rædikanten er tilsyneladende ikke helt efter menighedens smag. Kvinden i venstre side af billedet er ved at slumre hen, og manden læner sit hoved op af prædikestolen i dyb søvn. De fleste andre kirkegængere har også nogle ganske sjove udtryk i deres ansigter.
Er det et tilfælde,(1) at bibelcitatet ovenover billedet hos Scharffenberg er fra Daniel 12? »Mange af dem, der sover i jordens støv, skal atter vågne, nogle til evigt liv, andre til forhånelse, til evig afsky.« (billedet til højre).
illedet af prædikanten i prædikestolen minder om et træsnit, der blev brugt på flere pamfletter i starten af 1500-tallet. Til venstre er »On Aplas von Rom« (=uden aflad fra Rom) fra 1518 og til højre »Beclagung Hanns Schwalb« fra 1521. Her ser vi også den hætteklædte menighed siddende på deres små skamler. Der står oven i købet et timeglas bag prædikanten — ligesom i Holbein's billede.
Prædikanten står og sælger et afladsbrev, folkene til højre ved bordet er ved at udfylde afladsbrevene, og en kirkegænger i midten af billedet smider betalingen i kirkekassen. I midten af kirken står et kors med tornekrans, men Jesus har forladt kirken. Al denne ugudelighed kan måske forklare, hvorfor kirkegængerne i Holbein's billede har så søvnige øjne, flakkende blikke og ligefrem fjendtlige ansigtsudtryk.
De små pamfletter blev udgivet mere eller mindre anonymt, men det menes, at Heinrich Vogtherr har lavet frontispicen. I så fald må det have været en særlig fornemmelse for Vogtherr, da han i 1544 lavede sin kopi af Holbein's dødedans og nu stod og kopierede en kopi af sin egen prædikant.
Billedet af Døden, der står bag prædikanten minder også om en prædikant i et træsnit fra Nürnberg-krøniken af Hartmann Schedel (billedet til venstre).
Når det gælder publikummet, ser Holbein ud til at have fundet en eller to af kvinderne i Passional Christi und Antichristi af Martin Luther og Lucas Cranach, dvs. det samme værk, som Holbein også fandt billedet af paven i.(2)
øden er klædt i stola (langt bånd af stof, der bæres af katolske gejstlige). Det er lidt svært at se, hvad Døden har i hånden.
Nogle efterlignere springer denne detalje over, så hånden er tom. Det er den løsning, som Birckmann og Hollar har valgt.
Nogle af kunstnerne har fortolket det som en strimmel papir med pseudo-inskription. Georg Scharffenberg (billedet til venstre) mente, at denne papirstrimmel var et passende sted at skrive sine initialer: "G S", mens Alexander Anderson (billedet til højre) tydeligt har skrevet "AMEN".
En af de mest udbredte fortolkninger er, at Døden holder en knogle, måske endda en kæbeknogle, der skal symbolisere, at prædikanten bruger sit mundtøj for meget. Alfred Woltmann (Holbein And His Time, 1872) mener sågar, at Døden skal til at slå prædikanten med knoglen: »Death is standing behind the orator in the pulpit and is raising a jaw-bone in his hand, to strike him down, even before he has pronounced "amen"«.
Francis Douce skriver »Death […] holds in his hand what is not very distinguishable in Hollar's print ; in the original it is evidently a jaw-bone«.
Douce har ikke ret i, at det er svært at se, hvad Døden har i hånden i Hollars billede. Hollar har som sædvanligt kopieret Birckmann, hvor Døden holder sin tomme hånd med fingrene opad. Til gengæld har Mechel givet Døden en stor knogle i hånden, og billedbeskrivelserne til Mechel's udgivelse blev genbrugt af Deuchar, Wildridge og "Mr. Bewick". I beskrivelsen af prædikanten står der »Death, who is behind him with a stole about his neck, holds over his head the bone of a dead body«. Derfor har disse tre kopister fulgt beskrivelserne og udstyret Døden med en knogle, men de har gjort det på hver sin måde, som det ses her:
Efter min mening er den bedste forklaring den af Mischa von Perger, der foreslår,(3) at genstanden er en "manipel" (billedet til venstre).
En manipel er en broderet strimmel af stof med samme farve og bredde som stolaen. Præsten hænger den over sin venstre underarm tæt på håndledet. Maniplen er ikke vigtig i sig selv, men sammen med stolaen viser den, at Døden bærer katolske messeklæder, hvilket passer fint med Holbein's negative holdning til den katolske kirke.
Variationer: Hollar's timeglas er så utydeligt, at det er svært at se det.
Deuchar har overset timeglasset, da han kopierede Hollar.
Deuchar, den ukendte engelske kunstner og
"Mr. Bewick" har alle givet Døden en knogle i hånden, som
billedbeskrivelserne (som de har kopieret from Christian de Mechel) kræver,
men håndens og knoglens position er vidt forskellig
i disse tre varianter.
Fodnoter: (1) (2) (3)