Den Gamle Danske Dødedans, Del 37

Håndværkersvenden

Døden taler til Embitzsuenden.

Du EmbitzGeselle holt ved min Haand,
Du maat nu til it andet Land.

Embitzsuenden suarer.

Wat Land, wat Land skal ick vandren,
Ick quam nu kortz fra westen vt Flandren.(1)

Nu kommer døden met sin macht
paa hannem haffde ieg ingen acht
Ieg er saa siug ieg kand icke gaa
Hielp mig Gud som alting formaa(2)

Blomst Døden Suarer.

Læg nu aff din Spanske kappe
Padder oc Orm skulle dine Tarme nappe

Enden paa denne Dødedantz(3)

Prædikanten

Enden paa denne Dødedantz "Embitzsuenden" er en håndværkersvend. Han er åbenbart meget berejst, så måske tænkes der på de farende svende, naverne, der "gik på valsen"?

Klik på det lille billede til højre for at se den originale side.

Der mangler et blad, og teksten på venstre side er atter taget fra Dødedantz. Det er spørgsmålet, hvilket billede der har været brugt i Den Gamle Danske Dødedans - der er nemlig ikke noget billede af håndværkersvenden i Dodendantz. Til denne rekonstruktion har jeg derfor brugt det træsnit, der i Des Dodes Dantz skulle illustrere både junkeren og håndværkersvenden. Han er godt nok flot klædt på af en håndværkersvend at være, men håndværkere har jo alle dage tjent godt.

I Des dodes dantz brugte man det samme træsnit til både håndværkersvenden og junkeren. Lad os håbe, en tabel kan gøre det klarere:

Des Dodes Dantz (1489)Dodendantz (1520)Københavns dødedans
HertugHertugenHertugenHertugen
JunkerJunkerenJunkerenHertugen
HåndværkersvendJunkeren(Intet billede)(Siden mangler)

Med hensyn til rækkefølgen af amme og håndværkersvend: Se noten på den forrige side.

Både Lauritz Nielsen og Meyer er usikre på, om der mangler ét eller to blade her, men som man kan se af den korte tekst i Dødedantz, kan der kun mangle et enkelt blad. Det Kongelige Bibliotek er åbenbart enige med mig, for de har kun lagt 1 blankt blad ind her, da de indbandt bogen.

Billedet på højre side er det samme som indledningen. Før var det Prologus, der introducerede skuespillet, nu er det Epilogus, der afslutter. Læs kommentarerne om billedet i indledningen.

Medlemmer af Lübeck's råd, 1913
Medlemmer af Lübeck's råd
Den spanske kappe
Spansk kappe

Referencen til en "spansk kappe" er lidt kryptisk. I Lübeck var den spanske kappe forbeholdt medlemmerne af byrådet (billedet til venstre), men det er næppe relevant, da den "spanske kappe" kun optræder i den danske tekst.

Meyer har nogle andre forklaringer på den spanske kappe (højre spalte), men hans forklaringer er præget af, at han tror, det er Epilogus (og ikke håndværkersvenden), der taler.

Den spanske kappe var også et strafferedskab. En tønde uden bund, som en misdæder skulle bære rundt i byen. På tønden kunne hans forbrydelse være skrevet (i nogle byer var det sågar afbildet på tønden). Den spanske kappe hedder spanischer Mantel, spanischer Kragen eller Schandmantel på tysk.

På engelsk hedder den the Spanish mantle, the barrel pillory eller the drunkard's cloak. Det sidste navn hentyder til, at tønden blev brugt som straf for mindre alvorlige forseelser som f.eks. fuldskab. Dette er meget à propos til håndværkersvenden i Dodendantz, hvis sidste tanker går til værtshusene Den Hvide Ugle og Den Røde Hane.

Fodnoter: (1) (2) (3)

Håndværkersvendens ord er på plattysk og stort set ordret taget fra Dodendantz. På dansk betyder det:

Hvilket land, hvilket land skal jeg vandre [til]
Jeg kommer netop vestfra fra Flandern.

I Dodendantz, længes håndværkersvenden efter de værtshuse, han nu aldrig skal se igen: "Jeg gik hellere på kroer med mine kumpaner - til Den Hvide Ugle eller til Den Røde Hane". I den Gamle Danske Dødedans er hans sidste ord derimod en from bøn til Gud.

Denne "censur" skyldes formodentlig, at den danske oversætter har byttet om på ammen og håndværkersvenden. I Dodendantz er håndværkeren næstsidst, men i Københavns dødedans kommer han allersidst, og det kan ikke nytte, at den sidste deltagers sidste ord handler om værtshuse.

Dette er måske et tegn på, at den oprindelige titel har været "Dødedantz" ?