Dødens våbenskjold
Holbein Prøvetryk, Våbenskjold

Dødens våbenskjold

Dødens våbenskjold af Albrecht Dürer
Dødens våbenskjold af Albrecht Dürer
Gravstele, år 400 fvt.
Gravstele

F ørsteudgaven af Les Simulachres & historiees fra 1538 sluttede med Dødens våbenskjold. Holbein var langt fra den første, der fik den idé, fx havde Albrecht Dürer allerede lavet et våbenskjold (billede til venstre).

Selve skjoldet er revnet, og der kravler en slange ud af munden på Døden. To skelet-arme holder en sten, så den ikke knuser timeglasset (alternativt er armene ved at kaste stenen mod læseren).

Det bibelcitat, der følger med dette sidste billede er »Memorare nouissima, & in æternum non peccabis« Det er et citat fra Sirachs bog 7,40, der i sin fulde tekst lyder: »in omnibus operibus tuis memorare novissima tua et in æternum non peccabis« på latin. På dansk hedder det: »Tænk på livets afslutning i alt, hvad du foretager dig, så vil du aldrig nogensinde synde.« De samme ord afslutter den Gamle Danske Dødedans.

I årtusinder har man brugt at afbilde ægtepar på gravstenene, der giver hinanden håndslag på evig trofasthed (billede til højre). Håndslaget (dextrarum iunctio) var i antikken en del af ægteskabs-ritualet og skal gives med højre hånd, der er helliget Fides, guddommen for trofastheden. I Holbein's billede retter begge højre hånd mod hinanden, men deres hænder mødes ikke.

Juno Pronuba velsigner ægteskabet (160-180 evt.)
Juno Pronuba velsigner ægteskabet
AC (Allaert Claesz) 1562
Allaert Claesz 1562

Til venstre er låget af en romersk sarkofag fra 160-180 evt., hvor gudinden Juno velsigner det nygifte par.

Allaert Claesz (billede til højre), har lavet en barsk variant, hvor det i stedet er Døden, der omfavner parret og giver dem sin "velsignelse". Ligesom Holbein's billede har vi et ægtepar der holder højre hånd i en dextrarum iunctio, mens Døden er i midten.

De to mennesker minder om Holbein's nygifte par. På dette billede lød bibelcitatet »Mig & dig. Kun døden skal skille os« (frit efter Ruts Bog 1,17). De to elskende er bogstaveligt talt skilt af Dødens våbenskjold.

Billedet med de to mennesker, der er adskilt af et kranium i midten, minder også om Holbein's berømte maleri af ambassadørerne og det anamorfe kranium.

Billedet af Dødens våbenskjold blev også brugt på frontispicen til Eberhard Kieser.
Icones Mortis Sexaginta, 1623

Variationer: Idéen med dextrarum iunctio er spildt på de fleste kopister — især på Vogtherr, der som sædvanligt spejlvender billedet, så menneskene rækker venstre hånd frem. Et af problemerne er, at Holbein's originale træsnit er ganske utydeligt, så de enkelte kopister har måttet arbejde i blinde.
Vogtherr, Sextaginta og Bechstein lader mandens håndryg støde mod skjoldet.
Birckmann lader manden vise begge hænder (og dreje hovedet væk fra kvinden), og han kopieres som sædvanligt af Hollar og Deuchar.
Den uægte Rubens og Bewick har fuldstændigt opgivet at tegne mandens arm.

Forskellige Kunstnere

Holbein Prøvetryk (1526)
Holbein Prøvetryk 1526: Våbenskjold
Holbein (1538)
Holbein 1538: Dødens Våbenskjold
Vogtherr (1544)
Vogtherr 1544: Dødens Våbenskjold
Albulanus (1550)
Albulanus 1550: Albulanus
Birckmann (1555)
Birckmann 1555: Dødens Våbenskjold
Wagner (1557)
Wagner 1557: Dødens Våbenskjold
Straub (1581)
Straub 1581: Dødens Våbenskjold
Chytraeus (1590)
Chytraeus 1590: Dødens Våbenskjold
Rubens (1590)
Rubens 1590: Dødens Våbenskjold
Glissenti (1596)
Glissenti 1596: Dødens Våbenskjold
Kieser (1617)
Kieser 1617: Dødens Våbenskjold
Hollar (1651)
Hollar 1651: Våbenskjold
Valvasor (1682)
Valvasor 1682: Dødens Våbenskjold
Deuchar (1788)
Deuchar 1788: Dødens Våbenskjold
Bewick (1789)
Bewick 1789: Dødens Våbenskjold
Pseudo-Bewick (1825)
Pseudo-Bewick 1825: Dødens Våbenskjold
Bechstein (1831)
Bechstein 1831: Dødens våbenskjold
Schlotthauer (1832)
Schlotthauer 1832: Dødens våbenskjold
Douce (1833)
Douce 1833: Dødens våbenskjold
Leon le Maire (1856)
Leon le Maire 1856: Våbenskjold
Curmer (1858)
Curmer 1858: Dødens Våbenskjold

Op til Holbein's store dødedans