Prædikanten
Holbein Prøvetryk, Prædikant

Prædikanten

Sov sødt.
Prædikant, detalje
Scharffenberg. Prædikanten i Basel læser fra Daniel 12:
»Viel auß den, die im Staub der Erden Schlafen, die sollen wieder werden Erwachen«
Scharffenberg, Prædikant

P rædikanten er tilsyneladende ikke helt efter menighedens smag. Kvinden i venstre side af billedet er ved at slumre hen, og manden læner sit hoved op af prædikestolen i dyb søvn. De fleste andre kirkegængere har også nogle ganske sjove udtryk i deres ansigter.

Er det et tilfælde,(1) at bibelcitatet ovenover billedet hos Scharffenberg er fra Daniel 12? »Mange af dem, der sover i jordens støv, skal atter vågne, nogle til evigt liv, andre til forhånelse, til evig afsky.« (billedet til højre).

Inspiration til denne scene

On Aplas von Rom kan man wol selig werden, durch anzaigung der götlichen hailigen geschryfft (1518)
On Aplas von Rom
Beclagung aines leyens genant Hanns schwalb über vil mißbreüch Christliches lebens, vnd darinn begriffen kürzlich von Johannes Hußsen (1521)
Beclagung aines leyens genant Hanns schwalb

B illedet af prædikanten i prædikestolen minder om et træsnit, der blev brugt på flere pamfletter i starten af 1500-tallet. Til venstre er »On Aplas von Rom« (=uden aflad fra Rom) fra 1518 og til højre »Beclagung Hanns Schwalb« fra 1521. Her ser vi også den hætteklædte menighed siddende på deres små skamler. Der står oven i købet et timeglas bag prædikanten — ligesom i Holbein's billede.

Prædikanten står og sælger et afladsbrev, folkene til højre ved bordet er ved at udfylde afladsbrevene, og en kirkegænger i midten af billedet smider betalingen i kirkekassen. I midten af kirken står et kors med tornekrans, men Jesus har forladt kirken. Al denne ugudelighed kan måske forklare, hvorfor kirkegængerne i Holbein's billede har så søvnige øjne, flakkende blikke og ligefrem fjendtlige ansigtsudtryk.

De små pamfletter blev udgivet mere eller mindre anonymt, men det menes, at Heinrich Vogtherr har lavet frontispicen. I så fald må det have været en særlig fornemmelse for Vogtherr, da han i 1544 lavede sin kopi af Holbein's dødedans og nu stod og kopierede en kopi af sin egen prædikant.

Schedel's krønike, prædikant
Schedel, detalje
Lucas Cranach
Lucas Cranach, detalje

Billedet af Døden, der står bag prædikanten minder også om en prædikant i et træsnit fra Nürnberg-krøniken af Hartmann Schedel (billedet til venstre).

Når det gælder publikummet, ser Holbein ud til at have fundet en eller to af kvinderne i Passional Christi und Antichristi af Martin Luther og Lucas Cranach, d.v.s. det samme værk, som Holbein også fandt billedet af paven i.(2)

Hvad holder Døden i hånden?

Original Holbein. Seddel med pseudo-inskription?
Prædikant, detalje

D øden er klædt i stola (langt bånd af stof, der bæres af katolske gejstlige). Det er lidt svært at se, hvad Døden har i hånden.

Nogle efterlignere springer denne detalje over, så hånden er tom. Det er den løsning, som Birckmann og Hollar har valgt.

Alexander Anderson: "AMEN"
Prædikant, detalje
Georg Scharffenberg har skrevet sine initialer.
Prædikant, detalje

Nogle af kunstnerne har fortolket det som en strimmel papir med pseudo-inskription. Georg Scharffenberg (billedet til højre) mente, at denne papirstrimmel var et passende sted at skrive sine initialer: "G S", mens Alexander Anderson (billedet til venstre) tydeligt har skrevet AMEN.

En af de mest udbredte fortolkninger er, at Døden holder en knogle, måske endda en kæbeknogle, der skal symbolisere, at prædikanten bruger sit mundtøj for meget. Alfred Woltmann (Holbein And His Time, 1872) mener sågar, at Døden skal til at slå prædikanten med knoglen: »Death is standing behind the orator in the pulpit and is raising a jaw-bone in his hand, to strike him down, even before he has pronounced "amen"«.

