Lægen
Læge
|
øden bringer en mager, gammel mand til lægen, og giver ham en urinprøve som en slags udfordring.
Idéen med at døden bruger urinprøven som en udfordring har Holbein kopieret
fra sit dødedans-alfabet, og formentlig har han oprindeligt fundet inspirationen i
Bern's dødedans. Se bogstavet M for detaljer.
Populær anatomi anno 1538
|
et er ironisk, at netop billedet med lægen er det billede, hvor Holbein gør den groveste fejl:
Døden har to knogler i overarmen og kun én i underarmen.
Så uvidende var folk om anatomi i den sene Middelalder.
Der var stadig et par år til, at
Andreas Vesalius
udgav De Corporis Fabrica i 1543 —
og der var mange år til, at grundlæggende anatomi blev almindelig kendt.
Pudsigt nok udgav Vesalius sine bøger i Basel, den samme by, hvor Holbein fremstillede sine træsnit.
Hundrede år senere begik Hollar en lignende fejl: Døden, der angriber
| soldaten,
har to lårbensknogler.
Variationer: Birckmann lader hylden fortsætte på næste væg. Den sidste bog på hylden dekoreres med et stort X;
under hylden er der en snor, der
holder receptkuverter; murstenen, der danner en bue over døren, fjernes; døren står åben;
det simple bordben bliver til et vinget fabelvæsen.
Hollar og Deuchar kopierer Birckmann.
Scharffenberg laver en meget fri fortolkning.
Anderson retter tydeligt fejlen i overarm og underarm, men han var jo også læge.
Forskellige Kunstnere
Manni (1675)
|
Døden fra Lübeck
Holbein's store dødedans
Læge
|
