rædikanten er tilsyneladende ikke helt efter menighedens smag. Kvinden i venstre side af billedet
er ved at slumre hen, og manden læner sit hoved op af prædikestolen i dyb søvn. De fleste andre kirkegængere
har også nogle ganske sjove udtryk i deres ansigter.
Er det et tilfælde,(1) at bibelcitatet ovenover billedet hos
Scharffenberg er fra Daniel 12?
»Viel auß den, die im Staub der Erden Schlafen, die sollen wieder werden Erwachen«
— eller på dansk: Mange af dem, der sover i jordens støv, skal atter vågne.
Døden er klædt i stola (langt bånd af stof, der bæres af katolske gejstlige).
Det er lidt svært at se, hvad Døden har i hånden.
En del kommentatorer mener, at det er en knogle, måske endda en kæbeknogle, der
skal symbolisere, at prædikanten bruger sit mundtøj for meget.
Alfred Woltmann (Holbein And His Time, 1872) mener sågar, at Døden skal til at slå prædikanten med knoglen:
»Death is standing behind the orator in the pulpit and is
raising a jaw-bone in his hand, to strike him down, even before he has
pronounced "amen"«.
Alexander Anderson: "AMEN"
George Scharffenberg har skrevet sine initialer.
Douce skriver
»Death […] holds in his hand what is not
very distinguishable in Hollar's print ; in the
original it is evidently a jaw-bone«.
Jeg er ikke enig i, at det ligner en (kæbe)knogle.
Personligt synes jeg, det ligner en strimmel papir med pseudo-inskription, og det er
flere af kunstnerne enige i.
Georg Scharffenberg (billedet til højre)
mente, papirstrimlen
var et passende sted at skrive sine initialer: "G S", mens
Alexander Anderson
(billedet til venstre)
tydeligt har skrevet AMEN.
Douce har heller ikke ret i, at det er svært at se, hvad Døden har i hånden i Hollars billede.
Hollar har som sædvanligt kopieret Birckmann, hvor Døden holder
sin tomme hånd med fingrene opad.
Til gengæld har Mechel givet Døden en stor knogle i hånden,
og billedbeskrivelserne til Mechel's udgivelse blev genbrugt af Deuchar,
Wildridge og Pseudo-Bewick.
I beskrivelsen af prædikanten står der
»Death, who is behind him with a stole about his
neck, holds over his head the bone of a dead body«.
Derfor har disse tre kopister fulgt beskrivelserne og udstyret Døden med en knogle, men de har gjort det på hver sin måde.
Igen ville man ønske, at Holbein havde skrevet en titel og dialog, der entydigt kunne fortælle
læseren, hvad billedet forestiller.
On Aplas von Rom kan man wol selig werden, durch anzaigung der götlichen hailigen geschryfft (1518)
Beclagung aines leyens genant Hanns schwalb über vil mißbreüch Christliches lebens, vnd darinn begriffen kürzlich von Johannes Hußsen
(1521)
illedet af prædikanten i prædikestolen
minder om et træsnit, der blev brugt på flere pamfletter i starten af 1500-tallet.
Til venstre er
»On Aplas von Rom« (=uden aflad fra Rom) fra 1518 og til højre
»Beclagung Hanns Schwalb« fra 1521.
Her ser vi også
den hætteklædte menighed siddende på deres små skamler.
Der står oven i købet et timeglas bag prædikanten — ligesom i Holbein's billede.
Prædikanten står og sælger et afladsbrev, folkene til højre ved bordet
er ved at udfylde afladsbrevene, og en kirkegænger i midten af billedet smider betalingen i kirkekassen.
I midten af kirken står et kors med tornekrans, men Jesus har forladt kirken.
Al denne ugudelighed kan måske forklare, hvorfor
kirkegængerne i Holbein's billede har så søvnige øjne, flakkende blikke og ligefrem fjendtlige ansigtsudtryk.
De små pamfletter blev udgivet mere eller mindre
anonymt, men det menes, at Heinrich Vogtherr har lavet frontispicen.
I så fald må det have været en særlig fornemmelse for Vogtherr, da han i 1544
lavede sin kopi af Holbein's dødedans
og nu stod og kopierede en kopi af sin egen prædikant.
Variationer: Hollar's timeglas er så utydeligt, at det er svært at se det.
Deuchar har overset timeglasset, da han kopierede Hollar.
Deuchar, den ukendte engelske kunstner og
Pseudo-Bewick har alle givet Døden en knogle i hånden, som
billedbeskrivelserne (som de har kopieret from Christian de Mechel) kræver.
Bemærk, at håndens og knoglens position er forskellig
i disse tre varianter.