Den Lybekske Dødning-dantz, Del 8

     
 

Forestilling,
At
Døden er ingen Dantz.

Hvordan kan Død og Dantz beqvem tilsammen klinge?
   Mon vel en Jammers Lyd er Bryllups-Thone lig?
Skal af Cypresse-Stub en Myrte-Busk udspringe?
   Hvor kand en Døende til Dantz beqvemme sig?
Hos unge Folk kand Dantz vel mangen Lyst opvække,
Men Dødens Ankomst kand ey andet end forskrekke.

+++      +++      +++

En Døende kun slet sin Fod til Dantz kand mage,
   Naar Dødens strekke-haand(1) til Sengs ham legger ned,
Hans Hals og Lunge kand sin Aande neppe drage,
   Paa hvert et Ledemod staaer da den kolde Sved.
Da seer man Øynene i Hovedet at briste;
Ja Tungen hører man sit Mæle og at miste.

+++      +++      +++

Naar nu det sidste Gisp er jammerlig udfaren,
   Saa bliver Levningen til Jorden baaren hen,
Da vil i Tarmene først vrimle Orme-Skaren,
   Indtil et ringe Stød af Kroppen er igien.
Siig derfor hvad du vil; en Klog skal det bifalde,
At man den sidste Kamp ej Dødnings-Dantz kand kalde.

 

Beviis,
At
Døden er en Dantz.

Ret vel kand Død og Dantz beqvem tilsammen klinge,
   Den liflig Klokke-Lyd er nunc dimittis lig.
Hos skarpe Torne kand en Rosen-Qvist opspringe.
   De Frommes Afskeed er et Spring til Himmerig.
Kun vantroe Hedninger maa Dødens Ankomst skrække,
Men kand ey andet end hos Christne Lyst opvække.

+++      +++      +++

Naar Hadrianus heel mistrøstig maa forsage
   Mod Dødens Ankomst, da giør Paulus Capreol.
Skiønt Munden lader af sin Aande her at drage:
   Nok! naar kun Siælen hist istemmer for Guds Stoel.
Lad Tungen være lam; Lad Døden Øyet bryde,
Naar Hiertet ikkun kand sit Abba Fader yde.

+++      +++      +++

Saa kand det sidste Gisp dog saligen udfare,
   Saa bæres Levningen til Roe i Jorden hen,
Den føler intet Bid af tusind Ormes Skare,
   Indtil det ringe Støv engang staaer op igien.
Siig derfor hvad du vil; en Christen skal bifalde,
At man de Frommes Kamp en Dødnings-Dantz kand kalde.

+ + + + + +
+ + + + +
+ + + +
+ + +
 
     
Schlott's poetiske blade
Eine Hand-voll Poetischer Blätter

Denne afslutning med tese og anti-tese er ikke fra selve dødedansen i Lübeck, hvilket viser, at Höyer's kilde ikke er maleriet i Mariakirken, men Nathanael Schlotts bog Eine Hand-voll Poetischer Blätter fra 1702.

Schlott opdeler "bladene" i laurbærblade (blandede digte), myrteblade (forelskede digte), myrrablade (begravelsesdigte) og olieblade (gejstlige digte). Dødedansen befinder sig — logisk nok — bagerst i sektionen med myrrablade, men besynderligt nok skriver Schlott (billedet til højre), at der er tale om en tilføjelse til myrtebladene.

Det gør selvfølgelig ikke sagen bedre, at de to ord — Myrthen-Blätter og Myrrhen-Blätter — ser næsten ens ud med krøllede "gotiske" bogstaver.

Fodnoter: (1)

Dødens strekke-haand...: Det er et almindeligt udtryk i de gamle bøger, at Døden strækker de døende. Helt tilbage fra Homers Odysse, 2. sang, linie 100: "da ham fra jord bortrykker den langthenstrækkende døds-mø."

op til Den Lybekske Dødning-dantz