Den Gamle Danske Dødedans, Del 41

Vilde Herrer oc Førster i alle Land,
Giøre god skick blant menige Mand.
Met ret Skæppe, Alne oc Made,
Det kunde megit gaffne oc bade.
Disligest giøre Mynten gild oc god,
At der kunde ingen tale imod.
Vilde huer (som sagt er) sig saa beuise,
Da maatte wi leffue met ro oc lise.
Men her staar alt brøsten(1) paa,
Thi klager Gud offuer oss saa.


Jeg er Himmelens oc Jordens Ska-
bere, oc i paakalde mig icke. Jeg er
den Veldigste, som alting kand giøre
effter sin villie, oc i frycte mig icke. Jeg er
alle deris en mild Fader som tro Jesu ord, oc
i elske mig icke. Jeg er Evige, oc i begære mig
icke. Jeg er Sandhed(2), oc aff alle mine siger
jeg eder Sandhed, oc i tro mig icke. Jeg er
Veyen, oc i vandre mig icke. Jeg er Liffuit,
oc i atspørge mig icke. Jeg er Liusset(3), oc i følge
mig icke. Jeg er Mild oc Barmhiertig, oc til
mig komme i icke. Jeg er Liffsens Kilde(4), oc ef-
ter mig tørste i icke. Jeg er den ypperste Konge,
oc i tiene mig icke. Jeg er den rigeste, oc i bede
mig icke. Jeg er all Vissdom, oc i atspørge mig
icke. Jeg er alt got, om mig acte i icke. Bliffue
i da fordømte, da foruider(5) mig det icke.

Dødedantz
Mors
(7)

Kommer nu hid i Dødinger alle,
Under min Haand skulle i falde.
Det er skeed aff Dieffuelens had,
At i ere kommen i dette Bad.(6)
Men huo som Troen til Gud haffuer fast,
Hand bliffuer opreyst igien met en hast.
De vantro skulle være mine fanger til evig tid.
 

Reprobi respondent.(7)

  Dødsens Fanger ere wi nu alle,
Vor Synd oc Vantro maa wi vndgielde.
Wi vilde icke acte de Armis Nød,
Thi skulle wi nu lide den evige Død.(8)
Wi hulde Guds Ord for sport oc spee,
Os giffuis derfor den evige vee.
Vor pine hun bliffuer hos Dieffuelen evindelig.
 

Electi respondent.

  Den timelige Død vil os nu ey spare,
Den evige Død kand os ey skade.(8)
Den oss forløste met sit dyrebare Blod,
Vil os nu frelse aff all vor nød.
O Jesu Christ vor Broder vist,
Du os beuarer fra Dieffuelens list,

Jesus' anklage mod den utaknemmelige verden
(fra Lübeck Domkirke).
Jesus' anklage

De sidste fire opslag (39-42) er taget fra Dødedantz. Det er spørgsmålet, hvor meget af det der oprindelig har været med i Den Gamle Danske Dødedans.

Nederste halvdel af venstre opslag (»Thi klager Gud offuer oss saa . . .«) er kendt som (an)klagen fra Jesus og findes i forskellige varianter. I domkirken i Lübeck er der et maleri (til højre) af Jesus med teksten:

Ich bin das Licht, man siehet mich nicht.
Ich bin der Wegk, ihr gehet mich nicht.
Die Wahrheit, ihr gleübet mier nicht.
Daß Leben, man suchet mich nicht.
Ich bin Reich, man bittet mich nicht.
Ich bin Edel, man dienet mier nicht.
Der Schönste, man Liebet mich nicht.
Ich bin Barmhertzig, man vertrauet mier nicht.
Ich bin Allmehtig, man fürhtet mich nicht.
Ich bin ein Lehrer, man folget mier nicht.
Werdet ihr verdammet, verweiset mirs nicht.

Fodnoter: (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8)

Brøst . . .: Mangel, mangelfuldhed.
Johannes 14,6: "Jesus siger til ham: "Jeg er Vejen og Sandheden og Livet; der kommer ingen til Faderen uden ved mig."
Johannes 1,4-5: » I ham var liv, og livet var menneskers lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke.«
Salmernes bog 36,10: "for hos dig er livets kilde, i dit lys ser vi lyset."
Forvider . . .: bebrejde / tale krænkende til (højtysk: verweisen).
Bad . . .: Skade, ødelæggelse, kamp.
De tre vers er først Dødens opfordring, så svarer synderne og til sidst svarer de udvalgte.
den evige Død . . .: Se omtalen af de mange slags Død i denne note.

Op til Den Gamle Danske Dødedans