Tindall Wildridge (1887)

Dekoration fra Tindall Wildridge's bog
Dekoration
Forsiden
Forside

En lille bog om dødedanse, "The Dance of Death in painting and in print" — illustreret med 11 træsnit. Udgivet af Tindall Wildridge år 1887. Bogen kan ses i detaljer bl.a. på The Wenceslaus Hollar Digital Collection (se link forneden), hvor den tilskrives John Bewick.

Det er en fejl, at billederne skulle være skåret af Bewick, fordi:

  1. Wildridge påstår ingen steder, at billederne skulle være af Bewick
  2. Bewick kopier Holbein's billeder relativt nøje, hvorimod denne ukendte kunster følger de afvigelser, som Arnold Birckmann har fundet på, og som Wenceslaus Hollar og David Deuchar kopierer.
  3. Wildridge nævner selv, at Bewick's træsnit gik til grunde ved en brand i 1825.(1) Det ville have gjort det lidt svært at bruge dem i 1887.
  4. Wildridge siger rent ud (side 37), at træblokkene var nogle, der "blev fundet på et nordligt trykkekontor for mange år siden", og som "ser ud til at være af betragtelig alder".

Har denne ukendte kunstner så kopieret Birckmann, Hollar eller Deuchar? Svaret er, at kunstneren har kopieret 1816-udgaven af Hollar, hvor de slidte kobberplader var blevet "kradset op". Det ser man tydeligst på biskoppen, fordi vedkommende, der opfriskede Hollar's kobberplader, tilføjede ansigter på solen og dens spejlbillede.

Hollar: solen spejler sig i søen
Biskoppen
Deuchar kopierer Hollar (vist spejlvendt)
Biskoppen
Hollar 1816 bliver "forbedret", så solene får ansigter
Biskoppen
Ukendt kunstner kopierer det "forbedrede" billede med ansigter
Biskoppen

Et andet eksempel er dronningen. Den hårdhændede "renovering" af Hollar's kobberstik havde resulteret i, at dekorationen på søjlerne var forsvundne:

Hollar: Søjler med fremspring
Hollar: Detalje
Hollar 1816:
Søjler er stærkt forenklede
Hollar 1816: Detalje
Ukendt kunstner:
De samme forenklede søjler.
Tindall Wildridge: Detalje

Et tredje eksempel er soldaten. Ved renoveringen i 1816 er der tilføjet vandrette streger øverst i billedet, som den ukendte kunstner trofast kopierer:

Hollar: ingen streger
Hollar: Detalje
Hollar 1816: streger
Hollar 1816: Detalje
Ukendt kunstner: streger
Tindall Wildridge: Detalje

Det er altså ret tydeligt. at kunstneren har kopieret 1816-udgaven af Hollar. Man kunne komme lidt i tvivl med hensyn til billedet af prædikanten, fordi Døden holder en lille knogle i hånden ligesom hos Deuchar. Men denne lighed skyldes netop, at kunstneren har kopieret 1816-udgaven af Hollar. Billedbeskrivelserne til denne udgivelse er nemlig kopieret fra Mechels kobberstik, hvor Døden holder en meget stor knogle i hånden. Derfor siger billedbeskrivelsen fra Hollar 1816, »Death, who is behind him with a stole about his neck, holds over his head the bone of a dead body«. Den ukendte kunstner, Deuchar og "Mr. Bewick" har alle tilføjet en knogle, som beskrivelsen kræver, men de placerer alle tre hånden og knoglen på hver sin måde.

Derimod viser timeglasset endnu en gang, at kunstneren har kopieret Hollar: Hollar har tegnet timeglasset så utydeligt, at Deuchar har sprunget det over. I 1816-udgaven er timeglasset næsten forsvundet og ligner snarere en slags spænde på den stola, Døden bærer. Og sandelig om ikke den ukendte kunstner har kopieret dette "spænde", som han altså ikke kan have fundet hos Deuchar.

Birckmann: Tomme hænder;
synligt timeglas
Birckmann: Detalje
Hollar: Tomme hænder; rimeligt tydeligt timeglas
Hollar: Detalje
Deuchar: En lille knogle; intet timeglas
Deuchar: Detalje
Hollar 1816: Tomme hænder; meget utydeligt timeglas
Hollar 1816: Detalje
Ukendt kunstner: En lille knogle;
meget utydeligt timeglas
Tindall Wildridge: Detalje
"Mr. Bewick": Stor knogle
Mr. Bewick: Detalje

Ressourcer

Dekoration
Wildridge 1887: Dekoration
Paven
Wildridge 1887: Paven
Kejser
Wildridge 1887: Kejser
Kejserinde
Wildridge 1887: Kejserinde
Dronning
Wildridge 1887: Dronning
Biskop
Wildridge 1887: Biskop
Abbedisse
Wildridge 1887: Abbedisse
Prædikant
Wildridge 1887: Prædikant
Nonne
Wildridge 1887: Nonne
Læge
Wildridge 1887: Læge
Greve
Wildridge 1887: Greve
Soldat
Wildridge 1887: Soldat

Andre fortolkere af Holbein's dødedans

Kunstnere/forlæggere:

Hans Holbein (1526) - såkaldte prøvetryk
Hans Holbein (1538)
Fiktive oplag (1530-1654)
Heinrich Aldegrever (1541)
Heinrich Vogtherr (1544)
Vincenzo Valgrisi (1545)
Arnold Birckmann (1555)
Juan de Icíar (1555)
Valentin Wagner (1557)
Jiří Melantrich (1563)
Georg Scharffenberg (1576)
Leonhart Straub (1581)
David Chytraeus (1590)
Peter Paul Rubens (ca. 1590)
Fabio Glissenti (1596)
Eberhard Kieser (1617)
Rudolf og Conrad Meyer (1650)
Wenceslaus Hollar (1651)
De doodt vermaskert (1654)
Thomas Neale (1657)
Johann Weichard von Valvasor (1682)
Erbaulicher Sterb-Spiegel (1704)
Salomon van Rusting (1707)
T. Nieuhoff Piccard (1720)
Christian de Mechel (1780)
David Deuchar (1788)
John Bewick (1789)
Alexander Anderson (1810)
Wenceslaus Hollar (1816)
"Mr. Bewick" (1825)
Ludwig Bechstein (1831)
Joseph Schlotthauer (1832)
Francis Douce (1833)
Carl Helmuth (1836)
Francis Douce (1858, 2. udgaven)
Henri Léon Curmer (1858)
→ Tindall Wildridge (1887) ←
Thy Grief (2022)

Hollar 1816: Når Døden angriber soldaten med en stor pil (i stedet for en knogle), ved vi, der er tale om kopier af Birckmann, Hollar eller Deuchar.
Hollar (i farver, Soldat
Hollar 1816: Biskoppen og de to sole.
Hollar (i farver, Biskop

Fodnoter: (1)

»According to Hugo they were destroyed by fire shortly after the publication of 1825« (side 32).

Det rigtige årstal er snarere 1803, og desuden har Tindall Wildridge tilsyneladende rodet den ægte Bewick sammen med Wright's udgivelser af den falske Bewick i the Portfolio, der netop udkom i 1825: »Mr. Wright declares, in connection with these cuts, that "expense is an object which is never regarded in supporting the character of the Portfolio"«.

Det ændrer dog ikke ved mit argument, nemlig at Wildridge ikke forsøger at forbinde de 11 træsnit med Bewick.