Vilde Herrer oc Førster i alle Land,
Giøre god skick blant menige Mand.
Met ret Skæppe, Alne oc Made,
Det kunde megit gaffne oc bade.
Disligest giøre Mynten gild oc god,
At der kunde ingen tale imod.
Vilde huer (som sagt er) sig saa beuise,
Da maatte wi leffue met ro oc lise.
Men her staar alt brøsten(1) paa,
Thi klager Gud offuer oss saa.(2)
Jeg er Himmelens oc Jordens Ska-
bere, oc i paakalde mig icke. Jeg er
den Veldigste, som alting kand giøre
effter sin villie, oc i frycte mig icke. Jeg er
alle deris en mild Fader som tro Jesu ord, oc
i elske mig icke. Jeg er Evige, oc i begære mig
icke. Jeg er Sandhed(3), oc aff alle mine siger
jeg eder Sandhed, oc i tro mig icke. Jeg er
Veyen, oc i vandre mig icke. Jeg er Liffuit,
oc i atspørge mig icke. Jeg er Liusset(4), oc i følge
mig icke. Jeg er Mild oc Barmhiertig, oc til
mig komme i icke. Jeg er Liffsens Kilde(5), oc ef-
ter mig tørste i icke. Jeg er den ypperste Konge,
oc i tiene mig icke. Jeg er den rigeste, oc i bede
mig icke. Jeg er all Vissdom, oc i atspørge mig
icke. Jeg er alt got, om mig acte i icke. Bliffue
i da fordømte, da foruider(6) mig det icke.
Dødedantz
Mors(8)
Kommer nu hid i Dødinger alle,
Under min Haand skulle i falde.
Det er skeed aff Dieffuelens had,
At i ere kommen i dette Bad.(7)
Men huo som Troen til Gud haffuer fast,
Hand bliffuer opreyst igien met en hast.
De vantro skulle være mine fanger til evig tid.
Reprobi respondent.(8)
Dødsens Fanger ere wi nu alle,
Vor Synd oc Vantro maa wi vndgielde.
Wi vilde icke acte de Armis Nød,
Thi skulle wi nu lide den evige Død.(9)
Wi hulde Guds Ord for sport oc spee,
Os giffuis derfor den evige vee.
Vor pine hun bliffuer hos Dieffuelen evindelig.
Electi respondent.
Den timelige Død vil os nu ey spare,
Den evige Død kand os ey skade.(9)
Den oss forløste met sit dyrebare Blod,
Vil os nu frelse aff all vor nød.
O Jesu Christ vor Broder vist,
Du os beuarer fra Dieffuelens list,
