![]() |
Døden til alle | |
---|---|
To dussem dantse rope ik al gemene |
Til denne dans kalder jeg allesammen |
Døden til paven | |
Her pawes, du byst hogest nu |
Hr. pave, du er den højeste nu |
![]() |
![]() |
Fotoet og teksten er fra fragmentet i Tallinn, bortset fra Dødens første 4 linier, der også er bevaret fra Lübeck.
Dødedansen i Mariakirken i Lübeck startede på vestvæggen af dødedanskapellet.
![]() |
![]() |
I modsætning til Lübeck, hvor Døden spiller fløjte, spiller Døden sækkepibe i Tallinn, enten for at gøre det endnu mere grusomt, eller også fordi sækkepiber er kendt for at kunne vække de døde.(6)
Der er en vis lighed mellem starten af dansen i Tallinn og den endnu ældre dødedans i Chaise-Dieu i Auvergne i Frankrig. Dette blev påpeget allerede 1897 af Alexander Goette (Holbeins Totentanz und seine Vorbilder, s. 38). Hellmut Rosenfeld har fremstillet tegningen til venstre i sin bog fra 1968 (Der mittelalterliche Totentanz, billede 21), hvor Døden også spiller sækkepibe.
Desværre for denne spændende teori har Rosenfeld's tegning nogle afgørende forskelle i forhold til den tegning, han har kopieret. Achille Jubinal udgav Explication de la Danse des Morts de la Chaise-Dieu i 1841, og havde altså rent faktisk set denne del af maleriet, før det blev ødelagt. Den siddende person er ikke nogen dødning, og det er formentlig ikke nogen sækkepibe. Man undrer sig også over, hvorfor Rosenfeld har været nødt til at kopiere Jubinals tegning i hånden. Var fotokopier virkelig ikke opfundet i 1968?
![]() |
I Lübeck spillede Døden ikke sækkepibe, men fløjte (billedet til venstre). Det gjaldt i al fald for den kopi
Wortmann malede i 1701. Omvendt kan man sige, at fjerhatten ikke var typisk for
hattemoden i 1463,
så spørgsmålet er (igen), hvor meget Wortmanns kopi har lignet originalen.
Den næste dødning starter optoget med at byde paven op til dans. Døden bærer en kiste på skulderen, ligesom han gør i La Danse Macabre (til højre) og de mange afledte danse.
Fodnoter: (1) (2) (3) (4) (5) (6)
I dødedansene er denne "ære" i reglen forbeholdt paven.
Paven er St. Peters efterfølger og har derfor guddommelig tilladelse til at binde (gøre ulovligt) og løse (gøre lovligt). Eller med andre ord: Paven har lov til at løse sine financielle problemer ved at binde folk et afladsbrev på ærmet.
Helt bogstaveligt: "Du vil nu blive fremmed for højhed".
"gast" betyder normalt "gæst", men den indoeuropæiske rod til ordet er "ghostis", der betød "fremmed".