|
Pave
|
|
Le pape.
Non ostant que soie dieu en terre.
La mort massault & me fait guerre
Paven.
Uanset om jeg havde været Gud på jorden,
angriber Døden mig og fører krig mod mig.
Lempereur.
Iay pouoir sur tous les humains
Et si mort met sur moy les mains
Kejseren.
Jeg har magt over alle mennesker,
og alligevel lægger Døden hænder på mig.
|
Kejser
|
|
|
Kardinal
|
|
Le cardinal.
Lesser me fault ma dignite
Deuant dieu suis par mort cite.
Kardinalen.
Jeg må efterlade min værdighed;
Jeg er stævnet for Gud af Døden.
Le roy.
Iabandonne sceptre et couronne
puis que mort son assault me donne
Kongen.
Jeg forlader scepter og krone,
siden Døden overfalder mig
|
Konge
|
|
|
Patriark
|
|
Le patriarche.
Iay eu dignite et honneur
Et mort me monstre sa fureur.
Patriarken.
Jeg har haft værdighed og ære,
og Døden viser mig sin vrede.
Le connestable.
Iay rase mainte forteresse
Contre mort peu me vault prouesse.
Connétabel.
Jeg har raseret mange fæstninger;
mod Døden hjælper dygtighed mig [meget] lidt.
|
Connétabel
|
|
|
Ærkebiskop
|
|
Larcheuesque.
Je lesse estat de prelature
Mort fait de moy aux vers pasture.
Ærkebiskoppen.
Jeg forlader prælaturets rang.
Døden gør mig til en græsmark for orme.
Le cheualier.
Iay eu bruit: renon & puissance:
& si mort me met en souffrance.
Ridderen.
Jeg havde ry, berømmelse og magt,
og alligevel tager Døden mig til pinen.
|
Ridder
|
|
|
Biskop
|
|
Leuesque.
A dieu command crosse et mittre
puis que mort ainsi me chapittre.
Biskoppen.
Jeg befaler Gud bispestav og bispehue,
siden Døden således har irettesat mig.
Lescuier.
Chiens: oiseaulx me fault laisser
puis que mort me vient abaisser.
Adelsmanden.
Hunde og fugle må jeg forlade
siden Døden kommer for at ydmyge mig.
|
Adelsmand
|
|
|
Abbed
|
|
Labbe.
Crosse et froc laisser me fault
puis que mort me liure lassault.
Abbeden.
Bispestav og kåbe må jeg efterlade,
siden Døden angriber mig.
Le preuost.
Sur iuges ay eu preminence
et mort me met en decadence.
Fogeden / Provsten.
Over dommere havde jeg forrang,
og Døden bringer mig i forfald.
|
Foged
|
|
|
Astrolog
|
|
Lastrologien
Les haulx faitz de dieu ay compris.
et si ie suis par la mort pris.
Astrologen.
Guds høje gerninger forstår jeg,
og alligevel bliver jeg taget af Døden.
Le bourgoys
Tropt ay ayme le mondain bien
quant on meurt on nemporte rien.
Borgeren.
Jeg elskede det verdslige gode tor meget.
Når vi dør, tager vi intet med.
|
Borger
|
|
|
Kannik
|
|
Le chanoine.(1)
Plus nay dignite ne prebende
puis que mort contre moy se bende
Kannikken.(1)
Jeg har ikke længere værdighed, ingen prebender,(2)
siden Døden gør sig hård mod mig.
Le marchant.
Marchandise / richesse lesse
puis que la mort vers moy sadresse.
Købmanden.
Varer / formue efterlader jeg,
efter at Døden henvender sig til mig.
|
Købmand
|
|
|
Karteuser
|
|
Le chartreux.
Au monde suys mort / & la mort
de son dart mes guillonne & mort
Karteuseren.
For verden er jeg død, og Døden
med sin pil stikker og bider(3) mig.
Le sergent.
Iay fait bons et mauuais exploix
mort sur moy exploite sa fois
Sergenten.
Jeg har gjort gode og dårlige bedrifter:
Døden udnytter mig en [eneste] gang.
|
Sergent
|
|
|
Munk
|
|
Le moyne.
Iabandonne psaultier et clouestre
puis que des mors me conuient estre.
Munken.
Jeg forlader salmebog og klostermure,
siden Døden er mit kloster.(4)
Lusurier.
Bien doy mauldire mon vsure
quant mors suis de telle morsure
Ågerkarlen.
Man må godt forbande min åger,
når jeg er død af sådan et bid.
|
Ågerkarl
|
|
|
Advokat
|
|
Laduocat.
Plet: proces: sacz(5) et escripture
lesse / car mort me desnature.
Advokaten.
Forsvar, process, sække(5) og skrivelser
forlader jeg, fordi Døden ødelægger min natur.
Le menestrier.
Las moy qui fais dancer en feste
la mort de mourir mamonneste.
Troubadouren.
Ak mig, der får folk til at danse til fest.
Døden advarer mig om, at [jeg skal] dø.
|
Troubadour
|
|
|
Præst
|
|
Le cure.
