701.

I mange bøger og på Internettet dukker dette "faktum" op — at det oprindelige maleri var malet på trætavler — men det var kun en hypotese, og hypotesen var forkert:

Lübeck i baggrunden af dansen

• Mantels har aldrig kommet med beviser for hypotesen - den var bare et forsøg på at forklare ombytningen af dansere.
• Som en hæderlig forsker påpegede Mantels selv svagheden i hypotesen: Den kunne ikke forklare, hvorfor i tilfældet med borgmester og adelsmand både personer og tekst var byttet om, medens det i tilfældet købmand og håndværker kun var teksten, der var byttet rundt.
• Et problem, Mantels havde overset var, at man kan se Lübeck bag borgmesteren og adelsmanden. Hvis Mantels' træplader havde været byttet om, havde Lübecks skyline set ret underlig ud.

Mantels gav selv sin hypotese dødsstødet bare 7 år senere: Åbenbart var Wortmanns kopi sat ind i den samme ramme, som den oprindelige maleri havde siddet i, og Mantels havde lejlighed til egenhændigt at mærke resterne af det gamle lærred under det nye, der beviste, at det gamle maleri var blevet skåret ud.(1)

Desværre var Mantels ikke så meget for at opgive sin trætavle-teori, og han spekulerede derfor over, hvornår ændringen så kunne være sket, hvis det nu ikke var i 1701. Han gjorde opmærksom på, at ifølge kirkebøgerne havde der været en tidligere renovering i 1588, hvor der var brugt en del lærred — ikke nok til at udskifte hele maleriet, men måske var kun en del af det af maleriet erstattet? Det kunne også forklare, hvorfor Jacob von Melle ikke kunne læse andet end 4 linjer af teksten fra første halvdel af maleriet, men det meste fra anden halvdel.

Det var disse løse spekulationer om udskiftning af dele af maleriet sammen med Mantels' ord om, at maleriet var skåret ud, som Carl Georg Heise senere benyttede til sin tåbelige hypotese om, at fragmentet i Tallinn var en overlevende rest af Lübecks originale maleri fra 1463.

En Moderne Forklaring

I dag formoder man, at ændringen er sket bevidst, dengang hele maleriet blev udskiftet i 1701. Forklaringen, som kan læses i Hartmut Freytag's "Der Totentanz der Marienkirche in Lübeck und der Nikolaikirche in Reval (Tallinn)", er som følger:

Adelsmanden og borgmesteren: I det gamle maleri (fra 1463) kom adelsmanden før borgmesteren, således at alle lægfolk til og med adelsmanden var adelige (som boede udenfor Lübeck), mens lægfolkene fra og med borgmesteren var indbyggere i Lübeck.

I 1701 betragtede de magtfulde rigmænd i den kejserlige fristad, Lübeck, sig selv som adelige, og deres leder, borgmesteren, måtte naturligvis komme før en almindelig adelsmand. På det nye maleri blev der derfor byttet om på borgmester og adelsmand.

Købmanden og håndværkeren: På plattysk hedder håndværker "Amtman", og i 1463 kom den rige købmand før den fattige håndværker.

I 1701 regnede de magtfulde rigmænd i Lübeck sig selv for adelige og identificerede sig ikke længere med den rejsende købmand, der som en anden bissekræmmer måtte rejse rundt »To Lande unde tor See« i al slags vejr: »Dor Wind, Regen unde Snee«. Samtidig opstod der en misforståelse, fordi det højtyske ord "Amtmann" betyder amtmand. For at beholde rangordenen placerede man nu "amtmanden" før den rejsende kræmmer.

Da Jacob von Melle udgav sine noter i 1713, var han så påvirket af det nye maleri (der nu var 12 år gammelt), at han arrangerede sine noter til at følge samme nye rækkefølge. For at fuldende forvirringen kopierede han også overskrifterne fra det nye maleri.

Se siden om Jacob von Melle for flere detaljer.

Den korrigerede rækkefølge

Denne tabel viser, hvordan Mantels arrangerede versene. For at gøre versnumrene mere "synkroniserede" har Mantels lagt to til Melle-numrene.

Links og Kilder

• Wilhelm Mantels: Der Todtentanz in der Marienkirche zu Lübeck, 1866.
  - en glimrende indscanning af et farvelagt eksemplar.
• Wilhelm Mantels: Der Todtentanz in der Marienkirche zu Lübeck / nach einer Zeichnung von C.J. Milde ; mit erläuterndem Text von W. Mantels, 1989.
  Dette er et genoptryk af den samme bog (faktisk det samme eksemplar), med et efterord af Hartmut Freytag.
• Allgemeine Deutsche Biographie, 1885 (bind 20, 253 - 256) (Mantels havde selv leveret 23 artikler til dette værk)
• Biographisches Lexikon für Schleswig-Holstein und Lübeck, 1991 (bind 9, 219 - 222) (inkluderer et portræt af Mantels udført af C. J. Milde)

Yderligere oplysninger

• Der Todtentanz in der Marienkirche zu Lübeck, 1866
  • Side 3
  • Side 4
  • Side 5
  • Side 6
  • Side 7
  • Side 8
  • Side 9
  • Side 10
  • Side 11
  • Side 12
  • Side 13
  • Side 14
• Den plattyske tekst fra 1463
• Den højtyske tekst fra 1701, som den står under litografierne
• Anton Wortmann - der kopierede maleriet i 1701.
• Jacob von Melle - der skrev teksten ned.
• Er fragmentet i Tallinn en overlevende rest af Lübecks originale maleri fra 1463?
• Carl Julius Milde, Mantels ven, der illustrerede hans bog.
• Borgmesteren og adelsmanden
• Håndværkeren og købmanden

Milde #1

Milde 2

Milde #3

Milde #4

Milde #5

Milde #6

Milde #7

Milde #8

Fodnoter: (1)

English Døden fra Lübeck Lübeck Den gamle tekst Wilhelm Mantels