Den Gamle Danske Dødedans, Teksten

1634-udgaven, Dødedantz
Dødedantz fra 1634

Her er den rå tekst fra Den Gamle Danske Dødedans.

Meyer har rettet tre fejl: trædt → træde (262), ords → ord (361) og elske → elsket (646). Derimod følger jeg ikke Meyer i at rette nunck til munck (469). Meyer har læst et "De" som "Oc" i linje 51.

Det eneste eksemplar mangler adskillige sider - inklusive titelbladet, og en del sider er revet. Jeg har indsat bud på manglende ord i klammer, dels baseret på gæt, og dels baseret på 1634-udgaven, Dødedantz.

Linjenumrene er Meyers.

Een endelig beslutning Oc formanin[g].

Prædikanten
Prædikanten

Prædikanten

Fortalen.
MIne kære venner ieg kand forfa[re]
Huilcket ieg vil eder nu atuare
At verden er ganske met synd bes[æt]
det haffuer nu lenge verit forgæt
5 Thi haffuer huer leffuit effter sin begiære
oc ingen actede Guds ord ath lære
Der fore (at wi end nu met ydmyghed
kunde kiende vor egen wselhed
Oc altid aff hiertit begiere Guds naade
10 som kan oss beuare fra syndzens vaade)
Ville i nu alle stille være
da vil ieg eder nogen tidende bære
Oc lære eder nu ræt at dø
oc forsmaa denne verdens ø
15 Fordi alt det som vorder fød
det bliffuer en gang met døden ødt
Om fire haande døde haffuer ieg læst
[som] scrifften taler om aller mæst
[Gud] forbød Adam i Paradis
20 [Æd ick]e aff den fruct som ieg dig vis
[Giør] du der emod da skalt du dø
[oc alle] som fødis i verdens ø
[Adam] brød budet foruden all nød
[Saa k]om oss offuer den Euige død
25 [De]n haffuer Christus skild oss ved
[Oc] giffuit oss alle den Euige fred
[M]en den naturlige død kunde wi ey vige
huercken gammle eller vnge, fattige oc rige
Den hellige scrifft raaber met all flid
30 ath her er io en stackit tid
Der fore lader oss for øyen staa
ath wi skulle snarlige heden gaa
Den anden død vil ieg oc om tale
och eder saa hannem for øyen male
35 Den død, er synden ihiel ath slaa
och altid mod vor begiering ath staa
Der til den gamle Adam ath døde
och met sin art leggis aldelis øde
Den død er Christne ganske nyttelig
40 om de ville vndgaa Dieffuelsens suig
Den Tredie død er visselige ond
thi han forderffuer siælen i bond
Det er, Naar synden maa selff regære
och inthet acthe om Christi lære
45 Naar Adam røris met ond begæring
saa myster Sielen all sin næring
Naar mand vil sig icke met Gudz ord lade styre
det maa man kiøbe euindelig dyre
Thi at naar sielen fanger icke sin rette føde
50 (ieg men Gudz ord) da bliffuer hun øde
De vocte sig huer for denne død
om hand vil vndgaa helffuedis nød
Oc høre Guds ord och tro der paa
och vere fuldkommen och icke laa
55 Den Fierde død hand er saa slæm
ingen ting er saa wbequæm
Der er icke nogen anden slig
thi hand vil vare Euindelig
Thi alle som bliffue i synden død
60 och vorde ey hulpne aff den nød
Ganger nogen aff i slig vantro
da maa hand i helffuede euindelige bo
Thi raader ieg nu baade mand oc quinde
som Euig salighed acte ath vinde
65 Ath i icke saa forsømmelige heden gaa
Men megit mere i Troen staa
Oc eders leffnit der effter skicke
saa skeer Gud loff, oc eder lycke
Saa kand den naturlige død eder ey skade
70 men megit mere gaffne oc baade
Der faare, verer rede paa huer en sted
naar døden kommer, ath følge med
Det maa alt vere, lader oss icke forfære
Christus haffuer varet oss at, met sin lære
75 I Euangelio saa screffuit monne staa
oss bør der alle ath tencke paa
Vi skulle vere rede dag och stund
thi døden tøffuer ingelund
Viste hosbonden i huilcken tiid
80 at tyffuen ville komme, han vogede mz flid
Met den veckt skulle i forstaa
ath i skulle icke vere saa laa
Men altid stadige i Troen bliffue
saa kunde i frit met Døden kiffue
85 Thi acter nu vel paa dette spil
huor døden alle fange vil
Men det skulle i och nu lære
huor hand vil alle vantro forfære
Men de som hobis til Guds naade
90 dem bliffuer døden til stor baade
Ieg meen hand vil icke lenger duelie
men vil oss hastelige neder quelie
Thi staar nu stille, at see och høre
huad døden haffuer met sig ath føre
95 Ieg meen ieg seer hannem nu komme
somme til onde, och somme til fromme

