ørsteudgaven af Les Simulachres & historiees fra 1538 sluttede med Dødens våbenskjold.
Holbein var langt fra den første, der fik den idé, fx havde Albrecht Dürer allerede lavet
et våbenskjold (billede til venstre).
Selve skjoldet er revnet, og der kravler en slange ud af munden på Døden.
To skelet-arme holder en sten, så den ikke knuser timeglasset (alternativt er armene ved at kaste stenen mod læseren).
Det bibelcitat, der følger med dette sidste billede er
»Memorare nouissima, & in æternum non peccabis«
Det er et citat fra Sirachs bog 7,40, der i sin fulde tekst lyder:
»in omnibus operibus tuis memorare novissima tua et in æternum non peccabis«
på latin. På dansk hedder det:
»Tænk på livets afslutning i alt, hvad du foretager dig,
så vil du aldrig nogensinde synde.«
De samme ord afslutter den Gamle Danske Dødedans.
I årtusinder har man brugt at afbilde ægtepar på gravstenene, der giver hinanden
håndslag på evig trofasthed (billede til højre).
Håndslaget (dextrarum iunctio) var i antikken en del af ægteskabs-ritualet og skal gives med højre hånd, der er helliget Fides,
guddommen for trofastheden.
I Holbein's billede
retter begge højre hånd mod hinanden, men deres hænder mødes ikke.
Juno Pronuba velsigner ægteskabet (160-180 evt.)
AC 1562 / Kunsthalle zu Kiel
Til venstre er låget af en romersk sarkofag fra 160-180 evt., hvor gudinden Juno velsigner det nygifte par.
Den ukendte kunstner, der underskrev sig med AC og årstallet 1562 (billede til højre), har lavet en barsk variant,
hvor det i stedet er Døden, der omfavner parret og giver dem sin "velsignelse". Ligesom Holbein's billede har vi et ægtepar
der holder højre hånd i en dextrarum iunctio, mens Døden er i midten.
De to mennesker minder om Holbein's
nygifte par. På dette billede lød bibelcitatet
»Mig & dig. Kun døden skal skille os« (frit efter Ruts Bog 1,17).
De to elskende er bogstaveligt talt skilt af Dødens våbenskjold.
Billedet af Dødens våbenskjold
blev også brugt på titelbladet til
Eberhard Kieser.
Variationer: Idéen med dextrarum iunctio er spildt på de fleste kopister —
især på
Vogtherr, der som sædvanligt spejlvender billedet, så menneskene rækker venstre hånd frem.
Et af problemerne er, at Holbein's original træsnit er ganske utydeligt,
så de enkelte kopister har måttet arbejde i blinde.
Vogtherr, Sextaginta og Bechstein lader mandens håndryg støde mod skjoldet.
Birckmann lader manden vise begge hænder (og dreje hovedet væk fra kvinden), og han kopieres som sædvanligt af
Hollar og Deuchar.
Den uægte Rubens og Bewick har fuldstændigt opgivet at tegne mandens arm.
ørsteudgaven af Les Simulachres & historiees fra 1538 sluttede med Dødens våbenskjold.
Holbein var langt fra den første, der fik den idé, fx havde Albrecht Dürer allerede lavet
et våbenskjold (billede til venstre).
Døden fra Lübeck
Holbein