Den Lybekske Dødning-dantz, Del 3, Pave, Kejser, Kejserinde, Kardinal

Den Lybekske Dødning-dantz, Del 3

Døden til alle i Almindelighed.

Her frem I Dødlige; thi Glasset ude er;
I Store med de Smaa, her frem til denne Fær!
Her skaanes ingen Stand, ey Magt, ey Æres Sæde;
Det alt forgieves er, I maa dog Dantzen træde.

Døden til Paven.

Kom gamle Fader, kom! du Afskeed tage maa
Ud af din Vatican, kryb ind i denne Vraa.
Her kand din Isse ey de tre Guld-Kroner(1) bære,
Din Hat er alt for høy, dit Huus skal snevert være.

Paven.

Hvad nu? er Døden da ey bange for min Band?
Er intet viet Vand og Lys som hielpe kand?
Saa haver jeg dog Magt at løse og at binde:
Hvi skal jeg Døende ey Himlens Nøgle finde?(2)

Op store Kæyser, op! lad alting ligge still',
Og viid, den sidste Dantz, har jeg dig lavet til:
Min Pagt den gielder meer, end Æble, Sværd og Buller,
Hvo mig vil skrive Lov, giør lutter blinde Nuller.

Kæyseren.

Hvor nu? vil Døden sig for Guder ey undsee?
Er Keyser-Kronen ey befriet fra hans Lee?
Vel an! saa maa jeg da beqvemme mig at sige
Ved Dødens tørre Haand: Far vel, Folk, Land og Rige!

Døden til Kæyserinden.

Kom villig, træd her frem, rek begge Hænder hid,
Og vandre fort med mig til Dødning-Skaren did:
Græd ey, fordi jeg nu adskiller Eder Begge;
Jeg skal og din Gemahl snart hos din Siide legge.

Kæyserinden.

Naar Tiid og Time er, vil jeg beqvemme mig,
Og udi Døden dig, min Kæyser, blive lig.
Vil Døden ikke dig, som Rigets Soel forskaane,
Hvad Under er det da? at Maanen og maa daane.

Døden til Cardinalen.

Siig Verden nu god Nat, forbauset Cardinal!
Din Ende kalder dig til det utalte Tal.
Jeg ikke veed hvad Godt dig hisset er udkaaret,
Men, Søn, jeg veed, du har her meget godt opbaaret.

Cardinalen.

Rom gav mig Hatten, som gav Penge, Ære, Priis
Jeg bygde fri for Sorg paa Verdens Paradiis,
Med Tiden tænkte jeg på Petri Stoel(3) at stige,
Men maa nu Hovedkulds ned til de Dødes Rige.

Fodnoter: (1) (2) (3)

Paven har en 3-dobbelt krone (det er nyttigt at vide, når man skal identificere danserne i en dødedans). De tre kroner symboliserer pavens magt over Himmerig, Jorderig og Helvede.

Løse, binde, nøgle...: Jvf. Jesus' ord til Peter: »Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget, og hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, skal være løst i himlene.« (Matthæus 16,19)

Paven er St. Peters efterfølger og har derfor guddommelig tilladelse til at binde (gøre ulovligt) og løse (gøre lovligt). Eller med andre ord: Paven har lov til at løse sine financielle problemer ved at binde folk et afladsbrev på ærmet.

Petri Stoel: Paven er St. Peters efterfølger.


	Døden til alle i Almindelighed. Her frem I Dødlige; thi Glasset ude er; I Store med de Smaa, her frem til denne Fær! Her skaanes ingen Stand, ey Magt, ey Æres Sæde; Det alt forgieves er, I maa dog Dantzen træde. Døden til Paven. Kom gamle Fader, kom! du Afskeed tage maa Ud af din Vatican, kryb ind i denne Vraa. Her kand din Isse ey de tre Guld-Kroner(1) bære, Din Hat er alt for høy, dit Huus skal snevert være. Paven. Hvad nu? er Døden da ey bange for min Band? Er intet viet Vand og Lys som hielpe kand? Saa haver jeg dog Magt at løse og at binde: Hvi skal jeg Døende ey Himlens Nøgle finde?(2) Døden til Kæyseren. Op store Kæyser, op! lad alting ligge still', Og viid, den sidste Dantz, har jeg dig lavet til: Min Pagt den gielder meer, end Æble, Sværd og Buller, Hvo mig vil skrive Lov, giør lutter blinde Nuller.		Kæyseren. Hvor nu? vil Døden sig for Guder ey undsee? Er Keyser-Kronen ey befriet fra hans Lee? Vel an! saa maa jeg da beqvemme mig at sige Ved Dødens tørre Haand: Far vel, Folk, Land og Rige! Døden til Kæyserinden. Kom villig, træd her frem, rek begge Hænder hid, Og vandre fort med mig til Dødning-Skaren did: Græd ey, fordi jeg nu adskiller Eder Begge; Jeg skal og din Gemahl snart hos din Siide legge. Kæyserinden. Naar Tiid og Time er, vil jeg beqvemme mig, Og udi Døden dig, min Kæyser, blive lig. Vil Døden ikke dig, som Rigets Soel forskaane, Hvad Under er det da? at Maanen og maa daane. Døden til Cardinalen. Siig Verden nu god Nat, forbauset Cardinal! Din Ende kalder dig til det utalte Tal. Jeg ikke veed hvad Godt dig hisset er udkaaret, Men, Søn, jeg veed, du har her meget godt opbaaret. Cardinalen. Rom gav mig Hatten, som gav Penge, Ære, Priis Jeg bygde fri for Sorg paa Verdens Paradiis, Med Tiden tænkte jeg på Petri Stoel(3) at stige, Men maa nu Hovedkulds ned til de Dødes Rige.