Hans Holbein's Dødedans-alfabet

1524, Ågerkarlen
Tês Kainês Diathêkês, Kainês Diathêkês: A

Hans Holbein var utroligt produktiv. Sammen med sin bror, Ambrosius, skabte han 2.000 bogstaver i træ og metal i Basel.(1) Hans produktion fordeler sig på hans tre ophold i byen: i 1516, slutningen af 1519-1526 og i 1529 - 1531.

Hans dødedans-alfabet blev første gang anvendt i august 1524 (billedet til højre). Bogstaverne er ganske små (2,5 x 2,5 cm), men utroligt detaljerede, Træskæreren hed Hans Lützelburger (= Hans fra Luxembourg), og det ved vi bl.a., fordi han har sat sit træskærermærke på nogle af de ark, der blev trykt med alfabetet (billede til venstre).

HAnns Lützelburger / formschnider / genant Franck.
Hans Lutzelburger

Netop disse trykte ark understreger en anden ting, der gør dette alfabet helt specielt: De 24 bogstaver er ikke bare 24 stykker pynt, men udgør et samlet hele. Alfabetet starter med Alle Mænds Knogler ligesom dødedansen i Basel. Derefter kommer hele samfundets borgere, der starter med den mægtige pave og kejser, og som (især i starten) følger en streng rangorden. Tilsidst i dansen kommer eremitten, der er stået helt af samfundet, de kriminelle gamblere og til sidst den svageste af alle: Barnet i vuggen. Serien ender med opstandelsen og Dommens dag.

Det trykte ark viser dette tydeligere. Serien indledes med et Bibelcitat om livets uforklarlighed, derefter kommer et citat til hver scene, og det hele afsluttes med et citat fra Esajas om, at alt kød er græs (eller hø), og at kun Guds ord varer evigt.

Som altid med romerske majuskler er der 24 bogstaver. Klik på dem for detaljer.

A
B
C
D
E
F
G
H
I
K
L
M
N
O
P
Q
R
S
T
V
W
X
Y
Z

Hele alfabetet, klik på et bogstav

Klik på et bogstav for detaljer.

Teksten foroven lyder: »Drey ding sind mir schwer / vnd das vierd weyß ich gar nit. Den weg eins adlers im luft / Den weg einer waldschlangen vff dem felsen / Den weg eines schiffs in mittem meer / Den weg eins mans inn der iugent«.

Dette er fra Ordsprogenes Bog 30, 18-19: »Tre ting er ufattelige for mig, fire forstår jeg ikke: ørnens færden på himlen, slangens færden på klippen, skibets færden ude på havet, mandens færden hos den unge kvinde«.

Problemet er, at disse tyske Bibelvers er oversat fra den latinske Vulgata (der bygger på den græske Septuaginta), mens de moderne protestantiske bibler bygger på den hebraiske tekst. Disse to tekster er ikke ens, og derfor slutter det tyske citat med »Den weg eins mans inn der iugent« altså en mands vej i ungdommen, mens den protestantiske Bibel taler om mandens vej hos den unge kvinde. Det gør fortolkningen af versene vidt forskellig.

Fortolkningen af Vulgata er ret enkel: Der er tale om en almindelige undren: Ørnen på himlen (hvorfor falder den ikke ned?), slangen på klippen (hvordan kan den gå uden ben?), skibet på havet (hvorfor synker det ikke?) og mandens vej i sin ungdom (hvad vej skal han gå?). Svaret på spørgsmålene kommer i Esajas-citatet nederst på siden: Kun Guds ord forbliver til evig tid.

Den protestantiske bibel giver derimod mulighed for en fortolkning, der er mere vulgær end Vulgata: De tre ting: Ørnen, slangen og skibet har det tilfælles, at de ikke efterlader noget spor, og det gør et besøg hos den unge kvinde heller ikke. Denne fortolkning er i dag meget udbredt(2) og hænger fint sammen med, at det næste vers konkluderer, at "Sådan er en horkvindes adfærd": »Sådan er en horkvindes adfærd: Hun spiser, tørrer sig om munden og siger: "Jeg har ikke forbrudt mig."« (Ordsprogenes Bog 30,20)

Desværre ødelægger den sidste fortolkning forbindelsen til konklusionen nederst på arket, der lyder: »Alles fleysch ist heuw / vnd all synn glory / wie die blum des ackers. Das heuw ist außgedort / vnd die blum ist gefallen / wann der geyst des herren hat inn sy geblasen. Das volck ist warlich heuw. Das heuw ist außgedort / vnd die blum ist gefallen Aber das wort des herren bleybt in ewigkeit«.

