Den Lybekske Dødning-dantz, Del 6, Ågerkarl, Kapellan, Amtmand, Klokker, Købmand

Den Lybekske Dødning-dantz, Del 6

Døden til Aagerkarlen.

Jeg kræver nu din Rest, min Told betal du mig,
Og lad din Penge-Pung, her blive efter dig.
Du aldrig Pugeren saae Pungen med sig tage;
Thi et Kamel kand ey Naal-Øyet giennemdrage.(1)

Aagerkarlen.

Sandt er det, at mig var for alting Aager kiær;
Men see! ved Riigdom jeg nu fattig bleven er.
Bort' er min Capital; min Rente er henvanket:
Ach! gid jeg havde mig en Skat i Himlen sanket.(2)

Døden til Capellanen.

Du Arme, vær tilfreds! skiønt Manden følger mig;
Saa bliver Pungen dog til Fordeel her for dig.
Søg nu hos hvem du kand din Almis-deel med andre,
Han skal til Ormeboe herfra med mig bortvandre.

Capellanen.

Jeg tiente Altaret, og dette tiente mig,
Det Underholdning gav, og ziirde mig med sig.(3)
Vel baar jeg Pungen her, men dog, som Judas, ikke:
Derfor kand jeg mig snart mod Dødens Reyse skikke.

Døden til Amt-Manden.

Hvad skiøtter jeg derom, at du saa bister seer?
Du dette vide maa, jeg ingen Bonde er.
I den Sted Bonden maa dig heel dybbukket ære.
Saa raaber jeg: her frem! du Tallet skal formeere.

Amt-Manden.

Jeg giorde Bonden Ræt, min HErre var jeg troe,
Saa blev min Vandel reen Samvittigheden froe.
Dog mærker jeg, at Dyd af Døden lidet Hædres;
Han raaber: Fort med dig! din Stand skal nu fornedres.

Døden til Klokkeren.

Du seer elændig ud, men det ey hielper dig:
Beskik ikkun dit Huus, du maa dog følge mig,(4)
Jeg ingen Medynk bær: mit Forsæt jeg ey rokker:
Kun fort, hvad enten du est Kæyser eller Klokker.

Klokkeren.

GUds Tienner haver mig udvalt at tiene sig.
Jeg havde øverst Sted i Choret iidelig.
Nu siger Døden, jeg skal følge ham alleene:
Lev da, Herr Pastor, vel! jeg kand ey tvende tiene.(5)

Døden til Kiøbmanden.

Tænk paa den Banqverot af Adams Æble Bid(6).
Den sætter dig i Gield, og haver ført mig hid:
Betal, og giv mig nu min Deel af mine Vahre.
Saa meget, som jeg her kand rumme paa en Baare.

Kiøbmanden.

Den Kravsmand trodsig seer, som sidst til mig er sent;
Dog er jeg ey fallit, her er mit Testament:
Min Aand jeg giver Gud; mit Gods blant mine jevner,
Min Gield hør Satan til; min Krop jeg Døden levner.

(1) Kamelen og nåleøjet: Dette berømte citat er fra Mattæus 19,24: »Ja, jeg siger jer, det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige"« (også Markus 10,25 og Lukas 18,25).

(2) samle en skat i himlen...: Populært emne i Bibelen (og kirken !). Se f.eks. Matthæus 19,21 (3 vers før kamel-citatet): »Jesus sagde til ham: "Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!"«.

Se også Matthæus 6,19-20, Markus 10,21, Lukas 12,33 og Lukas 18,22.

(3) Hvem sirer hvem? I Schlotts tekst hedder det »Er gab mir Unterhalt, und ich war seine Zier«

(4) Beskik dit Huus...: Esajas siger til kong Hizkijas - både i 2^den kongebog 20,1 og i Esajas 38,1: »Dette siger Herren: Beskik dit hus, for du skal dø; du bliver ikke rask!«

Desuden 2^denSamuel 17,23: »[...]Dér beskikkede han sit hus, og så hængte han sig. [...]«

(5) tvende tiene...: Matthæus 6,24: »Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. [...]« (også Lukas 16,13).

(6) Se siden om Adam, Eva og arvesynden.

Karteuser, Borgmester, Kannik, Adelsmand, Læge

Eremit, Bonde, Ung karl, Jomfru, Barnet i Vuggen


	Døden til Aagerkarlen. Jeg kræver nu din Rest, min Told betal du mig, Og lad din Penge-Pung, her blive efter dig. Du aldrig Pugeren saae Pungen med sig tage; Thi et Kamel kand ey Naal-Øyet giennemdrage.(1) Aagerkarlen. Sandt er det, at mig var for alting Aager kiær; Men see! ved Riigdom jeg nu fattig bleven er. Bort' er min Capital; min Rente er henvanket: Ach! gid jeg havde mig en Skat i Himlen sanket.(2) Døden til Capellanen. Du Arme, vær tilfreds! skiønt Manden følger mig; Saa bliver Pungen dog til Fordeel her for dig. Søg nu hos hvem du kand din Almis-deel med andre, Han skal til Ormeboe herfra med mig bortvandre. Capellanen. Jeg tiente Altaret, og dette tiente mig, Det Underholdning gav, og ziirde mig med sig.(3) Vel baar jeg Pungen her, men dog, som Judas, ikke: Derfor kand jeg mig snart mod Dødens Reyse skikke. Døden til Amt-Manden. Hvad skiøtter jeg derom, at du saa bister seer? Du dette vide maa, jeg ingen Bonde er. I den Sted Bonden maa dig heel dybbukket ære. Saa raaber jeg: her frem! du Tallet skal formeere.		Amt-Manden. Jeg giorde Bonden Ræt, min HErre var jeg troe, Saa blev min Vandel reen Samvittigheden froe. Dog mærker jeg, at Dyd af Døden lidet Hædres; Han raaber: Fort med dig! din Stand skal nu fornedres. Døden til Klokkeren. Du seer elændig ud, men det ey hielper dig: Beskik ikkun dit Huus, du maa dog følge mig,(4) Jeg ingen Medynk bær: mit Forsæt jeg ey rokker: Kun fort, hvad enten du est Kæyser eller Klokker. Klokkeren. GUds Tienner haver mig udvalt at tiene sig. Jeg havde øverst Sted i Choret iidelig. Nu siger Døden, jeg skal følge ham alleene: Lev da, Herr Pastor, vel! jeg kand ey tvende tiene.(5) Døden til Kiøbmanden. Tænk paa den Banqverot af Adams Æble Bid(6). Den sætter dig i Gield, og haver ført mig hid: Betal, og giv mig nu min Deel af mine Vahre. Saa meget, som jeg her kand rumme paa en Baare. Kiøbmanden. Den Kravsmand trodsig seer, som sidst til mig er sent; Dog er jeg ey fallit, her er mit Testament: Min Aand jeg giver Gud; mit Gods blant mine jevner, Min Gield hør Satan til; min Krop jeg Døden levner.