Døden til menigheden
Døden til menigheden

Døden til menigheden

    Døden til Meenheden.
Hælsel hælsel alle her monne stande
ville i alle sammen gaa mig til hande
Oc vandre met mig en vkiend vey
100 det hielper eder inthet ath sige ney
Vere sig Pauue, Biscop, oc Cardinal
Cannick, Prest, Munck, eller Official
Vere sig student, eller Scholemester klog
ieg meen alle dem som læse i bog
105 Der til baade Keyser oc Keyserinde
Konning, Hertog, oc Hertoginde
Riddere oc Suenne, Iomfruer oc mør
Borgemester oc Raad de der til hør
Huad giørs behoff nu lenger kalle,
110 i denne dantz skulle i frem alle
Kommer hid kommer hid i maa met gaa
der hielper nu inthet emod ath staa
Verer alle beredde i denne tid
oc kommer her alle i min strid
115 Ieg vil eder alle paa Iorden vdstrecke
oc huer eder een fod lenger recke
Vere sig gamle, Vnge, Arme, eller Rige
ieg mener dem altsammen tillige
Menniskens leffnit er i vngdom
120 forfylt met synd, och megit wfrom
Vngdommen giffuer ieg ingen fred
ieg dantzer met ham til hand faller ned

Døden til paven
Døden til paven

Døden til paven

    Saa taler nu Døden til Paffuen
Her Paffue, følg nu snarlige med
du holder paa Iorden den høyeste sted
125 En Vicarius Christi du høyste Prelat
Dantz du her fore, effter din stat
Girighed och falsk lærdom
haffuer dig (for Gud) giort meget wfrom
Prebender som for arme klercke vore giord
130 de ære nu kommen til dine bord
Eth hoffuit for Christi faar och folck
skulle du haffue verit, oc en god tolck
Du haffuer det nu alt slæt foruend
och alting saa i grunden skiend
135 Huor kandt du det finde screffuidt
ath du skulle saa haffue leffuidt
Ecteskaff som Gud selff bød
haffuer du forbødet vnder helffuedis nød
Der fore haffue mange bedreffuid hor
140 och slæmmere synder end nogen mand tror
Monne du icke vere skyldig i samme last
met dit forbud du biuder saa fast
Du sætter atskillige faste dagis tide
och andre slig wnyttige ide
145 Det haffuer du aff dig selff optenckt
och mange menniske der met skendt
S: Pouel och Apostle flere
de monne icke saa i scrifften lære
See nu til huor det vil gaa
150 her seer du døden fore dig staa
Kand du nu i Himmelen komme
saa giør der til dit beste oc fromme
Alligeuel mot du først met mig dantze
haffde du end paa fire pærle krantze
155 Nu vil ieg dig skiude i min borg
hun er opfyldt met suck och sorg

Paven
Paven

Paven

    Paffuen suarer.
Maria forbarme dig, Miserere mei
hielp nu S. Peder, Oui Ohei
Eya aauih, skal ieg nu dø
160 Da hielp mig nu Maria mø
Alt er ieg til høystad vdkaaren
Det er dog nu met mig forlaaren
Ieg skulde holdet Christne i endrectighed
och ledt dem paa den rætte beed
165 Som de deris siælis føde kunde faa
ney, Ieg vaar alt formegit laa
Ieg haffuer vist megit paa fundit
som icke i scrifften er begrundit
Alt det mig fulde, vor hoffmod oc bram
170 eya, nu frycter ieg for stor skam
De hellige fædre som fore mig vaare
gode seder oc stor hellighed de baare
Oc haffue saa skint i Guds tempel
mig och mine effter kommere til exempel
175 Ieg lod mig tycke ieg vaar en herre
ieg vor dog i Synden en trel, diss verre
Haffde ieg och altid giort vel
oc kommet i hu ieg vor en trel
Da haffde ieg icke skickit mig saa ilde
180 ath klage der paa, er nu forsilde
Ath predicke Gudz ord, eller tale der om
det aldrig i min hu kom
Men ieg sende Legater vd, store oc smaa
om de kunde nogen stedz penninge faa
185 For deris falske Afflad, Løgen och tant
som Diefflen mig lærde, oc ieg paa fant
mand viste ey andit, end det løsde oc bant
Guld oc penninge førde de til mig
det fortærede ieg skendelig
190 Ah, motte ieg leffue en liden stund
ieg vilde mig bedre aff hiertens grund
Oc en stor part aff hiemmerige forhuerffue
endog ieg acter der nogit ath erffue
Skulde ieg intet haffue for mit paffuedom
195 som ieg haffuer lenge hafft i Rom
Opstandelse messer lod ieg for mig holde
och der til mange bøner bolde
Nu fornemmer ieg den horde død
hand gør mig baade sorg oc nød
200 Ieg maa alt nu met hannem bort gaa
det hielper mig inthet emod ath staa

