En endelig Beslutning(1) oc en Forma-
ning til alle.
Christne Venner, i haffue seet,
Det som er nu for eder teet.(2)
Huor Døden hand vil ingen spare,
Hand sætter for alle sin grumme Snare.
Thi acter nu dette store oc smaa,
Oc lader eder det for Øyne staa.
Huor det i Verden gaar vnderlig,
Tencker der paa baade aarle oc sillig.
De Menniske som leffue i Verdens ære,
Huor sorgfuld monne døden dem være.
De acte at bliffue her alle dage,
Oc aldrig nogen Beskhed smage.
Men, de som acte at leffue met Christ,
De forsmaa all denne Verdens list.
Oc gladelige begære dødsens komme,
Thi det bliffuer dem meget til fromme.
Lader os alle bede Gud om naade,
Saa hielper hand os i dødsens vaade.
Naar wi skulle heden aff Verden fare,
Hand skicker vore Siæle i Engle Skare.
Jeg formaner eder for Christi Naffn,
At i acte nu eders egit Gaffn.
Optucter eders Børn i dyd oc ære,
Oc lader dem altid Vißdom lære.
Huor der er nogen viser Mand,
Som haffuer i Scrifften ret Forstand.
|
Hannem skulle i eders Børn befale,
At de kunde lære Guds Ord oc Tale.
Det hielper dem der til visselig,
At de forsmaa alt Verdsens Suig.
Oc være saa rede at følge met alle,
Naar døden vil dem heden kalle.
Betencker eder nu baade Vnge oc Gamle,
Huor døden vil eder snarlige samle.
I eders Velmact haffuer dette til id,
At høre Guds Ord gierne altid.
Miskundheds gierning bør eder at giøre,
Som i huer dag i Predicken maa høre.
Om i ellers ville der effter giør,
Som det eder oc vel behør.
Naar døden kommer da er det for silde,
Om i da noget gaat giøre vilde.
Bereder eder nu strax at dø,
I bliffue icke lenge paa denne Ø.(3)
I skulle dog icke haffue nogen fare,
Christus vil sine Venner bevare.
Men, Wgudelige oc Gudforgangne,
Naar døden kommer da ere de fangne.
Thi raaber jeg eder i tencke her paa,
Unge oc Gamle, Store oc Smaa.
Gud giffue oss sin Naade allesammen,
Der til suarer nu alle, Amen.
|
Lübeck