Kannikken

Kannikken

Kannikken(1)
Mi dunckt, it is mi noch to vroch, Van minen Prunden hadde ik genoch To bruken went her min Leven; Late mi des Dansses noch begheven. Nu scholde ik vullen min Schrin, Dine velen Worde don mi grote Pin. Late mi doch Gade denen bat, Den ik in miner Jöget vergat.	Jeg synes, det er for tidligt endnu for mig Af mine embedsindtægter havde jeg nok til at drage nytte af hidtil i mit liv. Lad mig give afkald på dansen. Nu skulle jeg fylde mit skrin. Dine mange ord gør mig stor smerte. Lad mig dog tjene Gud bedre, fordi jeg havde glemt det i min ungdom.
Døden svarer kannikken
[...] [...] [...] [...] [...] [...] [...]	[...] [...] [...] [...] [...] [...] [...]

Det røde felt viser placeringen i kapellet i Lübeck

Maleriet i Mariakirken i Lübeck.

Med borgmesteren møder vi nu Lübecks indbyggere (der var ingen adelsfolk i den kejserlige fristad Lübeck), og baggrunden på dette og det forrige billede viser ganske nøje, hvordan Lübeck så ud i 1463.

Mariakirken bag domherren

Mariakirken fotograferet fra Jakobikirken

Kun ganske få af bygningerne findes i dag, men man ser tydeligt Mariakirken. Enten er byen vokset eller også er kirken krympet, for i dag bliver man nødt til at gå op i St. Jacobi-kirken for at få et ordentligt billede.

Det er helt specielt for dødedansen i Lübeck, at byen optræder i baggrunden, men det er med til at understrege, at dødedansen er et spejl af samfundet.

Fodnoter: (1)

Domherre...: præst ved en domkirke.