Døden svarer

    Døden suarer.
Denne borg skal ieg nu giffue dig
och flere som skulle nu følge mig.

Døden til kejseren
Døden til kejseren

Døden til kejseren

    Døden til Keyseren
Her Keyser, du est en veldig mand
205 vdkoren, ath styre mange land
Den menige Christenhed at forbedre
och Gudz modstandere ath fornedre
Met suerdet wdi retferdighed
ath holle de Christne i endrectighed
210 Det hørde din stat til ath fuldkomme
det kunde dig baade gaffne och fromme
Men, huad heller det er, eller ey
da gack met mig oc sige icke ney
Ieg vil dig i min borg indkaste
215 der skalt du græde, oc hyle, oc faste
Dine tænder skulle knabre alle sammen
det gaar teg vd for vden gammen

Kejseren
Kejseren

Kejseren

    Keyseren Suarer.
Beraad nu gud, oc alle Helgens skare
mig tycker døden vil mig icke spare
220 Saa we er mig som mit hierte vil bryste
der fore kand ieg ey lægedom myste
Om alle Doctor aff Greckeland
vore hoss mig, ath beskue mit vand
Oc kunde ieg æde en Apoteck op
225 det hielper dog inthet min siuge krop
Døden skynder sig alsommest
oc siugdom haffuer mit hierte befest
Mig vor beffalit aff min herre oc Gud
ath ieg skulde leffuit effter hans bud
230 Mange klagemaal for mig kom
O haffde ieg giort den rette dom
Men, er der feil paa min side
da hielpe Guds naade, den vil ieg bide

Døden svarer

    Døden Suarer
Her er min borg, her skalt du bliffue
235 Ieg vil nu heden oc flere hid driffue

Døden til kejserinden
Døden til kejserinden

Døden til kejserinden

    Døden til Keyserinden
Keyserinde Keyserinde du edle quinde
huorlunde staander nu din sinde
Alt dit hierte oc salighed
haffuer du lagt paa hofferdighed
240 Du skulde dagtinget de wsle oc arme
och altid dig offuer dem forbarme
Men kom snarlige oc følg nu mig
en hel fod lenger recker ieg dig
Met disse samme ord vil ieg oc kalle
245 Fruer oc Iomfruer i Verden alle
Thi, lige saa vil ieg met dem handle
til muld oc iord snarlige foruandle
Holt ved dantz fram, det maa alt vere
det hielper nu icke effter ath kære

Kejserinden
Kejserinden

Kejserinden

    Keyserinden Suarer
250 Aha, huor vnderlig er ieg til sinde
dog er ieg en ædel Keyserinde
Ieg haffuer nu megit met verden at skaffe
O, vilde døden mig icke straffe
Huad kunde det hannem skade vilde han mig spare
255 at ieg komme icke i saadan fare
Motte ieg see mine børns heder och ære
da ville ieg megit glader være
A ney ney, det kand mig icke skee
ieg føler den bitter dødens vee
260 O Gud til dig er all min lidt
Hielp mig nu i denne tidt
Ieg maa nu heden met døden træde
til megen sorg och ingen glæde

Døden svarer

    Døden Suarer.
Ieg skall dig nu vise vey
265 Gack met mig, der hielper icke ney

Døden til kongen
Døden til kongen

Døden til kongen

    Døden til Konningen
Hoffmectig Første veldig oc rig
træd hid, du skalt nu vere mig lig
Guds ord skulde du altid forfremme
retferdighed och miskund icke glemme
270 Haffuer du det giort, da vær nu glad
du skalt nu til en anden stad
Det hielper icke emod ath staa
du skalt strax heden met mig gaa

