Dommedag Soldat

 
Dødens våbenskjold  
 

Dødens våbenskjold

Dødens våbenskjold af Albrecht Dürer
Dødens våbenskjold af Albrecht Dürer
Gravstele
Gravstele, år 400 fvt.

F ørsteudgaven af Les Simulachres & historiees fra 1538 sluttede med Dødens våbenskjold. Holbein var langt fra den første, der fik den idé, fx havde Albrecht Dürer allerede lavet et våbenskjold (billede til venstre).

Selve skjoldet er revnet, og der kravler en slange ud af munden på Døden. To skelet-arme holder en sten, så den ikke knuser timeglasset (alternativt er armene ved at kaste stenen mod læseren).

Det bibelcitat, der følger med dette sidste billede er »Memorare nouissima, & in æternum non peccabis« Det er et citat fra Sirachs bog 7,40, der i sin fulde tekst lyder: »in omnibus operibus tuis memorare novissima tua et in æternum non peccabis« på latin. På dansk hedder det: »Tænk på livets afslutning i alt, hvad du foretager dig, så vil du aldrig nogensinde synde.« De samme ord afslutter den Gamle Danske Dødedans.

I årtusinder har man brugt at afbilde ægtepar på gravstenene, der giver hinanden håndslag på evig trofasthed (billede til højre). Håndslaget (dextrarum iunctio) var i antikken en del af ægteskabs-ritualet og skal gives med højre hånd, der er helliget Fides, guddommen for trofastheden. I Holbein's billede retter begge højre hånd mod hinanden, men deres hænder mødes ikke.

Juno Pronuba velsigner ægteskabet
Juno Pronuba velsigner ægteskabet (160-180 evt.)
Allaert Claesz 1562
AC (Allaert Claesz) 1562

Til venstre er låget af en romersk sarkofag fra 160-180 evt., hvor gudinden Juno velsigner det nygifte par.

Allaert Claesz (billede til højre), har lavet en barsk variant, hvor det i stedet er Døden, der omfavner parret og giver dem sin "velsignelse". Ligesom Holbein's billede har vi et ægtepar der holder højre hånd i en dextrarum iunctio, mens Døden er i midten.

De to mennesker minder om Holbein's nygifte par. På dette billede lød bibelcitatet »Mig & dig. Kun døden skal skille os« (frit efter Ruts Bog 1,17). De to elskende er bogstaveligt talt skilt af Dødens våbenskjold.

Billedet med de to mennesker, der er adskilt af et kranium i midten, minder også om Holbein's berømte maleri af ambassadørerne og det anamorfe kranium.

Icones Mortis Sexaginta, 1623
Billedet af Dødens våbenskjold blev også brugt på frontispicen til Eberhard Kieser.
Variationer: Idéen med dextrarum iunctio er spildt på de fleste kopister — især på Vogtherr, der som sædvanligt spejlvender billedet, så menneskene rækker venstre hånd frem. Et af problemerne er, at Holbein's originale træsnit er ganske utydeligt, så de enkelte kopister har måttet arbejde i blinde.
Vogtherr, Sextaginta og Bechstein lader mandens håndryg støde mod skjoldet.
Birckmann lader manden vise begge hænder (og dreje hovedet væk fra kvinden), og han kopieres som sædvanligt af Hollar og Deuchar.
Den uægte Rubens og Bewick har fuldstændigt opgivet at tegne mandens arm.

Forskellige Kunstnere

Holbein 1538: Dødens Våbenskjold
Holbein (1538)
Vogtherr 1544: Dødens Våbenskjold
Vogtherr (1544)
Birckmann 1555: Dødens Våbenskjold
Birckmann (1555)
Chytraeus 1590: Dødens Våbenskjold
Chytraeus (1590)
Rubens 1590: Dødens Våbenskjold
Rubens (1590)
Kieser 1617: Dødens Våbenskjold
Kieser (1617)
Hollar 1651: Dødens våbenskjold
Hollar (1651)
Valvasor 1682: Dødens Våbenskjold
Valvasor (1682)
Deuchar 1788: Dødens Våbenskjold
Deuchar (1788)
Bewick 1789: Dødens Våbenskjold
Bewick (1789)
Pseudo-Bewick 1825: Dødens Våbenskjold
Pseudo-Bewick (1825)
Bechstein 1831: Dødens våbenskjold
Bechstein (1831)
Schlotthauer 1832: Dødens våbenskjold
Schlotthauer (1832)
Douce 1833: Dødens våbenskjold
Douce (1833)

Dommedag Soldat Op til Holbein's store dødedans