Døden fra Lübeck

Wilhelm Mantels (1816 - 1879)

Købmand eller håndværker?
Købmand med sporer eller håndværker?
Wilhelm Mantels
Wilhelm Mantels

Friedrich Wilhelm Mantels (17/6 1816 - 8/6 1879) var leder af Lübecks bibliotek, gymnasielærer og historiker. Han var gift med Maria Louise Henriette Nölting - en datter af den familie, hvor hans ven Carl Julius Milde boede.

I 1866 udgav ham Der Todtentanz in der Marienkirche zu Lübeck, hvor han lagde grunden til meget af den senere forskning af dødedansen i Lübeck. Bogen indeholdt også Carl Julius Mildes flotte litografier.

Mantels var den første til at påpege, at Jacob von Melle havde skrevet teksten ned i forkert rækkefølge. I det ene tilfælde fortæller Døden den udsvævende adelsmand, at han skal modtage stor løn for sit arbejde. Åbenbart var der byttet om på adelsmanden og borgmesteren - både i maleriet og i teksten.

I det andet tilfælde snakker købmanden om "mit håndværk". Her er der byttet om på købmand og håndværker, men kun i teksten - billedet af håndværkeren viser stadig en købmand med sporer.

Mantels arrangerede teksten mere fornuftigt, men søgte en forklaring på, hvordan denne fejl kunne have opstået.

Trætavle-teorien

Mantels forslog, at den oprindelig dødedans fra 1463 havde været malet på trætavler - med 1 menneske og 1 Død per tavle. Disse tavler kunne så have blevet ombyttet, da man kopierede maleriet i 1701.

I mange bøger og på Internettet dukker dette "faktum" op - at det oprindelige maleri var malet på trætavler, men det var kun en teori, og teorien var forkert:

Mariakirken, 1463
Lübeck i baggrunden af dansen

Desværre var det netop Mantels ord, om at maleriet var skåret ud, som Carl Georg Heise senere benyttede til sin tåbelige teori om, at fragmentet i Tallinn var en overlevende rest af Lübecks originale maleri fra 1463.

Ved skæbnens ironi er en forsigtig og omhyggelig forsker således blevet stamfader til to teorier, der begge er lige sejlivede, lige forkerte og indbyrdes modstridende!

Kilder

Yderligere oplysninger

(1) Mantels skrev i Göttingsche gelehrte Anzeigen, Jahrg. 1873 s. 721 ff.: »Ich fand nämlich unter der von oben her das Bild in seinem Umlauf begrenzenden, wulstartigen Holzbekrönung alte Leinwandreste hervorragend, welche namentlich an der Westseite ununterbrochen fortlaufen, Farbenspuren tragen und den deutlichen Beweis liefern, daß das vorige Leinwandbild herausgeschnitten ist, um es zu entfernen, und wohl auch, um vom Maler bequem copiert werden zu können«.


Op til Marienkirche