Prædikant

Sov sødt.

rædikanten er tilsyneladende ikke helt efter menighedens smag. Kvinden i venstre side af billedet er ved at slumre hen, og manden læner sit hoved op af prædikestolen i dyb søvn. De fleste andre kirkegængere har også nogle ganske sjove udtryk i deres ansigter. Er det et tilfælde,(1) at bibelcitatet ovenover billedet hos Scharffenberg er fra Daniel 12? »Viel auß den, die im Staub der Erden Schlafen, die sollen wieder werden Erwachen« — eller på dansk: Mange af dem, der sover i jordens støv, skal atter vågne.

George Scharffenberg har skrevet sine initialer.

Døden er klædt i stola (langt bånd af stof, der bæres af katolske gejstlige). Det er lidt svært at se, hvad Døden har i hånden. En del kommentatorer mener, at det er en knogle, måske endda en kæbeknogle, der skal symbolisere, at prædikanten bruger sit mundtøj for meget. Andre mener sågar, at Døden skal til at slå prædikanten med knoglen!

Emblems of Mortality, 1810

Personligt synes jeg, det ligner en strimmel papir med pseudo-inskription, og det er flere af kunstnerne enig i. Billedet til højre er af Georg Scharffenberg, der mente, papirstrimlen var et passende sted at skrive sine initialer: G.S.

Alexander Anderson (billedet til venstre) har givet Døden en strimmel, hvorpå der tydeligt står skrevet AMEN. Igen ville man ønske, at Holbein havde skrevet en titel og dialog, der entydigt kunne fortælle læseren, hvad billedet forestiller.

On Aplas von Rom kan man wol selig werden, durch anzaigung der götlichen hailigen geschryfft (1518)

Beclagung aines leyens genant Hanns schwalb über vil mißbreüch Christliches lebens, vnd darinn begriffen kürzlich von Johannes Hußsen (1521)

illedet af prædikanten i prædikestolen minder om et træsnit, der blev brugt på flere pamfletter i starten af 1500-tallet. Til venstre er »On Aplas von Rom« (=uden aflad fra Rom) fra 1518 og til højre »Beclagung Hanns Schwalb« fra 1521. Her ser vi også den hætteklædte menighed siddende på deres små skamler. Der står oven i købet et timeglas bag prædikanten — ligesom i Holbein's billede.

Prædikanten står og sælger et afladsbrev, folkene til højre ved bordet er ved at udfylde afladsbrevene, og en kirkegænger i midten af billedet smider betalingen i kirkekassen. I midten af kirken står et kors med tornekrans, men Jesus har forladt kirken. Al denne ugudelighed kan måske forklare, hvorfor kirkegængerne i Holbein's billede har så søvnige øjne, flakkende blikke og ligefrem fjendtlige ansigtsudtryk.

De små pamfletter blev udgivet mere eller mindre anonymt, men det menes, at Heinrich Vogtherr har lavet titelbladet. I så fald må det have været en særlig fornemmelse for Vogtherr, da han i 1544 lavede sin kopi af Holbein's dødedans og nu stod og kopierede en kopi af sin egen prædikant.

Variationer: Hollar's timeglas er så utydeligt, at det er svært at se. Deuchar har overset timeglasset, da han kopierede Hollar. Deuchar giver Døden en knogle i hånden, så dette er et eksempel (det eneste?) på, at Deuchar ikke altid kopierer Hollar.
Den ukendte engelske kunstner har givet Døden en lille knogle i hånden, hvilket kunne tyde på, at han har kopieret Deuchar — og ikke Hollar eller Birckmann. Men på den anden side har han husket Hollar's utydelige timeglas.