Døden fra Lübeck

Wilhelm Mantels (1816 - 1879)

Købmand med sporer eller håndværker?

Wilhelm Mantels

Friedrich Wilhelm Mantels (17/6 1816 - 8/6 1879) var leder af Lübecks bibliotek, gymnasielærer og historiker. Han var gift med Maria Louise Henriette Nölting - en datter af den familie, hvor hans ven Carl Julius Milde boede.

I 1866 udgav ham Der Todtentanz in der Marienkirche zu Lübeck, hvor han lagde grunden til meget af den senere forskning af dødedansen i Lübeck. Bogen indeholdt også Carl Julius Mildes flotte litografier.

Mantels var den første til at påpege, at Jacob von Melle havde skrevet teksten ned i forkert rækkefølge. I det ene tilfælde fortæller Døden den udsvævende adelsmand, at han skal modtage stor løn for sit arbejde. Åbenbart var der byttet om på adelsmanden og borgmesteren - både i maleriet og i teksten.

I det andet tilfælde snakker købmanden om "mit håndværk". Her er der byttet om på købmand og håndværker, men kun i teksten - billedet af håndværkeren viser stadig en købmand med sporer.

Mantels arrangerede teksten mere fornuftigt, men søgte en forklaring på, hvordan denne fejl kunne have opstået.

Trætavle-teorien

Mantels forslog, at den oprindelig dødedans fra 1463 havde været malet på trætavler - med 1 menneske og 1 Død per tavle. Disse tavler kunne så have blevet ombyttet, da man kopierede maleriet i 1701.

I mange bøger og på Internettet dukker dette "faktum" op - at det oprindelige maleri var malet på trætavler, men det var kun en teori, og teorien var forkert:

Lübeck i baggrunden af dansen

Mantels har aldrig kommet med beviser for teorien - den ville bare være nyttig til at forklare ombytningen af dansere.
Som en hæderlig forsker påpegede Mantels selv svagheden i teorien: Den kunne ikke forklare, hvorfor i tilfældet med borgmester og adelsmand både personer og tekst var byttet om, medens det i tilfældet købmand og håndværker kun var teksten, der var byttet rundt.
Et problem, Mantels havde overset var, at man kan se Lübeck bag borgmesteren og adelsmanden. Hvis Mantels træplader havde været byttet om, havde Lübecks skyline set ret underlig ud.
Mantels gav selv sin teori dødsstødet 7 år senere: Åbenbart var Wortmanns kopi sat ind i den samme ramme, som den oprindelige maleri havde siddet i, og Mantels havde lejlighed til egenhændigt at mærke resterne af det gamle lærred under det nye, der beviste, at det gamle maleri var blevet skåret ud.(1)

Desværre var det netop Mantels ord, om at maleriet var skåret ud, som Carl Georg Heise senere benyttede til sin tåbelige teori om, at fragmentet i Tallinn var en overlevende rest af Lübecks originale maleri fra 1463.

Ved skæbnens ironi er en forsigtig og omhyggelig forsker således blevet stamfader til to teorier, der begge er lige sejlivede, lige forkerte og indbyrdes modstridende!

Kilder

Allgemeine Deutsche Biographie, 1885 (bind 20, 253 - 256) (Mantels havde selv leveret 23 artikler til dette værk)
Biographisches Lexikon für Schleswig-Holstein und Lübeck, 1991 (bind 9, 219 - 222) (inkluderer et portræt af Mantels udført af C. J. Milde)
Wilhelm Mantels: Der Todtentanz in der Marienkirche zu Lübeck

Yderligere oplysninger

Anton Wortmann - der kopierede maleriet i 1701.
Jacob von Melle - der skrev teksten ned.
Noter til borgmesteren og adelsmanden
Noter til håndværkeren og købmanden
Er fragmentet i Tallinn en overlevende rest af Lübecks originale maleri fra 1463?
Carl Julius Milde, Mantels ven, der illustrerede hans bog.

(1) Mantels skrev i Göttingsche gelehrte Anzeigen, Jahrg. 1873 s. 721 ff.: »Ich fand nämlich unter der von oben her das Bild in seinem Umlauf begrenzenden, wulstartigen Holzbekrönung alte Leinwandreste hervorragend, welche namentlich an der Westseite ununterbrochen fortlaufen, Farbenspuren tragen und den deutlichen Beweis liefern, daß das vorige Leinwandbild herausgeschnitten ist, um es zu entfernen, und wohl auch, um vom Maler bequem copiert werden zu können«.