Døden til Carthaeuseren. Kom, Broder, følg, jeg dig til Ro henføre vil, Carthaeuseren. Min Orden foreskrev mig Regler(2) strengelig; Døden til Borgemesteren. I Borger' vredes ey, fordi fra eders Stad Borgemesteren. For Stadens Flor og Gavn jeg altid Omhu baar, Døden til Dom-Herren.(3) Her haver du vel Huus, dog ingen Blive-Sted, |
Dom-Herren. Hvalfisken Jonam skiød dog levende paa Strand;(4) Døden til Adelsmanden. Hvad gavner det, din Haand har mangt et Dyr nedlagt? Adelsmanden. Det var min største Lyst paa Jagt at holde Rey; Døden til Lægen. Betragt dig ikkun selv, og ey dit Sygdoms Glas;(5) Lægen. Forlader mig min Kunst, ja saa tilstaar jeg vel, |
Fodnoter: (1) (2) (3) (4) (5)
Selv om historien er svær at sluge(!), tog den alvidende Kristus historien alvorligt og hentydede til den: »For som Jonas var i bugen på havdyret i tre dage og tre nætter, sådan skal Menneskesønnen være i jordens skød i tre dage og tre nætter« (Matthæus 12,40).