Pave Konge

 
Kejser  
 

Kejseren

Holbein's Imagines Mortis: Kejser
Detalje fra original

K ejseren er et af de problematiske billeder. Mange kommentatorer mener, at kejseren er ved at dømme den knælende, fattige mand, og at Døden, der altid er på de fattiges side, griber ind og knækker hans magtsymbol — sværdet. Mange kommentatorer hæfter sig ved, at kejseren kigger vredt på den rigt klædte, stående mand, og tager det som et tegn på, at kejseren vil dømme til fordel for den fattige mand.

Der er mange problemer med denne fortolkning.

Det første problem er, at den er selvmodsigende. Hvorfor skulle Døden afbryde sagen og knække kejserens sværd, hvis kejseren var ifærd med at dømme, som Døden ønskede det? Det andet problem er, at der ikke ligger nogen sværdspids nogen steder på gulvet.

Cortana
Fra Tower of London:
The Sword of Mercy ligger mellem 2 andre sværd

Det tredje problem er, at den knælende mand ikke er specielt fattigt klædt. Der er langt fattigere folk i dødedansen fx bonden og tiggeren og de folk, der anråber hertugen, advokaten og rådsherren.

Det fjerde problem er, at det er svært afgøre, om kejseren kigger på den stående mand eller på sit knækkede sværd. Det femte problem er, at kejseren ikke ser særligt vred ud i Holbein's originale træsnit (billede til venstre). Og det sjette problem er, at man ikke kan bruge kejserens blikretning til at aflæse hans sindsstemning, eftersom Døden er ved at vride hovedet rundt på ham.

Men det største problem, som åbenbart er undgået de fleste kommentatorers opmærksomhed, er, at et forkortet sværd — et såkaldt Curtana/Cortana — er et symbol på barmhjertighed. Det knækkede sværd bruges til kroninger af engelske konger (se billedet til højre fra Tower of London), og kongen/kejseren bruger sværdet til at give ridderslag.

En mere oplagt fortolkning er altså, at kejseren er ved at adle den knælende mand. Billedet bliver således en pendant til billedet af paven, der er ved at krone kejseren. Hvorfor drejer Døden kejserens hoved? Jamen, det gør han bare. En del af humoren er netop, at Døden er totalt respektløs og blæser på fine folks anseelse: Døden lægger armen kammeratligt om skulderen på paven, drejer kejserens hoved rundt, drejer kardinalens hat, stjæler abbedens værdighedstegn og trækker af med ham, stirrer adelsmanden i øjnene, mens han flår i ham, piller ved hertugen osv. osv.

Variationer: Birckmann tilføjer flere personer på begge sider af kejseren; kejseren kigger væk fra sit sværd; søjlerne er menneskefigurer. Disse ændringer kopieres af Valvasor, men ignoreres af Hollar/Deuchar.

Forskellige Kunstnere

Holbein 1538: Kejser
Holbein (1538)
Vogtherr 1544: Kejser
Vogtherr (1544)
Birckmann 1555: Kejser
Birckmann (1555)
Scharffenberg 1576: Kejser
Scharffenberg (1576)
Kieser 1617: Kejser
Kieser (1617)
Hollar 1651: Kejser
Hollar (1651)
Wolsschaten 1654: Kejser
Wolsschaten (1654)
Valvasor 1682: Kejser
Valvasor (1682)
Mechel 1780: Kejser
Mechel (1780)
Deuchar 1788: Kejser
Deuchar (1788)
Bewick 1789: Kejser
Bewick (1789)
Anderson 1810: Kejser
Anderson (1810)
Bechstein 1831: Kejser
Bechstein (1831)
Schlotthauer 1832: Kejser
Schlotthauer (1832)
Douce 1833: Kejser
Douce (1833)
Wildridge 1887: Kejser
Wildridge (1887)

Pave Konge Op til Holbein's store dødedans