Eremitten

To sterven dat is mi nicht leit,
Were ik van binnen bereit,
Were mine Conciencien wol purgert,
De Viant heft mi tentert
Mit menniger Temptacie swar.
Vorbarme di Her openbar,
Ik di bekenne mine Sund,
Wes mi gnedich tor lesten Stund.

At dø det er mig ikke svært,
var jeg beredt i mit indre,
[og] var min samvittighed ren.
Fanden har fristet mig
med mange store fristelser.
Forbarm dig, Herre, åbent
bekender jeg dig mine synder.
Vær mig nådig i den sidste stund.

Du machst wol danssen blidelik,
Di hort dat hemmelske Rik.
Dat Arbeit, dat du hefst ghedan,
Sal diner Selen lustende stan.
Deden se alle so, it scholde en vromen,
Er scholde nicht vele ovel komen,
Men it wirde mengen sur,
Kum to min Reigen, Veltgebur.

Du kan sagtens danse glad,
dig tilhører det himmelske rige.
Det arbejde, som du har gjort,
skal fryde din sjæl.
Gjorde alle således, skulle det være til nytte,
Der skulle ikke komme meget ondt.
men det er blevet mange [folk] svært.
Kom i min række, mark-bonde.