Den Gamle Danske Dødedans, Del 2

Thi haffuer huer leffuit effter sin begiære
oc ingen actede Guds ord ath lære
Der fore (at wi end nu met ydmyghed
kunde kiende vor egen wselhed
Oc altid aff hiertit begiere Guds naade
som kan oss beuare fra syndzens vaade)
Ville i nu alle stille være
da vil ieg eder nogen tidende bære
Oc lære eder nu ræt at dø
oc forsmaa denne verdens ø(1)
Fordi alt det som vorder fød
det bliffuer en gang met døden ødt
Om fire haande døde haffuer ieg læst(2)
som scrifften taler om aller mæst
Gud forbød Adam i Paradis
Æd icke aff den fruct som ieg dig vis
Giør du der emod da skalt du dø
oc alle som fødis i verdens ø(3)
Adam brød budet foruden all nød(4)
Saa kom oss offuer den Euige død(5)
Den haffuer Christus skild oss ved
Oc giffuit oss alle den Euige fred
Men den naturlige død kunde wi ey vige

huercken gammle eller vnge, fattige oc rige
Den hellige scrifft raaber met all flid
ath her er io en stackit tid
Der fore lader oss for øyen staa
ath wi skulle snarlige heden gaa
Den anden død vil ieg oc om tale
och eder saa hannem for øyen male
Den død, er synden ihiel ath slaa
och altid mod vor begiering ath staa
Der til den gamle Adam ath døde(6)
och met sin art leggis aldelis øde
Den død er Christne ganske nyttelig
om de ville vndgaa Dieffuelsens suig
Den Tredie død er visselige ond
thi han forderffuer siælen i bond
Det er, Naar synden maa selff regære
och inthet acthe om Christi lære
Naar Adam røris met ond begæring
saa myster Sielen all sin næring
Naar mand vil sig icke met Gudz ord lade styre
det maa man kiøbe euindelig dyre(7)
Thi at naar sielen fanger(8) icke sin rette føde
(ieg men Gudz ord)(9) da bliffuer hun øde

Kedelig prædiken Kedelig prædiken Klik på de små billeder for at se de originale sider.

De røde bogstaver mangler i Den Gamle Danske Dødedans og er taget fra Dødedantz.

Fodnoter: (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9)

Verdens ø . . .: meget populært rim på "Dø" (og en sjælden gang på "Festemøe"). Der er andre eksempler her og her.
Disse linier er oversat fra de lybske dødedanse, hvor det er en prædikant, der indleder dødedansen.

Den gode pastor har åbenbart læst Des Dodes Dantz, hvor man regner med 5 slags "Døde". Den anden af disse 5 Døde, der ere sterven, er ikke med i den danske udgave.

Pastoren har sikkert også kigget lidt i St. Augustinus' tekster, der taler om "mors corporis" (den legemlige død, også kaldet "mors temporalis") og "mors animae" (sjælens død), der fører til "mors aeterna" (den evige død).

Og selvfølgelig har han læst de 4 steder i Åbenbaringen, hvor der opereres med 2 slags død - f.eks. Åbenbaringen 2,11 "[…]Den, som sejrer, skal ingenlunde skades af den anden Død." (de 3 andre steder er Åbenbaringen 20,6; 20,14 og 21,8).

Verdens ø . . .: Som sagt - et populært rim på "Dø".

Forfatteren skriver »i verdens ø« i stedet for » verdens ø«, så Meyer foreslår, at denne forfatter måske bruger "ø" som forkortelse for "øde".

foruden all nød . . .: helt uden nødvendighed.
Se siden om Adam, Eva og arvesynden.
Dræbe gamle Adam . . .: Det lyder drastisk, men Luther skriver om dåben i sin lille katekismus:

»Hvad betyder det da, at der bruges vand ved dåben?«

»Det betyder, at den gamle Adam i os skal druknes ved daglig anger og bod og dø med alle synder og onde lyster, og at der i stedet for daglig skal fremkomme og opstå et nyt menneske[…]«

og som der står i psalmen:

Ja, om du skal Guds rige se,
  da må på ny du fødes;
af vand og Ånd så må det ske,
  den gamle Adam dødes.

Købe . . .: I den gamle betydning "betale".
fanger . . .: får (ligesom ganger → går).
Guds ord er sjæleføde (det daglige brød). Som der står i psalmerne:

»Deel med oss thit daglige brød, spijss oss thijne ord oc naade«

»wortt daglige brødt, som siælen skall bespise. Jeg meen thit hellige Guddomsord«