Kongen
Kongen

Kongen

    Konningen Suarer.
Oho, Alle de læger der ere i vort rige
275 lader dem alle komme hid tillige
Skicker mig oc en mester klog
som haffuer studeret i lægebog
Thi døden begynder mig saare at plauue
Ieg tror ieg fanger ey mange dauue
280 Ieg ville hand vilde det sætte i dau
til ieg finge skicket min ting i lau
Vaare min siel fra Synden fri
da ginge ieg dristelige i denne kri
Nu stinger mig døden saa iemmerlige
285 ieg kand nu icke for hannem vige
O Gud almectiste for din naade.
Hielp mig nu aff denne vaade

Døden svarer

    Døden Suarer.
Om lægedom ath tale kand icke due
Ieg skal dig i min borg ned skrue

Døden til hertugen

    Døden til Hertogen
290 Kom edle herre velbyrdig och skiøn
til dantzen est du megit kiøn
Du begerer end nu mere herredom oc land
oc beskatte oc plaffue mangen mand
Naar du skalt aff Verden gaa
295 din store rigdom kant du ey met dig faa
Gud haffuer giffuet dig megen mact
haffuer du vel giffuet der paa act
Da kand det komme dig til gaffne
naar Gud vil alle for dommen saffne
300 Men, huad det er, da kom met mig
til dødens borg da følger ieg dig

Hertugen
Hertugen

Hertugen

    Hertogen Suarer.
Hielp de hellige iii konger aff kolne stad
vil nu døden giøre mig wglad
End nu ath dø er icke min tid
305 ieg haffuer nu først til verden stor lid
Nu er ieg saa siug ieg kand mig ey røre
døden vil mig aff verden køre
Ieg maa nu lide denne nød
Gud frelss mig fra den euige død

Døden svarer

    Døden Suarer
310 Gack hid strax och sig icke ney
ieg vil gaa met och vise dig vey

Døden til kardinalen
Døden til kardinalen

Døden til kardinalen

    Døden til Cardinalen
Her Cardinal, met din lange suantz
gack nu hid i denne dantz
Io mere du haffde i verden here
315 diss ydmygere skulle du for huer mand vere
Du skulle den hellige Kircke opstøde
ieg men du haffuer henne moxen lagd øde
Din store missbrug och falske fund
kand dig icke hielpe i denne stund
320 Kom nu strax ath følge mig
Til fremmede land da følger ieg dig

Kardinalen
Kardinalen

Kardinalen

    Cardinalen Suarer
Deus meus benaade mig
Thi ieg haffuer aldrig ræt dyrcket dig
Aff Apostlenis sæde hagde ieg naffn
325 det beuisde ieg aldrig met noget gaffn
I deris scrifft ieg ret aldrig saa
Oc icke heller i deris veye ville gaa
Men mere effter Pauuens paafund
det vor mit arbeyde alle stund
330 Nu seer ieg huad det kand mig forhuerffue
thi døden vil mig plat forderffue

Døden svarer

    Døden suarer
Det er alt nu for silde ath klaffue
du haffuer ende paa dine daffue

Døden til biskoppen
Døden til biskoppen

Døden til biskoppen

    Døden til Biscopen
Herre Biscop, du skalt nu høre mig
335 aff dine dyder siger ieg dig
met krig oc orlof heffnde du din harm
och giorde saa mangen mand wsel oc arm
Aff Christi faar plockede du den vuld
aff girighz kunde du icke bliffue fuld
340 Naar du haffde plocket Christi faar saa fast
och giorde dem baade skade oc last
Siden skøtte du ey huort de fare
om de bleffue fri eller komme i snare
Dog skulle du anderledis haffue giort
345 det haffuer du baade hørt och sport
Du skulle selff tagit Christi faar til vare
ath de kunde bleffuit for vden fare
Och skifft blant dem den gode føde
Nu haffuer du moxen lagt dem øde
350 I huad maade oc met huad fund
det talis nu skøt aff huer mandz mund
Ieg kand icke lenger tale met dig
thi du mot nu strax følge mig

Biskoppen
Biskoppen

Biskoppen

    Biscopen Suarer.
Pax Domini, oc hans store miskund
355 vere met oss i denne stund
Ieg kand aff min nature forfare
mit liff wil icke lenge vare
Ieg tencker nu huad Paulus screff
til Timotheum en Biscop geff
360 Huorledis huer Biscop bør ath vere
wstraffelig, och altid Guds ord lære
Krig, Iackt, och stackarle ath plauue
det vaar min predicke i mine dauue
Nu er megen wsamdrectighed
365 opkommen, for min girighed
Nu kand ieg mig icke bare
Døden vil mig icke spare
Ieg haffde nu mindst paa hannem act
nu tager hand mig met vold oc mact

