Men nu haffue wi saa fundet paa
ath hellighed skulle paa klosterleffnit staa
Der met haffue wi bedragit mange
som i den mening haffue værit forlange(1)
Motte ieg faa bedre aff denne siugdom
|
Ieg ville gaa paa min fod til Rom
Men døden vil icke staa aff til side
O Gud hielp mig aff sorg oc quide
Døden Suarer
Paa saadant skulle du haffue giffuit act
der du vor karsk, och i velmact
Vær nu rede, ath følge mig bort
du skalt icke selff vide huort
Herre Mester aff Tydske orden
paa dig bruser ieg met min torden(3)
Til gerighed oc verdens ære
haffde du altid din største begære
Nu gack met mig och ver ey seen
Dette herredom for du aldrig igen
Herren aff Tydske orden suarer
Nu tyckis mig ieg haffuer onde kaar
dog haffuer ieg verit her femten aar
Een Guds Ridder, oc en Mester viss
och hafft der fore stort loff och priss
Nu kand icke mit store naffn
komme mig til salighed eller gaffn
|