Iay mange du vif et du mort
et la mort me mort sans confort.
Sognepræsten.
Jeg spiste de levende og de døde,(6)
og Døden dræber mig uden trøst.
Le laboureur.
en labourant iay prins grant peine
apres pine vient mort soudaine.
Bonden / arbejderen.
Mens jeg pløjede, gjorde jeg mig stor omhu;
efter pinen kommer pludselig død.
|
Bonde
|
|
|
Degn
|
|
Le clerc.
Clerc suis / & ne paruiendray point
a estre prestre / mort me point.
Degnen.
Degn er jeg, og vil ikke opnå
at være præst. Døden peger på mig.
Lermite.
Se iay mene vie solitaire
La mort nonobstant mest contraire.
Eremitten.
Selvom jeg førte et ensomt liv,
er Døden ikke desto mindre imod mig.
|
Eremit
|
|
|
Dronning
|
|
La royne.
Triumphe / pompe / dignite
La mort met en decrepite
Dronningen.
Triumf, pomp, værdighed.
Døden sætter [mig] i forfald.
La duchesse.
Pourtant se suis ieune duchesse
La mort a prendre ne me lesse.
Hertuginden.
Selvom jeg er en ung hertuginde,
lader Døden ikke være med at tage mig.
|
Hertuginde
|
|
|
Regent
|
|
La regente.
Iay regente mort me regente
Et si force est que me contente.
Regenten.
Jeg regerede; Døden regerer mig,
også selvom magt er det, der gør mig glad.
Lamoureux.
Amours & plaisance mondaine
iabandonne / car mort me maine
Frieren.
Kærlighed og verdslige glæder
forlader jeg, fordi Døden tager mig.
|
Frier
|
|
|
Læge
|
|
Le medecin.
Plus ne fault que gens medecine
puis que mort sur moy senracine.
Lægen.
Jeg behøver ikke at medicinere flere mennesker,
siden Døden slår rod på mig.
La cheualiere.
Moy qui suis de cheualier femme
Mort me separe du corps lame.
Ridderfruen.
Jeg, som er en ridders kone;
Døden adskiller min krop fra sjælen.
|
Ridderfrue
|
|
|
Abbedisse
|
|
Labbesse.
Helas ie suis dame & abbesse
Et la mort mon renom rabesse.
Abbedissen.
Ak, jeg er dame og abbedisse,
og Døden nedgør mit ry.
Lescuyere.
Escuyere suys et gentille
Qui treuue la mort difficile
Adelsdamen.
Jeg er en adelsdame og af ædel byrd,
som finder Døden svær.
|
Adelsdame
|
|
|
Priorinde
|
|
La prieuze.
Prieuze suis religieuse
Qui deveoir mort suis peu ioyeuse.
Priorinden.
Priorinde er jeg, en nonne,
der skal dø. Jeg er ikke særlig glad.
La damoiselle.
Ie suis gorriere damoiselle
Pompes lesse quant mort mappelle.
Den unge kvinde.
Jeg er en elegant kvinde;
Jeg efterlader pomp, når døden kalder på mig.
|
Ung kvinde
|
|
|
Borgerkvinde
|
|
La bourgoise.
Se iay hante la bourgoisie
mort ne me fait pas courtoisie.
Borgeren.
Selvom jeg omgikkes borgerskabet,
viser Døden mig ingen høflighed.
Lenfant.
Au nombre suis des innocens
et si le goust de la mort sens.
Barnet.
Jeg er blandt de uskyldige,
og alligevel fornemmer jeg smagen af død.
|
Barn
|
|
|
Nonne
|
|
La religieuse.
En deuocion continente
Iay vescu / et mort men absente.
Nonnen.
I kysk hengivenhed
levede jeg, og Døden får mig til at tage bort.
La femme veufue
Long temps vescu ay en veufuage
& mort me fiert par son oultrage.
Enken.
Jeg har levet længe i enkestand,
og Døden rammer mig med sit angreb.
|
Enke
|
|
|
Franciskaner
|
|
Le cordelier.
Les faultes ie remonstre et preche
et en preschant la mort mempesche
Franciskaneren.
Jeg påpeger fejlene og prædiker;
og Døden forhindrer mig i at prædike.
La cordeliere.
Se ay vescu en deuocion
Mort me met a destruction.
Franciskanernonnen.
Selvom jeg levede i hengivenhed,
bringer Døden mig til ødelæggelse.
|
Franciskanernonne
|
|
|
Købmandsfrue
|
|
La marchande.
Ie fais marchandise publique
Et si mort massault et me picque.
Købmandsfruen.
Jeg laver offentlige handelsvarer,
og alligevel angriber Døden mig og stikker mig.
La bailliue.
Or suis ie femme dung baillif.
Et mort contre moy prent estrif
Fogedkonen.
Nu - jeg er kone til en foged,
og Døden tager striden op imod mig.
|
Fogedkone
|
|
|
Teolog
|
|
la theologienne.
Diuinite cuide comprendre
Estudiant mort me vient prendre.
Teologen.