Døden svarer

    Døden suarer
370 Suick stille, holdt din mund tilhobe
Ieg skal nu kende dig op ath mobe

Døden til abbeden
Døden til abbeden

Døden til abbeden

    Døden til Abbeden
Her Abbet, geistlig fader gantz
kom nu hid vdi min dantz
Huor mange Capitteler monne du i vere
375 Før du kunde din Regel lære
Men, huad som der staar screffuit vdi
det lader ieg denne tid gaa forbi
Kloster haffuer du giffuit dig i
for du ville vere for arbeyde fri
380 Du vilde aldrig noget gaat lære
huor Guds ord lærdis ville du ey være
Tenck huor det vil met dig gaa
her seer du Døden for dig staa
Ieg gaar nu icke fra dig før
385 End du kommer igennem denne trange dør

Abbeden
Abbeden

Abbeden

    Her Abbet
Hielp Gud oc maria huor er ieg kranck
skal ieg nu dø wden min danck
I viii Capitteler vor ieg vdi
Før ieg kunde bliffue i Orden fri
390 Der til meget studeret och lest
om Ordens begyndelsse altsommest
Huor det er skicket aff første tid
at haffue der lærde mend, at gøre deris flid
Met vnge drenge i gode lærdomme
395 ath de kunde der aff bliffue fromme
Oc der optuctis i ære och dygd
dem sielff til gaffn oc euig frygd
Oc vere dem lydige i alle maade
huad deris læremestere monne dem raade
400 Saa lenge til de kunde duelig vere
selff vel ath leffue, och andre lere
Men nu haffue wi saa fundet paa
ath hellighed skulle paa klosterleffnit staa
Der met haffue wi bedragit mange
405 som i den mening haffue værit forlange
Motte ieg faa bedre aff denne siugdom
Ieg ville gaa paa min fod til Rom
Men døden vil icke staa aff til side
O Gud hielp mig aff sorg oc quide

Døden svarer

    Døden Suarer
410 Paa saadant skulle du haffue giffuit act
der du vor karsk, och i velmact
Vær nu rede, ath følge mig bort
du skalt icke selff vide huort

Døden til korsridderen

    Døden til Tydske Ordens herre
Herre Mester aff Tydske orden
415 paa dig bruser ieg met min torden
Til gerighed oc verdens ære
haffde du altid din største begære
Nu gack met mig och ver ey seen
Dette herredom for du aldrig igen

Korsridderen
Korsridderen

Korsridderen

    Herren aff Tydske orden suarer
420 Nu tyckis mig ieg haffuer onde kaar
dog haffuer ieg verit her femten aar
Een Guds Ridder, oc en Mester viss
och hafft der fore stort loff och priss
Nu kand icke mit store naffn
425 komme mig til salighed eller gaffn
Thi døden vil mig plat for øde
met stor siugdom oc megen møde

Døden svarer

    Døden Suarer
Du taler fast om din ære
Dog mot du her icke lenger være

Døden til lægen

    Døden til Docteren i lægekonst
430 Her Doctor, du beskuer fast dit vand
nu skalt du til ith andet land
Hør nu mig Doctor lampe
ieg vil nu holde met dig en kampe
Du skalt icke lenger i glassit kige
435 For min mact mott du nu vige

Lægen
Lægen

Lægen

    Docteren i lægekonst Suarer
Hielp Gud ieg er saa ille till pass
det vand ieg haffuer i dette glas
Er bode grønt røt oc blacket
det betegner mit liff vil bliffue stacket
440 Alt det krud i Apotecken ær
hielper mig icke i denne fær
Met krud hialp ieg mangen mand
nu kand det icke gøre mig bistand
Døden kommer met sin snack
445 oc tager mig bort wden min tack
O Gud almectigste benaade mig
min trøst er nu al eniste til dig

Døden svarer

    Døden Suarer
Kom kom, ieg siger end en gang kom
Dig hielper nu inggen legedom

Døden til kannikken
Døden til kannikken

Døden til kannikken

    Døden til Cannicken
450 Her Domherre, Proficiat, Bona dies.
bliffuer det forglemt her vorder nogit nyes
Fem Sogne kircker haffde du
De skulle ille bekomme dig nu
Du holt stor Grauiteet offuer dit bord
455 du ville icke Predicke ith Guds ord
De fattige ville du inthet giffue
der fore vil ieg hart met dig kiffue
Din graaskinde kappe skalt du aff legge
Oc bliffue i Iordens sortte vægge

