Den Gamle Danske Dødedans, Del 37, Håndværkersvend

"Embitzsuenden" er en håndværkersvend. Han er åbenbart meget berejst, så måske tænkes der på de farende svende, naverne, der "gik på valsen"?

Der mangler et blad, og teksten på venstre side er atter taget fra Dødedantz. Det er spørgsmålet, hvilket billede der har været brugt i Den Gamle Danske Dødedans - der er nemlig ikke noget billede af håndværkersvenden i Dodendantz. Til denne rekonstruktion har jeg derfor brugt det træsnit, der i Des Dodes Dantz skulle illustrere både junkeren og håndværkersvenden. Han er godt nok flot klædt på af en håndværkersvend at være, men håndværkere har jo alle dage tjent godt.

I Des dodes dantz brugte man det samme træsnit til både håndværkersvenden og junkeren. Lad os håbe, en tabel kan gøre det klarere:

Med hensyn til rækkefølgen af amme og håndværkersvend: Se noten på den forrige side.

Både Lauritz Nielsen og Meyer er usikre på, om der mangler ét eller to blade her, men som man kan se af den korte tekst i Dødedantz, kan der kun mangle et enkelt blad. Det Kongelige Bibliotek er åbenbart enige med mig, for de har kun lagt 1 blankt blad ind her, da de indbandt bogen.

Billedet på højre side er det samme som indledningen. Før var det Prologus, der introducerede skuespillet, nu er det Epilogus, der afslutter. Læs kommentarerne om billedet i indledningen.

Referencen til en "spansk kappe" er lidt kryptisk. I Lübeck var den spanske kappe forbeholdt medlemmerne af byrådet (billedet til venstre), men det er næppe relevant, da den "spanske kappe" kun optræder i den danske tekst.

Meyer har nogle andre forklaringer på den spanske kappe (højre spalte). Hans bedste bud (efter min mening) er billedet til højre. Den spanske kappe var også navnet på et strafferedskab. En tønde uden bund, som en misdæder skulle bære rundt i byen. På tønden kunne hans forbrydelse være skrevet (i nogle byer var det sågar afbildet på tønden). Den spanske kappe hedder spanischer Mantel, spanischer Kragen eller Schandmantel på tysk.

På engelsk hedder den the Spanish mantle, the barrel pillory eller the drunkard's cloak. Det sidste navn hentyder til, at tønden blev brugt som straf for mindre alvorlige forseelser som f.eks. fuldskab. Dette er meget à propos til håndværkersvenden i Dodendantz, hvis sidste tanker går til værtshusene Den Hvide Ugle og Den Røde Hane.

Meyer har flere forslag, men hans forklaringer er præget af, at han tror, det er Epilogus (og ikke håndværkersvenden), der taler. Et af hans forslag er dog interessant af en anden grund: Meyer nævner en epilogus med en kappe i en bog ved navn "Kong Salomons Hyld[n]ing" fra 1585.

Ved besynderligt tilfælde blev det samme træsnit brugt på frontispicen til Dødedantz, 1634, en bog, som Meyer ikke kendte til, men som giver os teksten til de manglende sider i Den Gamle Danske Dødedans.

Håndværkersvendens ord er på plattysk og stort set ordret taget fra Dodendantz. På dansk betyder det:

Hvilket land, hvilket land skal jeg vandre [til]
Jeg kommer netop vestfra fra Flandern.

I Dodendantz, længes håndværkersvenden efter de værtshuse, han nu aldrig skal se igen: "Jeg gik hellere på kroer med mine kumpaner - til Den Hvide Ugle eller til Den Røde Hane". I den Gamle Danske Dødedans er hans sidste ord derimod en from bøn til Gud.

Denne "censur" skyldes formodentlig, at den danske oversætter har byttet om på ammen og håndværkersvenden. I Dodendantz er håndværkeren næstsidst, men i Københavns dødedans kommer han allersidst, og det kan ikke nytte, at den sidste deltagers sidste ord handler om værtshuse.

	Dodendantz (1520)	Københavns dødedans
Hertug
Junker
Håndværkersvend	(Intet billede)	(Siden mangler)

Den Gamle Danske Dødedans, Del 37

Døden taler til Embitzsuenden.

Embitzsuenden suarer.

Døden Suarer.

Enden paa denne Dødedantz(3)