Dødedanse af Hans Holbein

Dolkeskede af Holbein.

ans Holbein den Yngre blev født vinteren 1497-1498 i Tyskland. Han tog til Basel (Schweitz) i 1514, hvor han især blev kendt for sine træsnit. I 1532 flyttede han til England, hvor han især blev kendt for sine realistiske portrætmalerier. Han malede ca. 150 portrætter - inklusive potentielle koner til Henry d. VIII. Holbein døde oktober 1543 af pest.

I denne sektion vil vi kigge på tre værker af Holbein:

• Holbein's tegning til en dolkeskede
• Holbein's dekorerede alfabet - skåret af Hans Lützelburger.
• Holbein's store dødedans - skåret af Hans Lützelburger.

Er dødedansene lavet af Holbein?

Les Simulachres (1538)

Dødedans-alfabet. Signeret af Hans Lützelburger

e mange oplag af Les Simulachres & historiees faces de la Mort varierer med hensyn til titel, antal billeder, tekster, sprog samt hvilke bøger billederne er bundtet sammen med (selv i 1538 var 41-58 små billeder for lidt til at fylde en hel bog). Det eneste oplagene har tilfælles er stort set, at kunstneren bag træsnittene er anonym.

Både alfabetet og Dødedansen blev udgivet uden Holbein's navn - det skyldes måske den kritiske holdning til kirken, fx paven. Der har derfor været en del mystik om ophavsmændene til værkerne, men grundene til at man i dag peger på Holbein og Lützelburger er blandt andet:

• Træskæreren Hans Lützelburger havde skrevet sit navn på mange af prøvetrykkene af alfabetet (til højre): »HAnns Lützelburger / formschnider / genant Franck«. Efter sigende har British Museum et prøveark, hvor stavemåden er »Hans Lutzelburger furmschneider, genant Franck«.

• Hans Lützelburger har skrevet sit monogram, HL, på hertugindens seng.

• Dødedans-alfabetet og den store dødedans minder så meget om hinanden i tema og detaljer, at det er nærliggende at gå ud fra, det er samme kunstner.

• Både alfabetet og den store dødedans er af så ypperlig kvalitet, at det er lettere at tro, de er af samme kunstner, end at der skulle findes to lige dygtige kunstnere.

• Forlæggerne Trechsel udgav ikke bare dødedansen, men også Det Gamle Testamente med træsnit af Holbein. Det var ingen hemmelighed, at Holbein havde lavet billederne til det Gamle Testamente, og i nogle af Biblerne og billedbøgerne brugte Trechsel billederne af Skabelsen, Syndefaldet, Uddrivelsen fra Paradis og livet efter syndefaldet fra dødedansen.

Bibel fra 1538 med Skabelsen af Holbein

1547: Bibel-illustrationer med Skabelsen.

Lad os se to eksempler på det sidste:

I 1538, samme år, som Trechsel første gang udgav Holbein's dødedans, udgav forlaget også Det Gamle Testamente illustreret af Holbein. Det første var billede Skabelsen, der var taget fra dødedansen (til venstre).

I 1547 blev billederne fra Det Gamle Testamente udgivet separat — tilsat lidt moraliserende digtning under navnet Historiarum Veteris Testamenti. Her medtoges de 4 billeder fra dødedansen. Til højre ses Skabelsen.

I forordet skrev Holbein's gode ven Nicolaus Bourbon et digt, hvor han skamløst sammenlignede Holbein med antikkens store mestre. I Elysium klager Apelles til Parrhasius og Zeuxis over den levende maler, af hvem deres berømmelse nu er overskygget: »Holbius est homini nomen, qui nomina nostra Obscura ex clans ac prope nulla fecit«.

Emblem-bøger

En emblem-bog

olbeins dødedans kom til at definere genren, så i praksis betød Holbein enden på de "rigtige" dødedanse.

I virkeligheden er Holbein's dødedanse slet ikke dødedanse, men emblem-bøger. Et emblem var en popular kunstform, der bestod af 3 elementer:

1. Et motto (i dette tilfælde et eller to bibelcitater).
2. Et allegorisk billede.
3. Et moraliserende digt.

Lad os se på forskellen på de monumentale dødedanse i Lübeck, Tallinn, Paris, London og Berlin — og på Holbein's emblemer:

Før Holbein (monumentale danse)	Efter Holbein (emblemer)
Alle deltagerne vises i én stor dans(1) - ofte en kædedans.	Uafhængige scener. Døder truer konstant og overalt - i hytten, i kælderen, på slottet, i skoven, på marken, på landevejen og til søs.
Ofrene er åbenbart døde samtidig - sandsynligvis af den sorte død.	Folk dør på forskellige tidspunkter. Hyppig dødsårsag er krig og ulykker.
Døden springer rundt til hver enkelt danser. Det ser derfor ud som om, der er en Død til hvert menneske.	Der er ofte 2 Døde om hvert menneske.
Døden er et sendebud, der fortæller de døde, at tiden er inde.	Døden forårsager menneskenes død, trækker afsted med dem, spænder ben for rådmanden og slås med greven.
Døden er udstyret med en le for at hente den "modne høst". Johannes Åbenbaring 14, 15: »[…] Udsend din Segl og høst; thi Timen til at høste er kommen, fordi Jordens Høst er moden«.	Døden venter ikke på nogen "modning", men gennemborer ridderen bagfra og knækker masten på skibet.
Dialog mellem Døden og de døende, der hjælper med at forklare billedet.	Halv-relevante bibelcitater - tilføjet over 12 år, efter at Holbein var færdig med billederne, og efter at Holbein havde forladt landet.
Døden giver os en morale på historien.	Det didaktiske (belærende) element er forsvundet - alt hvad man ser er en eller flere Døde, der kaster sig over de levende med skadefro ødelæggelse.

I denne sektionom Holbein

• Holbein's tegning til en dolkeskede
• Holbein's dødedans-alfabet:
  
  
  
• Holbein's store dødedans
• Ambassadørerne

Groß-Basel, gnieren på marken.

Holbein's dødedans, gnieren i kælderen.

(1) Én stor dans...: Den eneste før-Holbein undtagelse, jeg kan komme i tanker om, er dødedansen i Basel, hvor gnieren sidder bag et bord (billedet til venstre). Græsstråene og jordknoldene viser dog tydeligt, at scenen finder sted udendørs - sammen med de andre dansere. Bordet er gnierens attribut, ikke opholdsted. Sammenlign med Holbein's version (til højre), hvor scenen tydeligvis udspilles indendørs.

Døden fra Lübeck Holbein