Kannikken
Kannikken

Kannikken

    Cannicken Suarer
460 Eya eya, mig fattige mand
skal ieg nu vancke i fremmede land
Her til haffuer ieg hafft stor mact
Paa døden haffde ieg liden act
Motte ieg leffue nogen stund
465 da bleffue ieg snart Prelat i Lund
ieg er der megit duelig til
nu vil døden regere sit spil

Døden svarer

    Døden Suarer
Gack strax met mig Cannick strunck
Din Grauiteet hielper dig icke nunck

Døden til præsten

    Døden til Kirckeheren eller sogne prest
470 Her Kirckeherre cum licentia kommer ieg til dig
du skalt nu strax følge mig
Du haffuer nogen stund verit en hyrde
offuer Christi faar som han køffte dyrde
Dog ath du est en viser mand
475 du mot alt dantze ved min hand

Præsten
Præsten

Præsten

    Sogne presten Suarer
Loff oc ære, vere dig euige Gud
for du sender nu til mig dit bud
O Gud, til dig staar alt min lid
vdi velmacht och i dødzens tid
480 Dit ord som du fickst mig ath føre
Det haffuer ieg ladit alle høre
och bad dem der effter gøre och det geme
i hiertet det beuare och aldri gleme
Saa kunde de bliffue der vidt tryg
485 ath vere hoss dig i glæde euindelig
O Herre beuare dine faar fra vlffue grume
och for de hunde som ere stumme
O Herre lad aldrig komme mære
vdi vort hierte, den falske dieffuels lære
490 Ieg giffuer mig aldelis vnder din mact
thi giff icke paa mine synder act

Døden svarer

    Døden Suarer
Du skalt nu til en hellig stad
Der skalt du euindelig vere glad
Hoss din frelsermand Iesum Christ
495 den du haffuer bekent for verden vist

Døden til munken

    Døden til Muncken
Broder Siluanus, eller huad du heder
dig er, der ieg saa fast effter leder
Din Klosters regel oc falsk kyskhed
hielper dig icke til salighed
500 Kom nu strax och dantz met mig
en sorgfuld Afftensang kiender ieg dig

Munken
Munken

Munken

    Muncken
O Deus huor vnderlig lyde disse ord
dem hørde ieg aldrig offuer vort bord
I Kloster haffuer ieg rolige leffuit
505 oc megen vnderlig ting bedreffuit
Ieg haffuer och verit i Termen wde
och trøglid fra Bonden øxen och stude
Ville nu døden vere mig saa blid
ath ieg motte leffue en stackit tid
510 Ieg ville fyllest for synden gøre
Nu vil icke døden slig snack høre

Døden svarer

    Døden suarer
Hør her til nu broder Tuul
læg nu aff din Ordens Kuul
Ieg vil dig heden til mørckit sende
515 I sorg och drøffuelse skalt du dig vende
och all din Ordens glæde haffue ende

Døden til ridderen
Døden til ridderen

Døden til ridderen

    Døden til Ridderen
Streng Ridder, fød aff edel stæmme
kom hid, ieg vil dig icke glæmme
Gack nu frem i denne dantz
520 din macht, verdens ære, oc din finantz
Vil nu haffue ende for vden skemt
I din velmact haffde du det glemt

Ridderen
Ridderen

Ridderen

    Ridderen Suarer
Hielp Ridder S. Iørgen, mig monne saa suime
aldrig haffde ieg en verre time
525 I denne nat vaagede ieg saa lenge
til Kongelig Maiestat ville til senge
Och holt hans naade met lang snack
ath ieg kunde fortiene megen tack
Nu føler ieg den bitter død
530 O Gud, hielp mig i denne nød

Døden svarer

    Døden Suarer
Vær strax til rede ath følge mig
Een sorgfuld forlæning giffuer ieg dig

Døden til officialen

    Døden til Officialen
I Geystlige dommere, oc du Official
i skulle nu i een iemmerlig dal
535 Ieg steffner eder hid til mig nu alle
ehuad mand eder vid naffn monne kalle
For dommen skulle i alle gaa
Det hielper icke ath haffue voxe næse paa

Officialen

    Official Suarer
Disse ord nu ære fremførd
540 haffuer ieg aldrig tilforn hørd
Dem ville ieg aldrig tencke paa
icke heller effter Retuished gaa
S. Hans met den røde mund
haffuer forderffuit Retuished i grund
545 Døden vil mig det nu gælde
hand vil mig skilie ved mit vælde

Døden svarer

    Døden suarer
Dette skulle du førre tencht
Før saadan sorg haffde bleffuit dig skenct
[. . .]

