Døden vil mig det nu gælde
hand vil mig skilie ved mit vælde
Døden Suarer
Dette skulle du førre tencht
Før saadan sorg haffde bleffuit dig skenct
Døden taler til Kluseneren
eller Eremiten.
Kiere broder Conrad, Skoufogit min,
Gaar du nu her oc vocter Suin.
Huad giør du her i denne Skou,
Du maatte saa gierne gaa hoss en Plou.
Est du ey karsk, oc sterck, oc før,
Hui gaar du her oc intet giør.
Guds Ord skulde du tencke paa,
Aff dem kunde du ret Forstand faa.
Huad Leffnit du skulde leffue vdi,
Det læris dig i Guds Budord ti.
Jeg vil icke lenger met dig snacke,
Aff denne Verden skalt du dig packe.
Kluseneren suarer.
Eya, eya huad hører jeg nu,
Huor vnderlig er jeg i min hu.
Jeg haffuer hafft it roligt Liff,
Foruden arbeyde, Børn oc Viff.
Thi vilde jeg nu i denne Udørck,
Giøre mig fri fra Helffuedis Mørck.
Nu vil Døden haffue mig aff dage,
O Gud fri mig fra Helffuedis plage.
Døden suarer.
Det er hårdt at være eremit efter 
