Den Lybekske Dødning-dantz, Del 4

   
 

Døden til Kongen.

   Tænk på det sande Sprog, som Syrach(1) haver sagt:
   Hvo Konge er i Dag, er Morgen død henlagt;
Saa kand man ikke dig Stormægtig meere skrive,
Din Magt er da for svag til Orme at bortdrive.

Kongen.

   Kand Døden sætte Maal for Konger, naar han vil:
   Saa lignes Regiment ved Skak- og Konge-Spill.
Mit Zepter rakte sig fra Sønden indtil Norden:
Af Døden er jeg nu indklemt og Skak-mat vorden.

Døden til Biskopen.

   Forgieves støtter du dig paa din Hyrde-Stav,
   Gaaer dette Rør i tu, du trumler snart i Grav,
Saa maa et Menneske dig paa din Liig-Steen skrive:
En Hyrde hos sin Hiord kand ikke altid blive.

Biskopen.

   Ustraffelig jeg var, dog ey udødelig;
   Derfore Dødens Magt og overvælder mig.
Saa vaag nu hvo som vil! Til Hvile jeg mig laver.
Far vel, min lille Hiord! Hold fast ved det du haver.

Døden til Hertugen.

   Kom, Hertug, hid med mig! her hielper ingen Magt;
   Naar dette Tog er skeet, saa er dit Løb fuldbragt.
Har du nu all din Lyst, som Fienden, overvundet,
Saa faaer du Ærens Krands, som selv GUds Haand har bundet.

 

Hertugen.

   Med Krigs-Magt drog jeg ud i mangt et fremmed Land,
   Og gjorde Navn og Roes bekiendt for alle Mand;
Min Lykke hemmes nu; thi Døden Bud monn' sende,
Og raaber: Rust dig ud imod din sidste Ende.

Døden til Abbeden.

   Hør, Abbed, Klokken slaar, til Sengs den kalder dig
   I den bestemte Grøft: Kom hid, dantz fort med mig.
Imidlertid lad Frygt for Eensomhed forsvinde:
Hist skal du en Convent af tusind Brødre finde.

Abbeden.

   Jeg efter Høyhed stod, ey nok af Ære fik;
   Men Haabet slog mig Feyl, det fik en anden Skik:
I det jeg Dag og Nat monn' efter Titler snappe,
Da griber Døden fat bag i min sorte Kappe.

Døden til Ridderen.

   Bort med den tunge Kiol, som du paa Kroppen bær,
   Kast bort det blanke Sværd, som udi Skeeden er:
Ey Staal beskytter dig for mine stærke Piile;
Du let i Rustning maa med mig til Dantzen iile.

Ridderen.

   I Helte! eder ret i dette speyle kand.(2)
   Jeg som en Løve stod, og stridde som en Mand,
Indtil min Contra-Part laa død udstrakt på Jorden,
Men nu giør Døden Vold paa vores Ridder-Orden.

 
   

Fodnoter: (1) (2)

Siraks bog 10,10: "En langvarig sygdom gør lægen til spot. Konge i dag, død i morgen!"
Se denne side om dødedansen som et spejl.

op til Den Lybekske Dødning-dantz