Tindall Wildridge

Dekoration fra Tindall Wildridge's bog

Forsiden

n lille bog om dødedanse, "The Dance of Death in painting and in print" — illustreret med 11 træsnit. Udgivet af Tindall Wildridge år 1887. Bogen kan ses i detaljer bl.a. på The Wenceslaus Hollar Digital Collection (se link forneden), hvor den tilskrives John Bewick.

Det er en fejl, at billederne skulle være skåret af Bewick, fordi:

Wildridge påstår ingen steder, at billederne skulle være af Bewick
Bewick kopier Holbein's billeder relativt nøje, hvorimod denne ukendte kunster følger de afvigelser, som Arnold Birckmann har fundet på, og som Wenceslaus Hollar og David Deuchar kopierer.
Wildridge nævner selv (side 32), at Bewick's træsnit gik til grunde ved en brand i 1825.(1) Det ville have gjort det lidt svært at bruge dem i 1887.
Wildridge siger rent ud (side 37), at træblokkene var nogle, der "blev fundet på et nordligt trykkekontor for mange år siden", og som "ser ud til at være af betragtelig alder".

Har denne ukendte kunstner så kopieret Birckmann, Hollar eller Deuchar? Svaret er, at kunstneren har kopieret 1816-udgaven af Hollar, hvor de slidte kobberplader var blevet "kradset op". Det ser man tydeligst på biskoppen, fordi vedkommende, der opfriskede Hollar's kobberplader, tilføjede ansigter på solen og dens spejlbillede.


Hollar: solen spejler sig i søen	Deuchar (spejlvendt) kopierer Hollar	Hollar 1816 bliver "forbedret", så solene får ansigter	Ukendt kunstner kopierer det "forbedrede" billede med ansigter

Et andet eksempel er dronningen. Den hårdhændede "renovering" af Hollar's kobberstik havde resulteret i, at dekorationen på søjlerne var forsvundne:


Hollar: søjler med fremspring	Hollar 1816: søjler er stærkt forenklede	Ukendt kunstner: De samme forenklede søjler.

Et tredje eksempel er soldaten. Ved renoveringen i 1816 er der tilføjet vandrette streger øverst i billedet, som den ukendte kunstner trofast kopierer:


Hollar: ingen streger	Hollar 1816: streger	Ukendt kunstner: streger

Det er altså ret tydeligt. at kunstneren har kopieret 1816-udgaven af Hollar. Man kunne komme lidt i tvivl med hensyn til billedet af prædikanten, fordi Døden holder en lille knogle i hånden ligesom hos Deuchar. Men denne lighed skyldes netop, at kunstneren har kopieret 1816-udgaven af Hollar. Billedbeskrivelserne til denne udgivelse er nemlig kopieret fra Mechels kobberstik, hvor Døden holder en meget stor knogle i hånden. Derfor siger billedbeskrivelsen fra Hollar 1816, »Death, who is behind him with a stole about his neck, holds over his head the bone of a dead body«. Den ukendte kunstner, Deuchar og Pseudo-Bewick har alle tilføjet en knogle, som beskrivelsen kræver, men de placerer alle tre hånden og knoglen på hver sin måde.

Derimod viser timeglasset endnu en gang, at kunstneren har kopieret Hollar: Hollar har tegnet timeglasset så utydeligt, at Deuchar har sprunget det over. I 1816-udgaven er timeglasset næsten forsvundet og ligner snarere en slags spænde på den stola, Døden bærer. Og sandelig om ikke den ukendte kunstner har kopieret dette "spænde", som han altså ikke kan have fundet hos Deuchar.


Birckmann: Tomme hænder; synligt timeglas	Hollar: Tomme hænder; rimeligt tydeligt timeglas	Deuchar: En lille knogle; intet timeglas	Hollar 1816: Tomme hænder; meget utydeligt timeglas	Ukendt kunstner: En lille knogle; meget utydeligt timeglas	Pseudo-Bewick: Stor knogle

Ressourcer

Et af de 60 farvelagte eksemplarer kan ses på The Wenceslaus Hollar Digital Collection - Kig efter »Bewick, 1887«.
Et andet af de 60 eksemplarer - i mere diskrete farver - kan ses på Graphiksammlung "Mensch und Tod" på Düsseldorfs Universitet.
Et af de 400 sort/hvide eksemplarer kan læses på The Internet Archive: The Dance of Death in painting and in print (1887)

Dekoration

Paven

Kejser

Biskop

Nonne

Læge

Greve

Soldat

Andre fortolkere af Holbein's dødedans

Hans Holbein (1538) - de originale træsnit
Heinrich Aldegrever (1541)
Heinrich Vogtherr (1544)
Arnold Birckmann (1555)
Scharffenberg (1576)
Peter Paul Rubens (1600-1610)
David Chytraeus (1590)
Eberhard Kieser (1617)
Wenceslaus Hollar (1651)
De doodt vermaskert (1654)
Johann Weichard von Valvasor (1682)
Salomon van Rusting (1707)
Christian de Mechel (1780)
David Deuchar (1788)
John Bewick (1789)
Alexander Anderson (1810)
Wenceslaus Hollar (1816)
Pseudo-Bewick (1825)
Ludwig Bechstein (1831)
Joseph Schlotthauer (1832)
Francis Douce (1833)
Carl Helmuth (1836)

Fodnoter: (1)

»According to Hugo they were destroyed by fire shortly after the publication of 1825« (side 32).

Det rigtige årstal er snarere 1803, og desuden har Tindall Wildridge tilsyneladende rodet den ægte Bewick sammen med Wright's udgivelser af den falske Bewick i the Portfolio, der netop udkom i 1825: »Mr. Wright declares, in connection with these cuts, that "expense is an object which is never regarded in supporting the character of the Portfolio"«.

Det ændrer dog ikke ved mit argument, nemlig at Wildridge ikke forsøger at forbinde de 11 træsnit med Bewick.