Tindall Wildridge
Dekoration fra Tindall Wildridge's bog
|
Forsiden
|
n
lille bog om dødedanse, "The Dance of Death in painting and in print" —
illustreret med 11 træsnit. Udgivet af Tindall Wildridge år 1887.
Bogen kan ses i detaljer bl.a. på The Wenceslaus Hollar Digital Collection (se link forneden),
hvor den tilskrives John Bewick.
Det er en fejl, at billederne skulle være skåret af Bewick, fordi:
- Wildridge påstår ingen steder, at billederne skulle være af Bewick
- Bewick kopier Holbein's billeder relativt nøje, hvorimod denne ukendte kunster følger
de afvigelser, som Arnold Birckmann har fundet på, og
som Wenceslaus Hollar og David Deuchar kopierer.
- Wildridge nævner selv, at Bewick's træsnit gik til grunde ved en brand i 1825.(1)
Det ville have gjort det lidt svært at bruge dem i 1887.
- Wildridge siger rent ud (side 37), at træblokkene var nogle, der
"blev fundet på et nordligt trykkekontor for mange år siden", og som "ser ud til at
være af betragtelig alder".
Har denne ukendte kunstner så kopieret
Birckmann, Hollar eller Deuchar? Svaret er, at kunstneren
har kopieret 1816-udgaven af Hollar,
hvor de slidte kobberplader var blevet "kradset op".
Det ser man tydeligst på biskoppen,
fordi vedkommende, der opfriskede Hollar's kobberplader, tilføjede ansigter
på solen og dens spejlbillede.
Hollar: solen spejler sig i søen
|
Deuchar kopierer Hollar (vist spejlvendt)
|
Hollar 1816 bliver "forbedret", så solene får ansigter
|
Ukendt kunstner kopierer det "forbedrede" billede med ansigter
|
Et andet eksempel er dronningen. Den hårdhændede "renovering" af Hollar's kobberstik
havde resulteret i, at dekorationen på søjlerne var forsvundne:
Hollar: Søjler med fremspring
|
Hollar 1816:
Søjler er stærkt forenklede
|
Ukendt kunstner:
De samme forenklede søjler.
|
Et tredje eksempel er soldaten. Ved renoveringen i 1816 er der tilføjet vandrette streger øverst i billedet,
som den ukendte kunstner trofast kopierer:
Hollar: ingen streger
|
Hollar 1816: streger
|
Ukendt kunstner: streger
|
Det er altså ret tydeligt. at kunstneren har kopieret
1816-udgaven af Hollar. Man kunne komme lidt i tvivl med hensyn til billedet af prædikanten,
fordi Døden holder en lille knogle i hånden ligesom hos Deuchar.
Men denne lighed skyldes netop, at kunstneren har kopieret 1816-udgaven af Hollar.
Billedbeskrivelserne til denne udgivelse er nemlig kopieret fra Mechels
kobberstik, hvor Døden holder en meget stor knogle i hånden.
Derfor siger billedbeskrivelsen fra Hollar 1816,
»Death, who is behind him with a stole about his
neck, holds over his head the bone of a dead body«.
Den ukendte kunstner, Deuchar og "Mr. Bewick" har alle tilføjet en knogle,
som beskrivelsen kræver,
men de placerer alle tre hånden og knoglen på hver sin måde.
Derimod viser timeglasset endnu en gang, at kunstneren har kopieret Hollar:
Hollar har tegnet timeglasset så utydeligt, at Deuchar har sprunget det over.
I 1816-udgaven er timeglasset næsten forsvundet og ligner snarere en slags spænde på den stola,
Døden bærer. Og sandelig om ikke den ukendte kunstner har kopieret dette "spænde",
som han altså ikke kan have fundet hos Deuchar.
Birckmann: Tomme hænder;
synligt timeglas
|
Hollar: Tomme hænder; rimeligt tydeligt timeglas
|
Deuchar: En lille knogle; intet timeglas
|
Hollar 1816: Tomme hænder; meget utydeligt timeglas
|
Ukendt kunstner: En lille knogle;
meget utydeligt timeglas
|
Ressourcer
Dekoration
|
Andre fortolkere af Holbein's dødedans
Hollar 1816: Når Døden angriber soldaten med en stor pil (i stedet for en knogle), ved vi,
der er tale om kopier af Birckmann, Hollar eller Deuchar.
|
Hollar 1816: Biskoppen og de to sole.
|
Fodnoter:
(1)
»
According to Hugo they were destroyed by fire shortly after the
publication of 1825« (side 32).
Det rigtige årstal er snarere 1803, og desuden
har Tindall Wildridge tilsyneladende rodet den ægte Bewick sammen
med Wright's udgivelser af den falske Bewick i the Portfolio,
der netop udkom i 1825:
»Mr. Wright declares, in connection with these cuts, that "expense is an object
which is never regarded in supporting the character of the Portfolio"«.
Det ændrer dog ikke ved mit argument, nemlig at Wildridge
ikke forsøger at forbinde de 11 træsnit med Bewick.
Døden fra Lübeck
Holbein's store dødedans
Tindall Wildridge