Købmanden

Købmanden

Købmanden
It is mi verne, bereit to sin, Na Gude hebbe ik gehat Pin, To Lande unde tor See, Dor Wind, Regen unde Snee, Na Reise wart mi so swar, Mine Rekenscop is nicht klar. Hadde ik mine Rekenscop ghedan, So mochte ik vrolik mede ghan.	Det ligger mig fjernt at være beredt.(1) For ejendom har jeg anstrengt mig. Til lands og til vands gennem vind, regn og sne. Ingen rejse har været mig så svær mit regnskab(2) er ikke i orden. Havde jeg gjort mit regnskab så ville jeg glad gå med.
Døden svarer købmanden
Hefstu anders nicht bedreven, In Kopenscop, alse di was gheven, It sal di [_ _ _ _ _] enheit,(3) Wen alle Dink to richten steit. Hefstu di so vorwart, Unde din Dink gans wol geklart, Westu anders, dat is nicht gut, Koster, kum, it wesen mot.	Har du ikke bedrevet andet i købmandskab, end hvad der var givet dig, skal det regnes dig til retfærdighed,(3) når alle ting skal stilles for retten, hvis du har forvaret dig [mod ondskab] og bragt dine sager helt i orden. Har du været anderledes, er det ikke godt. Kordegn, kom, det skal ske.

Den såkaldte "Amtmann" i Lübeck er i virkeligheden en købmand med kappe og sporer.

Købmanden (med kappe og sporer) fra Des dodes dantz.

Her er der igen rod, idet både Jacob von Melles tekst og teksten på det "nye" maleri bytter om på købmanden og håndværkeren.

Fejlen skyldes formodentlig, at en håndværker i gamle hed en "Amtman" (det er derfor Den Gamle Danske Dødedans indeholder en "embitzmand" og en "embitzsuend").

Ved udskiftningen i 1701 har man læst det som tysk "Amtmann" (embedsmand) og placeret ham foran købmanden for at bevare den hierarkiske rækkefølge. For masser af detaljer om denne gåde, se siderne om von Melle, der skrev versene ned, og Mantels, der ryddede op i dem.

Bemærk, at det kun er teksten, der er forbyttet. Selvom der står "Der Amptman" under billedet til venstre, viser det stadig en købmand med sporer på og skibe i baggrunden, der er parat til at rejse »To Lande unde tor See«. Billedet til højre er fra Des dodes dantz, og her har den rejsende købmand også sporer på og en kappe for at beskytte sig mod "Wind, Regen unde Snee". Sammenlign med dødedansen i Berlin, hvor købmanden beordres til at lægge sine sporer fra sig.

Det røde felt viser placeringen i kapellet i Lübeck

Maleriet i Mariakirken i Lübeck.

Så for at opsummere: Jacob von Melle og den højtyske tekst under maleriet har embedsmand før købmand. Maleriet og den plattyske tekst på disse sider har købmand før håndværker.

Fodnoter: (1) (2) (3)

Det ligger mig fjernt at være beredt . . .: som et svar på Dødens kald (på den forrige side): »Købmand, vil du også berede dig«.

regnskab . . .: Den døde forventedes at afgive en rapport over sine synder & gode gerninger. Sammenlign med Romerne 14,12: »Altså skal hver af os gøre Gud Regnskab for sig selv« og 1^ste Peter 4,5: »men de skulle gøre ham Regnskab, som er rede til at dømme levende og døde«.

Købmanden er bekymret, fordi han ikke har afsluttet sit regnskab — og en meget lignende bekymring finder vi hos købmanden i Berlin.

Mantels foreslår, at sætningen har været: »It sal di wesen Rechtferdicheit«. Altså: hvis købmanden ikke har veget fra den smalle sti, vil dommeren (Gud) give ham en retfærdig (mild) dom.

Seelmann argumenterer imod dette: Uanset om købmanden har været god eller dårlig, vil Gud være en retfærdig dommer. Det købmanden kan håbe på, er ikke retfærdighed, men retfærdiggørelse. Seelmann foreslår i stedet: »wesen tor vromicheit«, "være til gavn".

Stammler foretrækker: »wesen vullkomenheit«.