Kejserinden

Kejserinden i Tallinn
Kejserinden

Kejserinden

Ick wet my ment de doet
was ick ny vor vert so grot
Ik mende he si nicht al bi sinne
bin ik doch junck unde ok ein keiserinne
Ik mende ik hedde vele macht
up em hebbe ik ny gedacht
Ofte dat jement dede tegen mi
och lat mi noch leven des bidde ik di

Jeg ved, det er mig, Døden mener
Aldrig har jeg været så forfærdet!
Jeg troede, han ikke var helt ved forstanden
Jeg er dog ung og også en kejserinde.
Jeg troede, jeg havde stor magt,
På ham havde jeg ikke tænkt
Eller at nogen kan gøre noget imod mig.
Oh, lad mig leve videre, det bønfalder jeg dig om!

Døden svarer kejserinden

Keiserinne hoch vor meten
my duncket du hest myner vor gheten.
Tred hyr an it is nu de tyt
du mendest ik solde di schelden quit
Nen al werstu noch so vele
du most myt to dessem spele
Unde gi anderen alto male
holt an volge my her kerdenale

Kejserinde, højt formastelig,
Jeg tror, du har glemt mig.
Træd an her. Nu er det tid
Du troede, jeg ville fritage dig?
Ikke tale om! Og var du end så mægtig,
du må med til dette spil,
og I andre alle sammen! --
Hold an, følg mig, hr. kardinal!

Det røde felt viser placeringen i kapellet i Lübeck
Det røde felt viser placeringen i kapellet
Maleriet i Mariakirken i Lübeck.
Lübeck #2

Kejserinden bryder den overordnede regler om, at deltagerne skal skifte mellem gejstlige og verdslige. Men kejserinden skal betragtes som en fordobling af hendes mand. Hun repræsenterer alle gifte kvinder, ligesom den unge kvinde repræsenterer alle ugifte kvinder.