Heinrich Vogtherr

Das Menschlich leben anders nicht dann nur ein lauff zum Tod
Vogtherr, Vogtherr
Vogtherr tilføjer en korsfæstelsesscene, som er en kopi efter Albrecht Dürer.
Vogtherr, Krucifiks

A llerede i 1544 fik Heinrich Vogtherr d.Æ. (1490-1556) udgivet sin kopi af Holbein's dødedans i Augsburg. Dermed er denne dødedans den første tysksprogede Holbein-klon, hvis man altså ser bort fra Aldegrever's 8 billeder. Vogtherr's dødedans er en rimeligt nøje kopi af Holbein's' billeder, bortset fra at de er spejlvendte og større.

Vogtherr lægger sig op af de gamle trykte ark, derfor har han tyske overskrifter, og derfor udelader han astrologen og (naturligvis) de billeder, der først blev tilføjet 1545-1562. Til gengæld tilføjer han to nye billeder: Ægteskabsbryderen og korsfæstelsen (billedet til højre).

Rækkefølgen er den samme som i de trykte ark og afviger stærkt fra Simulachres & Historiées. Først kommer gammeltestamentlige billeder, så gejstlige mænd (inklusive lægen), verdslige mænd og kvinder sluttende med mor og barn. Faktisk er rækkefølgen præcis den samme som for de såkaldte prøvetryk i Berlin's Kupferstichkabinett, bortset fra at advokaten — ret ulogisk — kommer før dommeren.

Rækkefølgen er: Erschaffung des Menschen, Einführung ins paradeyß, Austreybung Adams, Fluch des Menschen, Der Pabst, Der Cardinal, Der Bischoff, Der Thumbherr, Der Abt, Der Pfarrer, Der Predicant, Der Münch, Der Artzet Der Kayser, Der Künig, Der Hertzog, Der Graff Der Ritter, Der Edelman, Der Rathsherr, Der Fürsprech, Der Richter, Der Reychmann, Der Kawffmann, Der Kramer, Der Schiffmann, Der Eebrecher, Der Ackermann, Der Alltmann, Die Kayserin, Die Künigin, Die Hertzogin, Die Gräffin, Die Edelfraw, Die Abtissin, Die Nunn, Das Allt weib, Das Jung kind, Die Gepain aller Menschen, Das Crucifix, Das Jüngst gericht og Das wappen des Todts

Hans Lützelburger's træskærermærke i sengestolpen
H L
Vogtherr erstatter mærket med årstallet 1542.
1542

Bogen ender med signaturen: »Gedruckt inn der Kaiserlichen Reychstatt Augspurg/ durch Jobst Denecker Formschneyder«. Forlæggeren — Jobst Denecker — gør her opmærksom på, at han oprindeligt selv var træskærer.

Jobst Denecker (1485-1544, også kaldet Jost de Necker / Negker / Nekker / Dienecker) var en en fremragende kunstner, der får æren for at have opfundt både flerfarvetrykket og chiaroscuro-teknikken. På sine gamle dage specialiserede han sig som trykker. Mange kommentatorer vil gerne sætte Denecker's navn på denne bog, men det er svært at se, hvilken rolle han skulle have haft: Holbein havde allerede designet motiverne, og vi ved, Vogtherr skar blokkene, for han har tilføjet sit mærke:

Vogtherr fjernede Hans Lützelburger's træskærermærke: Et sammenføjet H og L i nederste, venstre hjørne af hertugindens seng. (se billede til venstre). Vogtherr erstattede Lützelburger's mærke med årstallet 1542.

Spejlvendt HVE.
Spejlvendt HVE

Til gengæld tilføjede Vogtherr sit eget træskærermærke — et spejlvendt HVE (Heinrich Vogtherr Elterer) — i nederste højre hjørne af advokaten. Klik her for et meget stort billede af Vogtherr's advokat.

Bogen starter med en diskussion mellem Døden og mennesket, og til hvert billede er der en dialog (på tysk) mellem Døden og de døende, sådan som der skal være i alle "rigtige" dødedanse. Denne tekst er taget med i Carl Helmuths kopier af Vogtherr's træsnit og i den kopi, der blev udgivet af Leonhard Straub i St. Gallen i 1581.

1548-udgaven

"ve tibi corona Superbia mea"
Teksten på afladsbrevet
Paven fra år 1548: Uden afladsbrev og djævle.
Vogtherr, Pave

På træsnittet med paven kommer en djævel flyvende med et afladsbrev. I Holbeins originale træsnit havde afladsbrevet en pseudoinskription, men i 1544-udgaven erstattede Vogtherr den med en læsbar tekst (billedet til venstre): "ve tibi corona Superbia mea": "Ve dig, min stolte krone". Det lyder som en omskrivning af Esajas 28,1 "vae coronae superbiae" ("Ve den stolte krone").

