Prædikant

Sov sødt.

Original Holbein. Seddel med pseudo-inskription.

rædikanten er tilsyneladende ikke helt efter menighedens smag. Kvinden i venstre side af billedet er ved at slumre hen, og manden læner sit hoved op af prædikestolen i dyb søvn. De fleste andre kirkegængere har også nogle ganske sjove udtryk i deres ansigter. Er det et tilfælde,(1) at bibelcitatet ovenover billedet hos Scharffenberg er fra Daniel 12? »Viel auß den, die im Staub der Erden Schlafen, die sollen wieder werden Erwachen« — eller på dansk: Mange af dem, der sover i jordens støv, skal atter vågne.

Døden er klædt i stola (langt bånd af stof, der bæres af katolske gejstlige). Det er lidt svært at se, hvad Døden har i hånden. En del kommentatorer mener, at det er en knogle, måske endda en kæbeknogle, der skal symbolisere, at prædikanten bruger sit mundtøj for meget. Alfred Woltmann (Holbein And His Time, 1872) mener sågar, at Døden skal til at slå prædikanten med knoglen: »Death is standing behind the orator in the pulpit and is raising a jaw-bone in his hand, to strike him down, even before he has pronounced "amen"«.

Alexander Anderson: "AMEN"

George Scharffenberg har skrevet sine initialer.

Douce skriver »Death […] holds in his hand what is not very distinguishable in Hollar's print ; in the original it is evidently a jaw-bone«. Jeg er ikke enig i, at det ligner en (kæbe)knogle. Personligt synes jeg, det ligner en strimmel papir med pseudo-inskription, og det er flere af kunstnerne enige i. Georg Scharffenberg (billedet til højre) mente, papirstrimlen var et passende sted at skrive sine initialer: "G S", mens Alexander Anderson (billedet til venstre) tydeligt har skrevet AMEN.

Douce har heller ikke ret i, at det er svært at se, hvad Døden har i hånden i Hollars billede. Hollar har som sædvanligt kopieret Birckmann, hvor Døden holder sin tomme hånd med fingrene opad. Til gengæld har Mechel givet Døden en stor knogle i hånden, og billedbeskrivelserne til Mechel's udgivelse blev genbrugt af Deuchar, Wildridge og Pseudo-Bewick. I beskrivelsen af prædikanten står der »Death, who is behind him with a stole about his neck, holds over his head the bone of a dead body«. Derfor har disse tre kopister fulgt beskrivelserne og udstyret Døden med en knogle, men de har gjort det på hver sin måde.

Igen ville man ønske, at Holbein havde skrevet en titel og dialog, der entydigt kunne fortælle læseren, hvad billedet forestiller.

On Aplas von Rom kan man wol selig werden, durch anzaigung der götlichen hailigen geschryfft (1518)

Beclagung aines leyens genant Hanns schwalb über vil mißbreüch Christliches lebens, vnd darinn begriffen kürzlich von Johannes Hußsen (1521)

illedet af prædikanten i prædikestolen minder om et træsnit, der blev brugt på flere pamfletter i starten af 1500-tallet. Til venstre er »On Aplas von Rom« (=uden aflad fra Rom) fra 1518 og til højre »Beclagung Hanns Schwalb« fra 1521. Her ser vi også den hætteklædte menighed siddende på deres små skamler. Der står oven i købet et timeglas bag prædikanten — ligesom i Holbein's billede.

Prædikanten står og sælger et afladsbrev, folkene til højre ved bordet er ved at udfylde afladsbrevene, og en kirkegænger i midten af billedet smider betalingen i kirkekassen. I midten af kirken står et kors med tornekrans, men Jesus har forladt kirken. Al denne ugudelighed kan måske forklare, hvorfor kirkegængerne i Holbein's billede har så søvnige øjne, flakkende blikke og ligefrem fjendtlige ansigtsudtryk.

De små pamfletter blev udgivet mere eller mindre anonymt, men det menes, at Heinrich Vogtherr har lavet frontispicen. I så fald må det have været en særlig fornemmelse for Vogtherr, da han i 1544 lavede sin kopi af Holbein's dødedans og nu stod og kopierede en kopi af sin egen prædikant.

Variationer: Hollar's timeglas er så utydeligt, at det er svært at se det. Deuchar har overset timeglasset, da han kopierede Hollar.
Deuchar, den ukendte engelske kunstner og Pseudo-Bewick har alle givet Døden en knogle i hånden, som billedbeskrivelserne (som de har kopieret from Christian de Mechel) kræver. Bemærk, at håndens og knoglens position er forskellig i disse tre varianter.


Birckmann: Tomme hænder; synligt timeglas	Hollar: Tomme hænder; utydeligt timeglas	Hollar 1816: Tomme hænder; meget utydeligt timeglas	Deuchar: En lille knogle; intet timeglas	Ukendt kunstner: En lille knogle; meget utydeligt timeglas	Pseudo-Bewick: Stor knogle