Den Gamle Danske Dødedans, Del 1

I denne Bog indholdis/
Først en Fortale til Læseren om
Fire haande slags Død.
Dernest taler Døden til Personerne/
oc suarer dennem alle endelige.

Døden taler til

Menigheden.	Paffuen.
Keyseren.	Keyserinden.
Kongen.	Hertugen.
Cardinalen.	Biscoppen.
Abbeden.	Tydske Ordens Herre.
Docteren i Lægekonsten.
Canicken.	Sognepræsten.
Muncken.	Ridderen.
Officialen.	Eremiten.
Borgermesteren.	Nunnen.
Kiøbmanden.	Junckeren.
Jomfruen.	Beginen.
Borgeren.	Embidtzmanden.
Gecken.	Bonden.
Studenten.	Ammen.
Rytteren.	Tienste Suenden.

Dernest

Een endelig beslutning(1) Oc formaning.

Fortalen.

Mine kære venner ieg kand forfare(2)
Huilcket ieg vil eder nu atuare(3)
At verden er ganske met synd beset
det haffuer nu lenge verit forgæt(4)

Dødedantz

Klik på de små billeder for at se de originale sider.

De røde bogstaver (inklusive hele venstresiden) mangler i Den Gamle Danske Dødedans og er taget fra Dødedantz.

Peter Palladius' oversættelse af Luther's Enchiridion, 1538. Den første bøn.

Martin Luther's Enchiridion, Der kleine Catechismus, Magdeburg, 1542. Det tredje bud: Du skal komme helligdagen i hu

Illustrationen på denne side stammer ikke fra de lübeckske dødedanse, men er genbrug fra Hans Vingaard's udgivelse af Peter Palladius' oversættelse af Luther's Enchiridion (lille katekismus). Billedet til venstre viser den første bøn.

Billederne i Hans Vingaard's Enchiridion er grove kopier af træsnittene til de tyske udgaver af Enchiridion, og der er den ekstra krølle, at den danske trykker tilsyneladende har byttet om på træsnittene til det tredje bud og den første bøn. En forståelig fejl, siden begge scener viser en præst foran sin menighed.

Det vil sige, at billedet i den danske dødedans er en kopi af et billede, der skal eksemplificere det tredje lutheranske / katolske bud: »Husk hviledagen og hold den hellig«. Scenen refererer til 4. Mosebog kapitel 15, hvor en israelit bliver stenet til døde for at have samlet brænde på sabbatsdagen.

Det, at der i baggrunden er mand, der sanker brænde, gør, at scenen ser ud til at foregå udendørs. Derfor kan billedet let illustrere en teaterforestilling, hvor man kan forestille sig, at Prologus introducerer forestillingen.

(1) Beslutning . . .: Sammendrag, opsummering, afslutning.

Man kan undre sig over, at teksten starter med en »endelig opsummering«. Som denne restaurering viser er »(Dernest) Een endelig beslutning Oc formaning« ikke en del af teksten, som man har troet i århundreder, men derimod navnet på sidste kapitel af bogen og i virkeligheden slutningen af indholdsfortegnelsen.

(2) ieg kand forfare . . .: Jeg erfarer / hører.

(3) Atuare . . .: Advare — i den gamle betydning: berette, forkynde.

(4) forgæt . . .: Glemt — ligesom på engelsk.