Ågerkarlen

Ågerkarlen
Ågerkarlen

Ågerkarlen

O du aller unvormodeste Dot,
Up di en dacht ik klene noch grot.
Ik hebbe al min Gut vorsaden,
Mine Böne sint vul Kornes geladen.
Mot ik nu sterven, dat is mi swar,
Unde latent hir, unde wet nicht, war.
Ik en wet nicht, war ik henne mot,
Vorbarme miner Her dor dinen Dot.

Oh, du allermest uventede Død,
på dig har jeg [hverken] tænkt småt eller stort.
Jeg har alt mit gods [til at gøre mig] tilfreds
Mit lager er fyldt med korn,
Skal jeg nu dø, det er mig svært,
og efterlade alt, og ved ikke hvor.
Jeg ved ikke, hvor jeg skal hen.
Forbarm dig min herre, ved din død!

Døden svarer ågerkarlen

Vorkerde Dor, olt van Iaren,
Anders hefstu nicht uterkaren,
Den dat Gut up desser Erden,
Ik wet nicht, wat van di sal werden.
Up mi so haddestu klene Acht,
Noch to stervende nicht gedacht.
Nu mustu int ander Lant,
Herr Kappelan, lange her de Hant

Forrykte dåre, gammel af åre,
du har ikke valgt andet
end denne verdens goder.
Jeg ved ikke, hvad der skal blive af dig.
På mig har du givet [for] lidt agt.
og ikke tænkt på at dø.
Nu skal du i det andet land
Hr. Kapellan, ræk mig hånden!

Det røde felt viser placeringen i kapellet i Lübeck
Placeringen i kapellet
Maleriet i Mariakirken i Lübeck.
Lübeck #6

Ågerkarlen er en fast deltager i dødedansene, f.eks. i La Danse Macabre og Doten Dantz mit Figuren. Ifølge den tekst, som Jacob von Melle skrev ned, og ifølge den nye tekst fra 1701 skal der være en ågerkarl på dette sted i dansen.

Men teksten lyder ikke som den traditionelle ågerkarl, der normalt anklages for at være gudløs og forblindet af grådighed. Denne mand skældes bare ud for at have fyldt sit lager med korn (men altså ikke guld eller sølv).

Des Does Dantz, Borger
Borger

Den slags kunne man anklage enhver borger for, og som billedet til højre viser, er der netop en borger på denne plads i de bøger, der bygger på Lübecks dødedans, nemlig Des Dodes Dantz (1489), Dodendantz (1520) og Den gamle danske Dødedans (ca. 1500).

Det mærkelige er, at Jacob von Melle havde nedskrevet to udgaver af den plattyske tekst, og i den ene slutter Døden sin samtale med lægen ved at kalde på ågerkarlen: »Wokerer, volghe van Stunden an« (se forrige side). I det andet — og mindre kendte — manuskript skriver Jacob von Melle derimod: »Borger, volge van Stunden an«.

Læs evt. mere rodet i Jacob von Melle's tekst.