Døden til borgmesteren
Døden til borgmesteren

Døden til borgmesteren

[. . .]
[. . .]
Det vil icke lenger bliffue saa slæt
550 du skalt nu for en strængere ræt
Haffuer du skickit huer ræt och skæl
da gaar det dig for dommeren væl
Men haffuer du sagt wretuisdom
we dig ath du til verden kom

Borgmesteren
Borgmesteren

Borgmesteren

    Borgemesteren Suarer.
555 Ach Gud, huor skal ieg det forstaa
ath ieg saa snart aff verden skal gaa
Ieg mente ieg skulle end bliffue sparit
til ieg finge flere sager forklarit
Disse borgere kunde mig icke ombære
560 de haffue aff mig stor heder och ære
Nogen stund haffuer ieg borgemester værit
i gode dage mit leffnit fortærit
Eya, huor stinger nu døden mig
O Gud altmectigste ieg flyer til dig

Døden svarer

    Døden Suarer
565 Kom nu met mig Borgemester bold
Her er alt ende paa dit vold

Døden til nonnen

    Døden til Nunnen
Kloster Nunne du edel pige
Iomfru Alhed du skalt nu vere min lige
Din viiel oc kuuiil oc rosenkrantz skøn
570 der faare for du icke mere løn
(Ey heller for faste och læsning din)
End du haffde gangit och voctet suind

Nonnen
Nonnen

Nonnen

    Nunnen Suarer
Hielp Maria, mig er saare mødigt
skal ieg nu dø det gør ieg nødigt
575 Ieg hører nu ath det duer ey
ath tiæne Gud met Klosterey
Ieg haffde mig actid en Jomffru krantz
nu maa ieg hæden i døden dantz

Døden svarer

    Døden Suarer.
Reck til mig dine huide hender
580 Ieg følger dig bort fra venner och frender
[. . .]

Junkeren
Junkeren

Junkeren

Lad mig end leffue nogen tid
at ieg motte bruge en anden id
End ieg haffuer giort til denne stund
I synd oc ondskaff mange lund
585 Met slemmen oc demmen i offuerflødighz
desligest met hoffmod och wkyskhed
Ieg haffde nu acthit ath giffte mig snart
Nu tager døden mig met en fart

Døden svarer

    Døden Suarer.
Læg strax aff din pærle krantz
590 Och følg mig nu i denne dan[tz]

Døden til jomfruen
Døden til jomfruen

Døden til jomfruen

    Døden til Iomfruen
Iomfru Tore, eller huad du heder
kom hid och lære nu mine seder
Du pleyer ia gerne at gaa i dantz
[met stribe]de klæder oc longe suantz
595 Nu skalt du strax vdi mit næd
her er end flere skulle følge mæd

Jomfruen
Jomfruen

Jomfruen

    Iomfruen Suarer
Eya motte ieg end bliffue i liffue
der om ville ieg mine klenodie giffue
Døden sparer intet menniskeligt køn
600 Thi hielp mig nu Marie Søn

Døden svarer

    Døden Suarer
Vi maa alt strax nu heden gaa
det hielper dig icke her lenger ath staa

Døden til borgeren

    Døden til Borgeren
Du Borger du vancker til strand oc land
ath du kant bliffue en riger mand
605 Stor falskhed brugede du met den arme
der offuer motte Gud sig forbarme
Du skalt icke lenger bruge sligt suig
Ieg er nu kommen hid effter dig

Borgeren
Borgeren

Borgeren

    Borgeren Suarer
[Ach] huad haffuer ieg megit der til giort
610 [at mit na]ffn kunde bliffue mangested sport
[megit fi]ck ieg met aager och suig
[nu vil det] ille bekomme mig
[. . .]
[. . .]
[. . .]
[. . .]

