Eremitten

Eremitten
Eremitten

Eremitten

To sterven dat is mi nicht leit,
Were ik van binnen bereit,
Were mine Conciencien wol purgert,
De Viant heft mi tentert
Mit menniger Temptacie swar.
Vorbarme di Her openbar,
Ik di bekenne mine Sund,
Wes mi gnedich tor lesten Stund.

At dø det er mig ikke svært,
var jeg beredt i mit indre,
[og] var min samvittighed ren.
Fanden har fristet mig
med mange store fristelser.
Forbarm dig, Herre, åbent
bekender jeg dig mine synder.
Vær mig nådig i den sidste stund.

Døden svarer eremitten

Do machst wol danssen blidelik,
Di hort dat hemmelske Rik.
Dat Arbeit, dat du hefst ghedan,
Sal diner Selen lustende stan.
Deden se alle so, it scholde en vromen,
Er scholde nicht vele ovel komen,
Men it wirde mengen sur,
Kom to min Reigen, Veltgebur.

Du kan sagtens danse glad,
dig tilhører det himmelske rige.
Det arbejde, som du har gjort,
skal fryde din sjæl.
Gjorde alle således, skulle det være til nytte,
Der skulle ikke komme meget ondt.
men det er blevet mange surt.
Kom i min række, mark-bonde.

Det røde felt viser placeringen i kapellet i Lübeck
Placeringen i kapellet
Dødedans- og Oldesloe-kapellet omkring 1940.
Kapellet

Her starter dødedansen igen efter at have været afbrudt af det lille private Oldesloe-kapel. Dette kapel var meget lille og lå mellem hovedskibet og dødedanskapellet, men findes ikke længere.

Læs evt. mere om dødedans-kapellet.