Den Gamle Danske Dødedans, Del 37

   
 
Håndværkersvenden

Døden taler til Embitzsuenden.

Du EmbitzGeselle holt ved min Haand,
Du maat nu til it andet Land.

Embitzsuenden suarer.

Wat Land, wat Land skal ick vandren,
Ick quam nu kortz fra westen vt Flandren.(1)

 

Nu kommer døden met sin macht
paa hannem haffde ieg ingen acht
Ieg er saa siug ieg kand icke gaa
Hielp mig Gud som alting formaa(2)

Blomst Døden Suarer.

Læg nu aff din Spanske kappe(3)
Padder oc Orm skulle dine Tarme nappe

Enden paa denne Dødedantz(4)

Prædikanten
 
   

"Embitzsuenden" er en håndværkersvend. Han er åbenbart meget berejst, så måske tænkes der på de farende svende, naverne, der "gik på valsen" ?

Teksten på venstre side er atter taget fra Dødedantz. Det er spørgsmålet, hvilket billede der har været brugt i Den Gamle Danske Dødedans - der er nemlig ikke noget billede af ham i Dodendantz. I Des dodes dantz brugte man det samme billede til både håndværkersvenden og junkeren.

Her er i al fald et billede af junkeren /håndværkersvenden fra Des dodes dantz. Han er godt nok flot klædt på af en håndværkersvend at være, men håndværkere har jo alle dage tjent godt.

Med hensyn til rækkefølgen af amme og håndværkersvend: Se noten på den forrige side.

Både Lauritz Nielsen og Meyer er usikre på, om der mangler ét eller to blade her, men som man kan se af den korte tekst i Dødedantz, kan der kun mangle et enkelt blad.

Billedet på højre side er det samme som indledningen. Før var det Prologus, der introducerede skuespillet, nu er det Epilogus, der afslutter.

(1) Håndværkersvendens ord er på plattysk og stort set ordret taget fra Dodendantz. På dansk betyder det:

Hvilket land, hvilket land skal jeg vandre [til]
Jeg kommer netop vestfra fra Flandern.

(2) Håndværkersvendens sidste ord er en bøn til Gud. Dette sker ikke i Dodendantz, hvor han i stedet nævner de værtshuse, han plejer at frekventere: "Jeg gik hellere på kroer med mine kumpaner - til Den Hvide Ugle eller til Den Røde Hane".

Denne "censur" skyldes formodentlig, at den danske oversætter har byttet om på ammen og håndværkersvenden. I Dodendantz er håndværkeren næstsidst, men i Københavns dødedans kommer han allersidst, og det kan ikke nytte, at den sidste deltagers sidste ord handler om værtshuse.

(3) Se Meyers forklaring på den spanske kappe (højre spalte).

(4) Dette er måske et tegn på, at den oprindelige titel har været "Dødedantz" ?


Vade retro Næste levende billede Op til Den Gamle Danske Dødedans