Tallinn: Kongen

Kongen i Tallinn
Kongen

Kongen

O dot dyn sprake heft my vorvert
Dussen dans en hebbe ik niht gelert
Hertogen rydder unde knechte
Dragen(2) vor my durbar gerichte
Unde jwelick hodde sick de worde
To sprekende de ik node horde
Nu komstu unvorsenlik
Unde berovest my al myn ryk

Oh Død, din tale har forfærdet mig,
denne dans har jeg ikke lært.(1)
Hertuger, riddere og karle
bringer kostbare retter for mig(2)
og alle vogtede sig, for ord
at tale, som jeg nødigt hørte.
Nu kommer du uforudset,
og berøver mig hele mit rige!

Døden svarer kongen

Al dynne danken heftu geleyt
Na werliker herlicheyt
Wat batet du most in den slik
Werden geschapen myn gelik
Recht gewent unde vorkeren
Heftu under dy laten reigeren(3)
Den armen [in] egene bedwank(4)
Her bischop nu holt an de hant

Alle dine tanker har du vendt
mod verdslig herlighed.
Hvad nytter det? Du skal i jorden
og få samme skikkelse som jeg.
Retfærdigheden at vende og fordreje
har du under dig ladet regere.(3)
De fattige har du betvunget.(4)
Hr. biskop tag nu fat i hånden!

Det røde felt viser placeringen i kapellet i Lübeck
Det røde felt viser placeringen i kapellet
Maleriet i Mariakirken i Lübeck.
Lübeck #2

Kongen og "hans" Død er på et separat stykke lærred, der var i meget dårlig stand før restaureringen. Det er meget tydeligt at se sammensyningen til venstre for kongen: Landskabet passer ikke sammen, og det giver indtrykket af, at der mangler et stykke. Det gør der imidlertid ikke, da tekstrullerne under billedet ikke fejler noget.

Kongen i Lübeck var derimod placeret sidst på østvæggen inden hjørnet i væggen (billedet til højre). Hvis vi gør ud fra, at det samme gjaldt det oprindelige maleri fra 1463 — en rimelig antagelse, eftersom det nye maleri fra 1701 var sat i de gamle rammer, må man formode, at sammensyningen har været efter kongen inde i hjørnet. Dette er endnu et bevis på, at fragmentet i Tallinn ikke er en rest af maleriet fra Lübeck.

Det ser ud som om, kongen løfter scepteret som en tamburstav for at lede sin del af optoget.

Her slutter fragmentet in Tallinn. Resten af dansen bliver illustrated med fotos af dansen i Lübeck.

Fodnoter: (1) (2) (3) (4)

Her er der en parallel til kongen i La Danse Macabre, der heller ikke har lært denne dans: "Ie nay point apris a danser / A danse et note si savaige" (Jeg har aldrig lært at danse, til så vild en dans og toner.)

dragen . . .: små forskelle kan have store virkninger.

I mange år har man læst ordet som »dagen« og fortolket det som forhandlinger (ligesom i "rigsdag"). De omtalte "durbar gerichte" blev derefter fortolket som vigtige, men komplicerede retsstridigheder, der skulle afgøres af kongen.

Hartmut Freytag har derimod fået øje på en lille R-forkortelse, så ordet er »dragen«, at bære, og dermed er der ikke længere tale om landsretter, men middagsretter.

Teksten er ikke særligt klar. Kongen har tilladt fordrejning af retfærdighed at råde.

Teksten er defekt. Der står "in egene bedwank" eller "ni egene bedwank"

Sådan læste Russwurm det, og hans bedste bud var: "De fattige i dine egne [lande] har du undertvunget". Gotthard von Hansen opgav og skrev bare et spørgsmålstegn: "den Armen in — ? —".

Seelmann og Stammler har læst det som "Den armen niegene leed want", altså at kongen ikke har afværget nogen lidelser fra de fattige.

Freytag læser det som ".. egene bedwank" og foreslår. at kongen har undertrykt de fattige, som var de livegne (tysk: "Leibeigene"). Denne løsning stiller store krav til de to manglende bogstaver ("in" eller "ni").