Adelsmanden / borgmesteren

Adelsmanden / borgmesteren

Adelsmanden
Dot, ik bidde di umme Respijt; Late mi vorhalen, mine Tijt Ik hebbe ovel overbracht, Sterven hadde ik klene geacht. Mine Gedancken weren, to vullenbringen, To Lust(3) in idelen Dingen, Minen Undersaten was ik swar, Nu mot ik reisen, unde wet nicht war.	Død, jeg beder dig om respit,(1) Lad mig fortælle:(2) Min tid har jeg tilbragt dårligt. På at dø har jeg tænkt [for] lidt. Mine tanker var at tilfredsstille - at lyste(3) efter unyttige ting. Mine undersåtter var jeg hård mod. Nu skal jeg rejse og ved ikke hvorhen.
Døden svarer adelsmanden
Haddestu gedelt van dinem Gode Den Armen, so were di wol to Mode, De klegeliken klagen er Gebreken, Nuwerle mochtestu se horen spreken. Dines Pachtes werstu gewert, Na mi haddestu ninen Begert, Dat ik ens ummekame to Hants, Kannonik, tret her an den Dans.	Havde du delt af dine goder med de fattige, så var du vel til mode. De klagende klager deres nød, aldrig ville du høre dem tale. Din forpagtningsafgift(4) har man betalt dig, du har ikke ønsket mig, at jeg engang pludselig kom frem. Kannik, træd her til dansen.

Det røde felt viser placeringen i kapellet i Lübeck

Maleriet i Mariakirken i Lübeck.

Her er der stor forvirring med hensyn til rækkefølgen af versene: Maleriet (som jo er en kopi fra 1701) viser de næste 3 personer som borgmester, domherre og adelsmand, og det er også den rækkefølge Jacob von Melle har skrevet dem ned i.

Men Jakob von Melles tekst giver ikke mening. For eksempel pointerede Wilhelm Mantels, at af alle mennesker er adelsmanden den, der mest har brudt historiens morale: Han har udbyttet sine hårdtarbejdende undersåtter for at få penge til at more sig, og alligevel svarer Døden: »Stor løn skal du modtage. For dit arbejde, som du har gjort, vil Gud tusindfold belønne dig.«.

Mantels foreslog i stedet, at rækkefølgen snarere burde være adelsmand, domherre og borgmester. Denne rækkefølge er alment anerkendt og benyttes på disse sider. For masser af detaljer om denne gåde, se siderne om von Melle, der skrev versene ned, og Mantels, der ryddede op i dem.

For at opsummere: Maleriet, den højtyske tekst under maleriet og von Melles noter har rækkefølgen borgmester, domherre og adelsmand. Teksten på denne og de to næste sider følger den oprindelige rækkefølge, der er adelsmand, domherre og borgmester.

Billedet foroven viser altså Lübeck's borgmester.

Fodnoter: (1) (2) (3) (4)

Respit . . .: Ordet får en ekstra dimension, når man husker, at maleriet er fra 1463, hvor Lübeckerne ventede på den pest-epidemi, der kom til byen sommeren 1464.

Ordet "respit" minder også om Jehan le Fèvre's bog "Le Respit de la mort" fra 1376. Den første bog nogensinde, der indeholdt vendingen "danse macabre".

Jeg gætter en smule her. "Verhalen" på plattysk betyder det samme som dansk "forhale", også i betydningen at trække en båd afsted med reb.

På hollandsk har "verhalen" de samme betydninger, men betyder også at fortælle.

Men måske ville adelsmanden bare forhale tiden?

to vullenbringen - To Lust . . .: Baethcke mener, at det andet "To" er overflødigt og bør udelades. Mantels erstatter det andet "To" med "De" uden forklaring. Seelmann og Stammler erstatter "To" med "Jutto" hvad det så siden skal betyde.

Jeg foretrækker at betragte strukturen som en apposition: "at tilfredsstille - at lyste".

Din forpagtningsafgift har man betalt dig . . .: Nemlig den hårdtarbejdende bonde.