Douce skriver »Death […] holds in his hand what is not very distinguishable in Hollar's print ; in the original it is evidently a jaw-bone«.

Douce har ikke ret i, at det er svært at se, hvad Døden har i hånden i Hollars billede. Hollar har som sædvanligt kopieret Birckmann, hvor Døden holder sin tomme hånd med fingrene opad. Til gengæld har Mechel givet Døden en stor knogle i hånden, og billedbeskrivelserne til Mechel's udgivelse blev genbrugt af Deuchar, Wildridge og Pseudo-Bewick. I beskrivelsen af prædikanten står der »Death, who is behind him with a stole about his neck, holds over his head the bone of a dead body«. Derfor har disse tre kopister fulgt beskrivelserne og udstyret Døden med en knogle, men de har gjort det på hver sin måde, som det ses her:

Birckmann: Tomme hænder;
synligt timeglas
Birckmann: Detalje
Hollar: Tomme hænder;
utydeligt timeglas
Hollar: Detalje
Hollar 1816: Tomme hænder;
meget utydeligt timeglas
Hollar 1816: Detalje
Deuchar: En lille knogle;
intet timeglas
Deuchar: Detalje
Ukendt kunstner: En lille knogle;
meget utydeligt timeglas
Tindall Wildridge: Detalje
Pseudo-Bewick: Stor knogle
Pseudo-Bewick: Detalje

En manipel
maniple

Efter min mening er den bedste forklaring den af Mischa von Perger, der foreslår,(3) at genstanden er en "manipel" (billedet til venstre).

En manipel er en broderet strimmel af stof med samme farve og bredde som stolaen. Præsten hænger den over sin venstre underarm tæt på håndledet. Maniplen er ikke vigtig i sig selv, men sammen med stolaen viser den, at Døden bærer katolske messeklæder, hvilket passer fint med Holbein's negative holdning til den katolske kirke.

Variationer: Hollar's timeglas er så utydeligt, at det er svært at se det. Deuchar har overset timeglasset, da han kopierede Hollar.
Deuchar, den ukendte engelske kunstner og Pseudo-Bewick har alle givet Døden en knogle i hånden, som billedbeskrivelserne (som de har kopieret from Christian de Mechel) kræver, men håndens og knoglens position er vidt forskellig i disse tre varianter.

Forskellige Kunstnere

Holbein Prøvetryk (1526)
Holbein Prøvetryk 1526: Prædikant
Holbein (1538)
Holbein 1538: Prædikant
Vogtherr (1544)
Vogtherr 1544: Prædikant
Birckmann (1555)
Birckmann 1555: Prædikant
Juan de Icíar (1555)
Juan de Icíar 1555: Prædikant
Scharffenberg (1576)
Scharffenberg 1576: Prædikant
Straub (1581)
Straub 1581: Prædikant
Chytraeus (1590)
Chytraeus 1590: Prædikant
Kieser (1617)
Kieser 1617: Prædikant
Meyer (1650)
Meyer 1650: Prædikant
Hollar (1651)
Hollar 1651: Prædikant
Valvasor (1682)
Valvasor 1682: Prædikant
Mechel (1780)
Mechel 1780: Prædikant
Deuchar (1788)
Deuchar 1788: Prædikant
Bewick (1789)
Bewick 1789: Prædikant
Anderson (1810)
Anderson 1810: Prædikant
Bechstein (1831)
Bechstein 1831: Prædikant
Schlotthauer (1832)
Schlotthauer 1832: Prædikant
Douce (1833)
Douce 1833: Prædikant
Curmer (1858)
Curmer 1858: Prædikant
Wildridge (1887)
Wildridge 1887: Prædikant

Fodnoter: (1) (2) (3)

Er det et tilfælde?. . . : Ja, det er det. Men det er et ganske pudsigt tilfælde.
Denne observation gøres af Stephanie Buck i "Die Jahre in Basel 1515-1532", München (2006).
I privat korrespondance.

Op til Holbein's store dødedans