Jeg mener, jeg forstår guddommelighed;
Mens jeg studerer, kommer Døden og tager mig.
[La] nouelle mariee
Mariee suys nouuellement
Et mort massault soudainement.
Den nygifte.
Jeg er gift for nylig,
og Døden angriber mig pludselig.
|
Nygift
|
|
|
Gammeljomfru
|
|
La vieille dame
Abit: atour fait au vieil temps
fault lesser mort car tu matens.
Gammeljomfruen.
Tøj, påklædning, lavet i gamle dage;
jeg må forlade det, Død!, fordi du holder mig.
La bergiere.
Prez / pastiz / et toute verdure
lesse pour endurer mort dure.
Hyrdinden.
Enge, græsgange, og alt grønt
forlader jeg for at lide den barske Død.
|
Hyrdinde
|
|
|
Frierinde
|
|
Lamoureuse.
Iay deceu(7) gens on lappercoit
Et ie voy que mort me decoit
Frierinden.
Jeg har bedraget(7) folk, det bemærker man;
og jeg ser, at Døden bedrager mig.
Lespousee.
En lit pare coucher cuydoye
Et mort me priue de ma ioye.
Bruden.
I seng for at ligge ned, troede jeg.
Og Døden fratager mig min glæde.
|
Brud
|
|
|
Sød kone
|
|
La mignote.
Ie suis gente propre et mignote
et la mort de ce monde me oste
Den søde kone.
Jeg er køn, ren og sød
og Døden fjerner mig fra denne verden.
La fille pucelle
Suppose que ie soys pucelle
il fault mourir / mort si mapelle
Jomfruen.
Antag, at jeg var jomfru;
man skal dø / Døden kalder mig.
|
Jomfru
|
|
|
Gæstfri kvinde
|
|
La femme dacueil.
Par mon beau parler / et ma pompe
iay trompe gens & mort me trompe.
Den gæstfrie kvinde.
Ved min smukke tale / og min pragt
har jeg bedraget folk & Døden bedraget mig.
La nourrice.
Plus ne feray de nourriture
Puis que la mort me desnature.
Ammen.
Jeg vil ikke lave mere ernæring,
siden Døden ødelægger min natur.
|
Amme
|
|
|
Gammel dame
|
|
La vieille.
Vieille suis plus ne puis rien faire
et si la mort me vient deffaire.
Den gamle dame.
Jeg er gammel, jeg kan ikke gøre noget mere,
og alligevel kommer Døden for at besejre mig.
la reuenderresse.
Ie suis iolie des biens dautruy
Et la mort me prent au iourdui
Gensalgskvinden.
Jeg er smuk med andres varer,
og Døden tager mig i dag.
|
Gensalgskvinden
|
|
|
Kvinde med krykker
|
|
la femme aux po[tences].
Ie ne puis plus marcher sur terre
Et si mort me maine grant erre
Kvinden med krykker.
Jeg kan ikke længere gå på jorden,
og alligevel fører Døden mig ud på en stor rejse.
[la] femme de village
Iay nourry bestes et volaille
Et la mort de son croq me baille.
Landsbykvinden.
Jeg fodrede dyr og fjerkræ,
og Dødens krog leverer mig.
|
Landsbykvinden
|
|
|
Kammerpige
|
|
La chamberiere.
Iay seruy et la mort me sert
En fin on a ce quon desert.
Kammerpigen.
Jeg har tjent, og Døden tjener mig.
I sidste ende har man det, man fortjener.
[La] recommanderresse
Femmes / filles / loue et desloue(8)
Et mort a me happer se ioue.
Husholdersken.
Kvinder, piger, lejer og tjekker ud,(8)
og Døden leger for at fange mig.
|
Husholderske
|
|
|
Jordemoder
|
|
[La] Gardedacou[chees].
Iay eu de mainte dame garde
mais mort par sa fureur me larde
Jordemoderen.
Jeg har bevogtet mangen en kvinde,
men Døden stikker mig i sin vrede.
La ieune fille
Moy quon appelle ieune fille
treuue la mort fort difficile.
Den unge pige.
Jeg, som man kalder en ung pige,
finder Døden meget svær.
|
Ung pige
|
|
|
Gravid kvinde
|
|
La femme grosse
De mon enfant nauray lyesse
mourir conuient en ma grossesse
Den gravide kvinde.
Jeg vil ikke få nogen glæde af mit barn;
Jeg skal dø i min graviditet
La sorciere.
De lart de sort me suis meslee
Et par mort suys anichilee.
Heksen.
Jeg er involveret i heksekunst;
og jeg er udslettet af Døden.
|
Heks
|
|
|
Bigot kvinde
|
|
La bigote.
En bigotant bien et mal songe
Et la mort moccist & me ronge
Den bigotte kvinde.
Som bigot havde jeg gode og dårlige drømme,
og Døden dræber mig og gnaver i mig.
La sote.
Sote suys par nom par vsaige
non obstant mort ne me soullaige
Narren.
Jeg er nar af navn og af vane;
alligevel trøster Døden mig ikke.
|
Nar
|
|
Døden fra Lübeck
Blandet