Broder Siluanus, eller huad du heder
dig er, der ieg saa fast effter leder(1)
Din Klosters regel(2) oc falsk kyskhed
hielper dig icke til salighed
Kom nu strax och dantz met mig
en sorgfuld Afftensang kiender ieg dig
Muncken
O Deus huor vnderlig lyde disse ord
dem hørde ieg aldrig offuer vort bord
I Kloster haffuer ieg rolige leffuit
oc megen vnderlig ting bedreffuit
Ieg haffuer och verit i Termen(3) wde
och trøglid fra Bonden, øxen(4) och stude
Ville nu døden vere mig saa blid
ath ieg motte leffue en stackit tid
Ieg ville fyllest for synden gøre
Nu vil icke døden slig snack høre
Døden suarer
Hør her til nu broder Tuul
læg nu aff din Ordens Kuul(5)
Ieg vil dig heden til mørckit sende
I sorg och drøffuelse skalt du dig vende
och all din Ordens glæde haffue ende