Prædikanten
Prædikant
|
Sov sødt.
|
Scharffenberg. Prædikanten i Basel læser fra Daniel 12:
»Viel auß den, die im Staub der Erden Schlafen, die sollen wieder werden Erwachen«
|
rædikanten er tilsyneladende ikke helt efter menighedens smag. Kvinden i venstre side af billedet
er ved at slumre hen, og manden læner sit hoved op af prædikestolen i dyb søvn. De fleste andre kirkegængere
har også nogle ganske sjove udtryk i deres ansigter.
Er det et tilfælde,(1) at bibelcitatet ovenover billedet hos
Scharffenberg er fra Daniel 12?
»Mange af dem, der sover i jordens støv, skal atter vågne, nogle til evigt liv, andre til forhånelse, til evig afsky.«
(billedet til højre).
Inspiration til denne scene
On Aplas von Rom kan man wol selig werden, durch anzaigung der götlichen hailigen geschryfft (1518)
|
Beclagung aines leyens genant Hanns schwalb über vil mißbreüch Christliches lebens, vnd darinn begriffen kürzlich von Johannes Hußsen
(1521)
|
illedet af prædikanten i prædikestolen
minder om et træsnit, der blev brugt på flere pamfletter i starten af 1500-tallet.
Til venstre er
»On Aplas von Rom« (=uden aflad fra Rom) fra 1518 og til højre
»Beclagung Hanns Schwalb« fra 1521.
Her ser vi også
den hætteklædte menighed siddende på deres små skamler.
Der står oven i købet et timeglas bag prædikanten — ligesom i Holbein's billede.
Prædikanten står og sælger et afladsbrev, folkene til højre ved bordet
er ved at udfylde afladsbrevene, og en kirkegænger i midten af billedet smider betalingen i kirkekassen.
I midten af kirken står et kors med tornekrans, men Jesus har forladt kirken.
Al denne ugudelighed kan måske forklare, hvorfor
kirkegængerne i Holbein's billede har så søvnige øjne, flakkende blikke og ligefrem fjendtlige ansigtsudtryk.
De små pamfletter blev udgivet mere eller mindre
anonymt, men det menes, at Heinrich Vogtherr har lavet frontispicen.
I så fald må det have været en særlig fornemmelse for Vogtherr, da han i 1544
lavede sin kopi af Holbein's dødedans
og nu stod og kopierede en kopi af sin egen prædikant.
Schedel's krønike, prædikant
|
Lucas Cranach
|
Billedet af Døden, der står bag prædikanten minder også om en prædikant
i et træsnit fra Nürnberg-krøniken af Hartmann Schedel
(billedet til venstre).
Når det gælder publikummet, ser Holbein ud til at have fundet en eller to af kvinderne
i Passional Christi und Antichristi af Martin Luther og Lucas Cranach,
dvs. det samme værk, som Holbein også fandt billedet af
paven
i.(2)
Hvad holder Døden i hånden?
Original Holbein. Seddel med pseudo-inskription?
|
øden er klædt i stola (langt bånd af stof, der bæres af katolske gejstlige).
Det er lidt svært at se, hvad Døden har i hånden.
Nogle efterlignere springer denne detalje over, så hånden er tom.
Det er den løsning, som
Birckmann
og
Hollar
har valgt.
Georg Scharffenberg har skrevet sine initialer.
|
Alexander Anderson: "AMEN"
|
Nogle af kunstnerne har fortolket det som en strimmel papir med pseudo-inskription.
Georg Scharffenberg (billedet til venstre)
mente, at denne papirstrimmel
var et passende sted at skrive sine initialer: "G S", mens
Alexander Anderson
(billedet til højre)
tydeligt har skrevet "AMEN".
En af de mest udbredte fortolkninger er,
at Døden holder en knogle, måske endda en kæbeknogle, der
skal symbolisere, at prædikanten bruger sit mundtøj for meget.
Alfred Woltmann (Holbein And His Time, 1872) mener sågar, at Døden skal til at slå prædikanten med knoglen:
»Death is standing behind the orator in the pulpit and is
raising a jaw-bone in his hand, to strike him down, even before he has
pronounced "amen"«.
Francis Douce skriver
»Death […] holds in his hand what is not
very distinguishable in Hollar's print ; in the
original it is evidently a jaw-bone«.
Douce har ikke ret i, at det er svært at se, hvad Døden har i hånden i Hollars billede.
Hollar
har som sædvanligt kopieret
Birckmann,
hvor Døden holder
sin tomme hånd med fingrene opad.
Til gengæld har Mechel givet Døden en stor knogle i hånden,
og billedbeskrivelserne til Mechel's udgivelse blev genbrugt af Deuchar,
Wildridge og "Mr. Bewick".
I beskrivelsen af prædikanten står der
»Death, who is behind him with a stole about his
neck, holds over his head the bone of a dead body«.
Derfor har disse tre kopister fulgt beskrivelserne og udstyret Døden med en knogle, men de har gjort det på hver sin måde,
som det ses her:
Hollar: Tomme hænder;
utydeligt timeglas
|
Deuchar: En lille knogle;
intet timeglas
|
En manipel
|
Efter min mening er den bedste forklaring den af Mischa von Perger, der
foreslår,(3)
at genstanden er en "manipel" (billedet til venstre).
En manipel er en broderet strimmel af stof med samme farve og bredde som stolaen.
Præsten hænger den over sin venstre underarm tæt på håndledet.
Maniplen er ikke vigtig i sig selv, men sammen med stolaen viser den, at Døden bærer katolske messeklæder,
hvilket passer fint med Holbein's negative holdning til den katolske kirke.
Variationer: Hollar's timeglas er så utydeligt, at det er svært at se det.
Deuchar har overset timeglasset, da han kopierede Hollar.
Deuchar, den ukendte engelske kunstner og
"Mr. Bewick" har alle givet Døden en knogle i hånden, som
billedbeskrivelserne (som de har kopieret from Christian de Mechel) kræver,
men håndens og knoglens position er vidt forskellig
i disse tre varianter.
Forskellige Kunstnere
Fodnoter:
(1)
(2)
(3)
Er det et tilfælde?. . . : Ja, det er det. Men det er et ganske pudsigt tilfælde.
Denne observation gøres af Stephanie Buck
i "Die Jahre in Basel 1515-1532", München (2006).
I privat korrespondance.
Døden fra Lübeck
Holbein's store dødedans
Prædikant
