Håndværkeren

Ach leider, wat schal mi bescheen?
Ovel hebbe ik mi vorgeseen,
Unde hebbe mi ser ovel bedacht,
Min Hantwerk so truwe nicht na getracht.
Dat Gut prisede ik sere;
Nu bidde ik di, leve Here,
Du mi de Sunde wilt vorgheven,
Unde late mi in din ewige Leven.

Oh ve, hvad skal der ske mig?
Jeg har forudset tingene dårligt
og sørget meget dårligt for mig.
Jeg har ikke passet mit håndværk ærligt
Ejendom var jeg meget glad for.
Nu beder jeg dig, kære Herre [Gud],
at du vil tilgive mig mine synder.
og tage mig op i dit evige liv.

Gi Amtes Lude alghemeine,
Achten vele Dinges kleine,
Dat gi einen anderen bedreghen,
Unde vaken darinne leghen.
Up sterven hebbe gi nicht gepast,
Juwe Sele ser belast,
Dat wil juwer Sele wesen swar,
Klusenaer, volghe naer.(1)

I håndværkere, allesammen,
tænker [for] lidt på mange ting,
[så] at I bedrager hinanden
og desuden ofte lyver.
På at dø har I ikke spildt [tanker]
og belastet jeres sjæle meget.
Det vil blive svært for jeres sjæle.
Eremit, følg efter