Døden svarer

    [Døden suarer]
Kom nu strax met mig Per vinge
Det hielper icke dig lenger at tinge

Døden til håndværkeren
Døden til håndværkeren

Døden til håndværkeren

    Døden til Embitzmanden
615 Du Embitzmand, gør nu din flid
aff Verden mot du følge mig i denne tid
Haffde du end flere Embede lerd
det hielper dig dog intet i denne ferd

Håndværkeren
Håndværkeren

Håndværkeren

    Embitzmanden Suarer.
Hielp nu Gud oc Sancte Loye
620 I aar skulde ieg skiude Papegoye
Døden giffuer mig ingen tid
hand bruger met mig sin største flid
O Gud, giff mig aff din miskund
der beder ieg om aff hiertens grund

Døden svarer

    Døden Suarer
625 Ieg vil nu strax gaa aff stæd
du vorder alt at følge mæd

Døden til studenten

    Døden til Studenten
Her Domine Baccalaurie, ieg siger saa
du skalt icke lenger til studium gaa
Haffuer du Studeret til Christi ære
630 en god hielp monne det dig nu være
Du skalt alt for den retuise dom
haffde du end Studeret i Rom

Studenten
Studenten

Studenten

    Studenten Suarer.
Nequaquam, Expectate, det er icke tid
ieg acter at Studere met større flid
635 I de siu fri konster vel geffue
at ieg maatte her effter ærlige leffue
Maatte ieg met døden disputere
om ieg kunde fri for hannem være
Ieg formercker det hielper mig icke nu
640 O Herre Gud, kom mig i hu

Døden svarer

    Døden Suarer.
Læg nu aff din Baccalaurie hette
I min borg vil ieg dig sette

Døden til bonden

    Døden til Bonen
Tidicke Bonne, kom met en hast
huem ieg for fat dem holder ieg fast
645 haffuer du fryctit Gud, oc hafft ham kær
Oc elsket din Ieffnchristen fiern oc nær
Da kand dig icke skade ith stycke
Aff denne Verden wil ieg dig rycke

Bonden
Bonden

Bonden

    Bonden Suarer
Eya, gadz blaam, Skal ieg nu dø
650 ieg acter end at høste baade korn oc hø
Oc siden der aff gøre mig gaffn
sompt vil ieg sælge i Kiøbenhaffn
Ieg haffuer hiemme saa skøn en daatter
hun er saa huid som nogen taatter
655 Hendis bryllup vilde ieg gierne gøre før
end de skulle bære mig død aff dør
min hustru er saa hederlig en quinde
fulduel kand hun veffue oc spinde
Skal ieg nu fra hende saa snart
660 det napper i mit hierte fuld hart
Fuld ont haffuer ieg i mine tarme
ieg haffuer alt mine fiske varme

Døden svarer

    Døden Suarer.
Tenck nu huercken paa Kone eller barn
Du skalt nu strax vdi mit garn

Døden til rytteren

    Døden til Rytteren
665 Du Rytter woldest gerne iuncker heten
Dantze vort, laet di nicht vordreten
I denne dag vil ieg fickte met dig
du slass til Ridder om du slar mig
Ieg vil din hoffmod ey lenger spare
670 Dine staalte ord kunde dig icke beuare

Rytteren
Rytteren

Rytteren

    Rytteren Suarer.
Vol vmme, wolheer mit lichten sinnen.
de nicht enuogen, de kan nicht winnen
Ieg er til freds at døden er vred
ieg vil hannem møde paa Tune hed
675 Skal hand mig sla i denne dag
dog skal hand før haffue megen wmag
Skal ieg dog slass i denne strid
Til Gud setter ieg nu all min lid

Døden svarer

    Døden Suarer.
Ieg sagde dig ath du skulle vige
680 Du ficktede aldrig met min lige

Døden til ammen

    Døden til Ammen oc Barned
Du Amme, kom hid met dit Barn
ieg haffuer nu vdsæt alle mine Garn
Brødre oc Søstre skulle nu met
Vnge oc gamble i huer en stet

Ammen
Ammen

Ammen

    Ammen Suarer.
685 O Græselig død, ieg paa dig øber
spare dette barn som ieg nu suøber
Du kant dog lidet aff mig vinde
Ieg er en fattig skrøbelig quinde
Det vil nu vere for wden skempt
690 døden haffuer mit hierte klempt
Thi wil ieg mig nu Gud befale
[. . .]

Håndværkersvenden
Håndværkersvenden

Håndværkersvenden

[. . .]
[. . .]
Nu kommer døden met sin macht
paa hannem haffde ieg ingen acht
Ieg er saa siug ieg kand icke gaa
695 Hielp mig Gud som alting formaa

Døden svarer

    Døden Suarer.
Læg nu aff din Spanske kappe
Padder oc Orm skulle dine Tarme nappe

    Enden paa denne Dødedantz

Epilog
Epilog

Epilog

En endelig b[e]slutning Och en formaning til alle.
Christelige venner, i haffue nu seet
det som er for eder teet
[. . .]

Yderligere information: