Den ene Død gramser pigen på brysterne og mellem benene, mens den anden kommer kravlende med timeglasset på ryggen. En fortolkning er, at kvinden er prostitueret, og at timeglasset på bagdelen hentyder til hendes timebetaling.
Her har Holbein formentlig kigget på 2 forskellige værker af Niklaus Manuel Deutsch. På Manuel's berømte billede af Døden og jomfruen fra 1517 (til venstre) kærtegner Døden jomfruen og stikker hånden op mellem hendes ben. Denne erotisme står i øvrigt i kontrast til hertugen, hvor Døden kommer i kvindelig form, og hvor der ikke er antydning af erotik.
Den kravlende Død med timeglasset på ryggen har Holbein formodentlig taget fra Manuel's endnu mere berømte værk, nemlig Berns dødedans (billedet forneden til højre).
Teksten lyder: »Das lachen würt vermischt mit schmerzen / vnd die letsten der freüd bekümmeret das weynen / Sy furen ir tag in den guten vnd schnell stygen sy zu der hell«.
Første del er fra Ordsprogenes Bog 14,13 som lyder sådan hos Luther: »Auch beim Lachen kann das Herz trauern, und nach der Freude kommt Leid«. På dansk lyder det sådan: »Selv under latter kan et hjerte lide, og glæden kan ende med bekymring«.
Den anden del er fra Jobs Bog 21,13 som lyder sådan hos Elberfelder: »Im Glück geniessen sie ihre Tage, und in Ruhe sinken sie in den Scheol hinab«. På dansk lyder det sådan: »De henlever deres dage i lykke, og med fred synker de i dødsriget« (dødsriget er åbenbart synonymt med helvede).
Man kan diskutere om den unge kvinde, ligesom rytteren, mangler en parallel i Holbein's store dødedans, eller om hun modsvares af grevinden. Begge kvinder ledsages af det samme Bibel-citat, Job 21,13.
Døden bærer den samme hat over for kongen (bogstavet D), adelsmanden (bogstavet K) og på Holbein-dolken. Vi ser den samme hat midt i mylderet på Alle mænds knogler.