Dette er fra Esajas 40,6-8: »Der var en, der sagde: "Råb!" Og jeg svarede: "Hvad skal jeg råbe?" "Alle mennesker er som græs, al deres herlighed som markens blomster. Græsset tørrer ind, blomsterne visner, når Herrens ånde blæser over dem. Ja, folket er græs! Græsset tørrer ind, blomsterne visner, men vor Guds ord forbliver til evig tid."«. Det er citater som dette, der gør, at Døden ofte fremstilles med en le.

Bogstav a Bogstav b Bogstav c Bogstav d Bogstav e Bogstav f Bogstav g Bogstav h Bogstav i og j Bogstav k Bogstav l Bogstav m Bogstav n Bogstav o Bogstav p Bogstav q Bogstav r Bogstav s Bogstav t Bogstav u og v Bogstav w Bogstav x Bogstav y Bogstav z

Holbein: A
Holbein Alfabet 1524: Holbein: A
Holbein: B
Holbein Alfabet 1524: Holbein: B
Holbein: C
Holbein Alfabet 1524: Holbein: C
Holbein: D
Holbein Alfabet 1524: Holbein: D
Holbein: E
Holbein Alfabet 1524: Holbein: E
Holbein: F
Holbein Alfabet 1524: Holbein: F
Holbein: G
Holbein Alfabet 1524: Holbein: G
Holbein: H
Holbein Alfabet 1524: Holbein: H
Holbein: I
Holbein Alfabet 1524: Holbein: I
Holbein: K
Holbein Alfabet 1524: Holbein: K
Holbein: L
Holbein Alfabet 1524: Holbein: L
Holbein: M
Holbein Alfabet 1524: Holbein: M
Holbein: N
Holbein Alfabet 1524: Holbein: N
Holbein: O
Holbein Alfabet 1524: Holbein: O
Holbein: P
Holbein Alfabet 1524: Holbein: P
Holbein: Q
Holbein Alfabet 1524: Holbein: Q
Holbein: R
Holbein Alfabet 1524: Holbein: R
Holbein: S
Holbein Alfabet 1524: Holbein: S
Holbein: T
Holbein Alfabet 1524: Holbein: T
Holbein: V
Holbein Alfabet 1524: Holbein: V
Holbein: W
Holbein Alfabet 1524: Holbein: W
Holbein: X
Holbein Alfabet 1524: Holbein: X
Holbein: Y
Holbein Alfabet 1524: Holbein: Y
Holbein: Z
Holbein Alfabet 1524: Holbein: Z
Holbein: M
Holbein Alfabet 1526: Holbein: M

Eksternt Link

Andre alfabeter

Fodnoter: (1) (2)

»Gemeinsam mit seinem Bruder Ambrosius schuf er, als in Basel die Reformation begann, kirchliche Aufträge ausblieben und dies die beiden Brüder arbeitslos machte, etwa 2000 Initialen in Holz- oder Metallschnitt«.
(Marion Janzin: Das Buch vom Buch: 5000 Jahre Buchgeschichte, side 194)

Ambrosius døde ca. år 1519, så broderparten af de 2.000 bogstaver må have været designet af Hans.

Rigtigt mange bibelkommentarer bekræfter denne fortolkning:

»the four now mentioned agree in this, that they leave no trace behind them«.
(Barnes' Notes on the Bible)

»The wonder in Agur's eyes seems to be that none of the four leave any trace behind them.«
(Ellicott's Commentary for English Readers)

»There be three things too wonderful for me - The way whereof I cannot trace; the way of an eagle in the air - Either, 1st, The manner of her flight, which is exceedingly high, swift, and strong: or, rather, 2d, The way, or part of the air through which she passes, without leaving any print or sign in it. The way of a serpent upon a rock - Where it leaves no impression, nor slime, nor token which way it went. The way of a ship in the sea - In which, though at present it make a furrow, yet it is speedily closed again;«
(Benson Commentary)

»Hypocrisy is illustrated by four examples of the concealment of all methods or traces of action, and a pertinent example of double dealing in actual vice is added, that is, the adulterous woman.«
(Jamieson-Fausset-Brown Bible Commentary)

»The way whereof I cannot trace or find out«.
(Matthew Poole's Commentary)


Op dødedans-alfabeter