Ågerkarlen

O du aller unvormodeste Dot,
Up di en dacht ik klene noch grot.
Ik hebbe al min Gut vorsaden,(1)
Mine Böne sint vul Kornes geladen.
Mot ik nu sterven, dat is mi swar,
Unde latent hir, unde wet nicht war.
Ik en wet nicht, war ik henne mot,
Vorbarme miner Her dor dinen Dot.

Oh, du allermest uventede Død,
på dig har jeg [hverken] tænkt småt eller stort.
Jeg har alt mit gods til at mætte [mig](1)
Mit lager er fyldt med korn,
Skal jeg nu dø, det er mig svært,
og efterlade alt, og ved ikke hvor.
Jeg ved ikke, hvor jeg skal hen.
Forbarm dig min herre, ved din død!

Vorkerde Dor, olt van Iaren,
Anders hefstu nicht uterkaren,
Den dat Gut up desser Erden,
Ik wet nicht, wat van di sal werden.
Up mi so haddestu klene Acht,
Noch to stervende nicht gedacht.
Nu mustu int ander Lant,
Her Kappelan, lange her de Hant.

Forrykte dåre, gammel af åre,
du har ikke valgt andet
end denne verdens goder.
Jeg ved ikke, hvad der skal blive af dig.
På mig har du givet [for] lidt agt.
og ikke tænkt på at dø.
Nu skal du i det andet land
Hr. Kapellan, ræk mig hånden!