Den Gamle Danske Dødedans, Del 23

Vil nu haffue ende for vden skemt
I din velmact haffde du det glemt

BlomstRidderen Suarer

Hielp Ridder S. Iørgen, mig monne saa suime
aldrig haffde ieg en verre time Ridderen

I denne nat vaagede ieg saa lenge
til Kongelig Maiestat ville til senge
Och holt hans naade met lang snack
ath ieg kunde fortiene megen tack
Nu føler ieg den bitter død
O Gud, hielp mig i denne nød

Blomst Døden Suarer

Vær strax til rede ath følge mig
Een sorgfuld forlæning(1) giffuer ieg dig

BlomstDøden til Officialen(2)

I Geystlige dommere, oc du Official
i skulle nu i een iemmerlig dal
Ieg steffner eder hid til mig nu alle
ehuad mand eder vid naffn monne kalle
For dommen skulle i alle gaa
Det hielper icke ath haffue voxe næse paa(3)

Blomst Official Suarer

Disse ord nu ære fremførd
haffuer ieg aldrig tilforn hørd
Dem ville ieg aldrig tencke paa
icke heller effter Retuished gaa
S. Hans met den røde mund(4)
haffuer forderffuit Retuished i grund

Ridder Official Bemærk, at der ikke er noget billede af officialen. Det skyldes, at han ikke var med i Des Dodes Dantz.

Klik på de små billeder for at se de originale sider.

Fodnoter: (1) (2) (3) (4)

Forlæning . . .: Gave (højtideligt). Oprindeligt betød det, det der var givet én som et len.
official . . .: den katolske biskops vikar ved den kirkelige domstol. (tidligere)(kirke)embedsmand. (Gyldendals Fremmedord)
voxe næse . . .: Bedrageri: »mand holt det dog for voxenæser oc nørnbergsk tant«

At have voksnæse på betyder at ville svige, søge udflugter.

St. Hans med den røde mund . . .: er formentlig Johannes Chrysostomus (ca. 349 - 407). Biskoppen i Konstantinopel havde sit tilnavn ("Chrysostomus"= gylden mund) på grund af sin veltalenhed. Hvorfor han skal hænges ud her, er uvist.

Meyer foreslår, at der kunne tænkes på Oluf Chrysostomus, der skrev "Kirkens Klagemaal" og dermed startede kritikken af den katolske kirke. Meyer kunne dog ikke forklare, hvorfor han skulle have "fordærvet retfærdigheden helt igennem" - og i øvrigt hed han jo Oluf og ikke Skt. Hans.

Meyers forslag blev afvist af pastor Holger Frederik Rørdam, der kaldte Oluf Chrysostomus for en "fremragende Humanist". Rørdam mente derimod, at den røde mund var en hentydning til bestikkelse, og henviste til uspecificerede skriftstykker fra det 16. århundrede, hvor udtrykket "Her må S. Hans med den røde Mund frem" betød, at ord og overtalelser ikke længere var nok.
(Kirkehistoriske Samlinger 4 række, IV s. 810-812, se også Kirkehistoriske samlinger 1899 s. 134)

Kristoffer Nyrop var enig og henviste til et citat fra Decameron, hvor navnet St. Johannes Gyldenmund (Giovanni Bocca d'oro) blev brugt i forbindelse med bestikkelse: »Gli fece, con una buona quantità della grascia di san Giovanni Boccadoro ugner le mani«.

Konklusionen var, at Johannes Gyldenmund i middelalderen var blevet et udtryk for bestikkelse. Ikke på grund af noget, den gamle helgen nogensinde havde gjort, men simpelthen på grund af sit tilnavn. Nyrop drager en parallel til en anden helgen, St. Blasius: På grund af navnet var der en jysk overtro om St. Blasii dag og blæsevejr.
(Dania; Tidsskrift for dansk sprog og litteratur samt folkeminder 1897, s. 250-252)


Op til Den Gamle Danske Dødedans