Den Gamle Danske Dødedans, Del 2


	Thi haffuer huer leffuit effter sin begiære oc ingen actede Guds ord ath lære Der fore (at wi end nu met ydmyghed kunde kiende vor egen wselhed Oc altid aff hiertit begiere Guds naade som kan oss beuare fra syndzens vaade) Ville i nu alle stille være da vil ieg eder nogen tidende bære Oc lære eder nu ræt at dø oc forsmaa denne verdens ø(1) Fordi alt det som vorder fød det bliffuer en gang met døden ødt Om fire haande døde haffuer ieg læst (2) som scrifften taler om aller mæst Gud forbød Adam i Paradis Æd icke aff den fruct som ieg dig vis Giør du der emod da skalt du dø Oc alle som fødis i verdens ø(3) Adam brød budet foruden all nød(4) Saa kom oss offuer den Euige død(5) Den haffuer Christus skild oss ved Oc giffuit oss alle den Euige fred Men den naturlige død kunde wi ey vige		huercken gammle eller vnge, fattige oc rige Den hellige scrifft raaber met all flid ath her er io en stackit tid Der fore lader oss for øyen staa ath wi skulle snarlige heden gaa Den anden død vil ieg oc om tale och eder saa hannem for øyen male Den død, er synden ihiel ath slaa och altid mod vor begiering ath staa Der til den gamle Adam ath døde(6) och met sin art leggis aldelis øde Den død er Christne ganske nyttelig om de ville vndgaa Dieffuelsens suig Den Tredie død er visselige ond thi han forderffuer siælen i bond Det er, Naar synden maa selff regære och inthet acthe om Christi lære Naar Adam røris met ond begæring saa myster Sielen all sin næring Naar mand vil sig icke met Gudz ord lade styre det maa man kiøbe euindelig dyre(7) Thi at naar sielen fanger(8) icke sin rette føde (ieg men Gudz ord)(9) da bliffuer hun øde

De røde bogstaver mangler i Den Gamle Danske Dødedans og er taget fra Dødedantz.

(1) Verdens ø...: meget populært rim på "Dø" (og en sjælden gang på "Festemøe"). Der er andre eksempler her og her.

(2) Disse linier er oversat fra de lybske dødedanse, hvor det er en prædikant, der indleder dødedansen.

Den gode pastor har åbenbart læst Des Dodes Dantz, hvor man regner med 5 slags "Døde". Den anden af disse 5 Døde, der ere sterven, er ikke med i den danske udgave.

Pastoren har sikkert også kigget lidt i St. Augustinus' tekster, der taler om "mors corporis" (den legemlige død, også kaldet "mors temporalis") og "mors animae" (sjælens død), der fører til "mors aeterna" (den evige død).

Og selvfølgelig har han læst de 4 steder i Åbenbaringen, hvor der opereres med 2 slags død - f.eks. Åbenbaringen 2,11 "[...]Den, som sejrer, skal ingenlunde skades af den anden Død." (de 3 andre steder er Åbenbaringen 20,6; 20,14 og 21,8).

(3) Verdens ø...: Som sagt - et populært rim på "Dø".

(4) foruden all nød...: helt uden tvang.

(5) Se siden om Adam, Eva og arvesynden.

(6) Dræbe gamle Adam...: Det lyder drastisk, men Luther skriver om dåben i sin lille katekismus:

»Hvad betyder det da, at der bruges vand ved dåben?«

»Det betyder, at den gamle Adam i os skal druknes ved daglig anger og bod og dø med alle synder og onde lyster, og at der i stedet for daglig skal fremkomme og opstå et nyt menneske[...]«

og som der står i psalmen:

Ja, om du skal Guds rige se,
da må på ny du fødes;
af vand og Ånd så må det ske,
den gamle Adam dødes.

(7) Købe...: I den gamle betydning "betale".

(8) fanger...: får (ligesom ganger -> går).

(9) Guds ord er sjæleføde (det daglige brød). Som der står i psalmerne:

»Deel med oss thit daglige brød, spijss oss thijne ord oc naade«

»wortt daglige brødt, som siælen skall bespise. Jeg meen thit hellige Guddomsord«