Den Gamle Danske Dødedans, Del 33, Håndværker og Student

Den Gamle Danske Dødedans, Del 33

Haffde du end flere Embede(1) lerd
det hielper dig dog intet i denne ferd

Embitzmanden(1) Suarer.

Hielp nu Gud oc Sancte Loye(2)
I aar skulde ieg skiude Papegoye(3)

Døden giffuer mig ingen tid
hand bruger met mig sin største flid
O Gud, giff mig aff din miskund
der beder ieg om aff hiertens grund

Døden Suarer

Ieg vil nu strax gaa aff stæd
du vorder alt at følge mæd

Døden til Studenten

Her Domine Baccalaurie(4), ieg siger saa
du skalt icke lenger til studium gaa
Haffuer du Studeret til Christi ære
en god hielp monne det dig nu være
Du skalt alt for den retuise dom
haffde du end Studeret i Rom

Studenten Suarer.

Nequaquam, Expectate, det er icke tid
ieg acter at Studere met større flid
I de siu fri konster(4) vel geffue
at ieg maatte her effter ærlige leffue
Maatte ieg met døden disputere
om ieg kunde fri for hannem være
Ieg formercker det hielper mig icke nu
O Herre Gud, kom mig i hu

Klik på de små billeder for at se de originale sider.

Fodnoter: (1) (2) (3) (4)

Embede / Embitzmand. . . : Håndværk / håndværker. I de plattyske dødedanse kaldes han "amptman", og man kan forstå på Des Dodes Dantz, at "håndværk" skal forstås meget bredt: Døden nævner 98 håndværk såsom skriver, daglejer, spillemand, sårlæge etc. etc

Sancte Loye . . .: Sankt Eligius var guldsmed, før han blev biskop i Noyon år 642. Derfor æres han som smedenes, klejnsmedenes og guldsmedenes skytsengel.

Papegoye . . .: Bruges ved fugleskydning til fastelavn. Håndværkeren får vist ikke skudt papegøjen i år (8=

Baccalaurie / De syv frie kunster . . .: Septem artes liberales var de studier, frie mænd tog ved universitetet for studiets egen skyld, i modsætning til de uddannelser, man tog af økonomiske årsager som f.eks. håndværk og jura.

Første del af studiet var de tre formale fag, grammatik, retorik og dialektik, tilsammen kaldt trivium (latin: tre veje). Disse sproglige fag gav grundlaget for det videre studium. I dag betyder trivium stadig »noget der er let at komme frem til«.

De studerende kunne nu kalde sig baccalaureus, der stadig findes i titlen bachelor. Den oprindelige betydningen af baccalaureus var riddersvend eller væbner. Ordets etymologiske rod er ukendt, men da det minder om bacca lauri (latin for laurbær), var det oplagt at "krone" de studerende med laurbærblade (selvom det altså burde have været laurbær-bær).

Næste del af studiet var de reale fag astronomi, geometri, aritmetik og musik - kaldet kvadrivium, fire veje. Derefter kunne man kalde sig Magister artium liberalium, der stadig overlever i engelsktalende lande som "master of arts".