Døden taler til Embitzsuenden.Du EmbitzGeselle holt ved min Haand, Embitzsuenden suarer.Wat Land, wat Land skal ick vandren, |
||||

"Embitzsuenden" er en håndværkersvend. Han er åbenbart meget berejst,
så måske tænkes der på de farende svende, naverne, der "gik på valsen"?
Klik på det lille billede til højre for at se den originale side.
Der mangler et blad, og teksten på venstre side er atter taget fra Dødedantz. Det er spørgsmålet, hvilket billede der har været brugt i Den Gamle Danske Dødedans - der er nemlig ikke noget billede af ham i Dodendantz. Her er i al fald et billede af junkeren /håndværkersvenden fra Des dodes dantz. Han er godt nok flot klædt på af en håndværkersvend at være, men håndværkere har jo alle dage tjent godt.
I Des dodes dantz brugte man det samme billede til både håndværkersvenden og junkeren. Lad os håbe en tabel kan gøre det klarere:
| Des Dodes Dantz (1489) | Dodendantz (1520) | Københavns dødedans | |
|---|---|---|---|
| Hertug | ![]() | ![]() | ![]() |
| Junker | ![]() | ![]() | ![]() |
| Håndværker-svend | ![]() | (Intet billede) | (Siden mangler) |
Med hensyn til rækkefølgen af amme og håndværkersvend: Se noten på den forrige side.
Både Lauritz Nielsen og Meyer er usikre på, om der mangler ét eller to blade her, men som man kan se af den korte tekst i Dødedantz, kan der kun mangle et enkelt blad.
Billedet på højre side er det samme som indledningen. Før var det Prologus, der introducerede skuespillet, nu er det Epilogus, der afslutter. Læs kommentarerne om billedet i indledningen.

(1) Håndværkersvendens ord er på plattysk og stort set ordret taget fra Dodendantz. På dansk betyder det:
|
| Medlemmer af Lübeck's råd, 1913 |
Hvilket land, hvilket land skal jeg vandre [til]
Jeg kommer netop vestfra fra Flandern.
(2) Håndværkersvendens sidste ord er en bøn til Gud. Dette sker ikke i Dodendantz, hvor han i stedet nævner de værtshuse, han plejer at frekventere: "Jeg gik hellere på kroer med mine kumpaner - til Den Hvide Ugle eller til Den Røde Hane".
Denne "censur" skyldes formodentlig, at den danske oversætter har byttet om på ammen og håndværkersvenden. I Dodendantz er håndværkeren næstsidst, men i Københavns dødedans kommer han allersidst, og det kan ikke nytte, at den sidste deltagers sidste ord handler om værtshuse.
(3) Referencen til en "spansk kappe" er lidt svær at forstå. I Lübeck var den spanske kappe forbeholdt medlemmerne af byrådet (billedet til højre), men det er næppe relevant, da den "spanske kappe" kun optræder i den danske tekst.
Meyer har nogle andre forklaringer på den spanske kappe (højre spalte), men hans forklaringer er præget af, at han tror, det er Epilogus (og ikke håndværkersvenden), der taler.
(4) Dette er måske et tegn på, at den oprindelige titel har været "Dødedantz" ?