Paven

Pave
Holbein Prøvetryk, Pave
Fra "Antithesis Figurata Vitae Christi et Anthichristi", 1521.
Antikristus

P aven er i færd med at krone en knælende kejser. Paven lader kejseren kysse sine fødder, hvilket netop var en af de handlinger, som Martin Luther allerede i 1520 havde betegnet som antikristelige. Den sande Kristus vaskede sine undersåtters fødder, mens antikristus lader hele verdens tyranner og hedenske fyrster kysse sine fødder (billedet til højre)

Døden lægger kammeratligt sin arm om paven, mens den anden hånd støtter sig til en krykke. En anden Død har snedigt forklædt sig som kardinal og smiler skævt til læseren, mens han efteraber kardinalen foran.

Bechstein: En stille bøn
En stille bøn

De forskellige kunstnere viser tydeligt, at kejseren har pavens fod i ansigtet. Kun Bechstein (til venstre) er mere tvetydig. Hans tegning kunne let give det indtryk, at kejseren folder sine hænder i en stille bøn. Måske beder han om ikke at få fodsvamp i munden?

Vogtherr: "ve tibi corona Superbia mea"
Teksten på afladsbrevet
Mantegna: Kristus i Limbo
Mantegna

O ver pavens hoved kravler en djævel, og en anden djævel kommer flyvende med et afladsbrev. Pavens armlæn er en kerub med djævlevinger.

Disse djævle med horn, vinger og snoede haler har Holbein måske kopieret fra Mantegnas billede af Jesus i Limbo(1) (billedet til højre).

På afladsbrevet er en pseudoinskription, som Vogtherr har erstattet med en læsbar tekst (billedet til venstre): "ve tibi corona Superbia mea". Jeg er ikke verdensmester i latin, men det lyder som en omskrivning af Esajas 28,1 "vae coronae superbiae". Esajas betyder "Ve den stolte krone", så den flyvende djævel siger formentlig "Ve dig, min stolte krone".

Mechel med de to djævle.
Mechel, Paven
Mechel uden djævle.
Mechel, Paven

Billedet af paven er det mest problematiske (for udgiveren), og formentlig hovedårsagen til at Les simulachres & Historiées blev udgivet anonymt og med stor forsinkelse. De andre billeder er mere tvetydige og kunne altid bortforklares med, at kunstneren havde afbildet en enkelt korrupt kardinal eller en enkelt uduelig biskop. Men der findes kun en eneste ufejlbarlig pave, så når Holbein afbilder paven omgivet af djævle og dødninge (og gør det samme med paven i dødedans-alfabetet), er adressen entydig og budskabet umisforståeligt. Derfor valgte de fleste kopister at fjerne djævlene — om ikke til at starte med, så i senere oplag.

Som billederne til venstre og højre viser, fås Christian de Mechel's kobbertryk både med og uden de to djævle.

Vogtherr med de to djævle i 1544.
Vogtherr, Paven
Vogtherr uden djævle i 1548.
Vogtherr, Pave

Vi så, hvordan Vogtherr ikke bare have medtaget djævlene, men havde forsynet skriftrullen med en læsbar tekst: "ve tibi corona Superbia mea". Fire år senere var djævlene fjernet.

Valgrisi med to djævle.
Valgrisi, Pave
Glissenti uden djævle.
Glissenti, Paven

Vincenzo Valgrisi havde kopieret djævlene, men da hans træsnit blev genoptrykt af Glissenti, blev de censurerede. Det er rimeligt let at se den "prop", der er brugt til at erstatte djævlen i tæppet.

Glissenti gav den samme behandling til djævlene på Valgrisi's træsnit af rådsherren.

Variationer: Aldegrever forholder sig som sædvanligt frit til Holbein's forlæg og har bl.a. fjernet den ene djævel. Eberhard Kieser kopierer Aldegrever, men fjerner begge djævle, hvad de fleste andre også gør.
Scharffenberg bruger kun billedet af Døden som kardinal — resten af billedet er kopieret fra Amman (se siden om Scharffenberg for detaljer).
Birckmann lader Døden kravle helt om bag ved paven, og Valvasor, Hollar og Deuchar efterligner ham. Valvasor ændrer billedet, så paven istedet er ved at indsætte en ny biskop, og ikke en kejser.

Forskellige Kunstnere

Holbein Prøvetryk (1526)
Holbein Prøvetryk 1526: Pave
Holbein (1538)
Holbein 1538: Paven
Aldegrever (1541)
Aldegrever 1541: Pave
Vogtherr (1544)
Vogtherr 1544: Paven
Valgrisi (1545)
Valgrisi 1545: Pave
Vogtherr (1548)
Vogtherr 1548: Pave
Birckmann (1555)
Birckmann 1555: Paven
Juan de Icíar (1555)
Juan de Icíar 1555: Pave
Melantrich (1563)
Melantrich 1563: Pave
Scharffenberg (1576)
Scharffenberg 1576: Paven
Straub (1581)
Straub 1581: Paven
Chytraeus (1590)
Chytraeus 1590: Paven
Glissenti (1596)
Glissenti 1596: Paven
Kieser (1617)
Kieser 1617: Paven
Meyer (1650)
Meyer 1650: Pave
Hollar (1651)
Hollar 1651: Paven
Hollar (1651?)
Hollar 1651?: Paven
Doodt Vermaskert (1654)
Doodt Vermaskert 1654: Paven
Thomas Neale (1657)
Thomas Neale 1657: Pave
Faut Mourir (1666)
Faut Mourir 1666: Le Faut-mourir
Valvasor (1682)
Valvasor 1682: Paven
Straub (1687)
Straub 1687: Pave
Doodt Vermaskert (1698)
Doodt Vermaskert 1698: Pave
Mechel (1780)
Mechel 1780: Paven
Mechel (1780)
Mechel 1780: Paven
Deuchar (1788)
Deuchar 1788: Paven
Bewick (1789)
Bewick 1789: Paven
Anderson (1810)
Anderson 1810: Paven
'Mr. Bewick' (1825)
'Mr. Bewick' 1825: Paven
Bechstein (1831)
Bechstein 1831: Paven
Schlotthauer (1832)
Schlotthauer 1832: Paven
Douce (1833)
Douce 1833: Paven
Curmer (1858)
Curmer 1858: Paven
Wildridge (1887)
Wildridge 1887: Paven
Deuchar (1887)
Deuchar 1887: Paven

Fodnoter: (1)

Denne observation gøres af Stephanie Buck i "Die Jahre in Basel 1515-1532", München (2006).