I den næste udgave, som er fra ca. år 1548, er afladsbrevet fjernet, og det samme gælder både den flyvende djævel og djævlen, der kravlede i baldakinen (billedet til højre).

Den voldsomme scene fra 1544.
Vogtherr, Ægteskabsbryderen
Ægteskabsbryderen fra år 1548: Mindre drama.
Vogtherr, Ægteskabsbryderen

En endnu større ændring er billedet af ægteskabsbryderen. Denne figur optræder ikke i Holbein's dans, men Vogtherr havde komponeret en ganske ubehagelig scene, hvor Døden holder fast i kvindens hår og hjælper den besvegne ægtemand med at gennembore parret med sit sværd (til venstre). Billedet vakte vrede i samtiden, så det optrådte kun i 1544-udgaven, og det er ødelagt i nogle af de eksisterende eksemplarer.(1)

I de følgende udgaver var det erstattet af et mere fredeligt et, hvor sengen og værelset stort set er det samme. Parret sidder sammen i sengen, mens Døden holder et spejl og et timeglas (billedet til højre).

JD
Jobst de Necker, 1548, ægteskabsbryderen

I dette nye billede har træskæreren tilføjet sit mærke på bunden af sengen: Et sammenføjet JD, der skulle tilhøre Jobst Denecker (billedet til højre).

Senere oplag

Bogen blev udgivet i mindst 3 udgaver af Jobst Denecker, og senere udgav hans søn, David, mindst 2 udgaver.

I 1581 blev bogen kopieret af Leonhart Straub.

Ressourcer

Her er de 40 billeder arrangeret i samme rækkefølge som i Imagines Mortis:

Skabelsen
Vogtherr 1544: Skabelsen
Syndefaldet
Vogtherr 1544: Syndefaldet
Uddrivelsen
Vogtherr 1544: Uddrivelsen
Efter Syndefaldet
Vogtherr 1544: Efter Syndefaldet
Alle Mænds Knogler
Vogtherr 1544: Alle Mænds Knogler
Paven
Vogtherr 1544: Paven
Kejser
Vogtherr 1544: Kejser
Konge
Vogtherr 1544: Konge
Kardinal
Vogtherr 1544: Kardinal
Kejserinde
Vogtherr 1544: Kejserinde
Dronning
Vogtherr 1544: Dronning
Biskop
Vogtherr 1544: Biskop
Hertug
Vogtherr 1544: Hertug
Abbed
Vogtherr 1544: Abbed
Abbedisse
Vogtherr 1544: Abbedisse
Adelsmand
Vogtherr 1544: Adelsmand
Kannik
Vogtherr 1544: Kannik
Dommer
Vogtherr 1544: Dommer
Advokat
Vogtherr 1544: Advokat
Rådsherre
Vogtherr 1544: Rådsherre
Prædikant
Vogtherr 1544: Prædikant
Præst
Vogtherr 1544: Præst
Munk
Vogtherr 1544: Munk
Nonne
Vogtherr 1544: Nonne
Gammel Kvinde
Vogtherr 1544: Gammel Kvinde
Læge
Vogtherr 1544: Læge
Rig mand
Vogtherr 1544: Rig mand
Købmand
Vogtherr 1544: Købmand
Sømand
Vogtherr 1544: Sømand
Ridder
Vogtherr 1544: Ridder
Greve
Vogtherr 1544: Greve
Gammel mand
Vogtherr 1544: Gammel mand
Grevinde
Vogtherr 1544: Grevinde
Adelskvinde
Vogtherr 1544: Adelskvinde
Hertuginde
Vogtherr 1544: Hertuginde
Kræmmer
Vogtherr 1544: Kræmmer
Bonde
Vogtherr 1544: Bonde
Barn
Vogtherr 1544: Barn
Dommedag
Vogtherr 1544: Dommedag
Dødens Våbenskjold
Vogtherr 1544: Dødens Våbenskjold
Advokat
Vogtherr 1544: Advokat
Ægteskabsbryderen
Vogtherr 1548: Ægteskabsbryderen
Pave
Vogtherr 1548: Pave
Ægteskabsbryderen
Vogtherr 1544: Ægteskabsbryderen
Krucifiks
Vogtherr 1544: Krucifiks
Vogtherr
Vogtherr 1544: Vogtherr

Andre fortolkere af Holbein's dødedans

Kunstnere/forlæggere:

Hans Holbein (1526) - såkaldte prøvetryk
Hans Holbein (1538) - originalerne
Heinrich Aldegrever (1541)
→ Heinrich Vogtherr (1544) ←
Vincenzo Valgrisi (1545)
Arnold Birckmann (1555)
Juan de Icíar (1555)
Valentin Wagner (1557)
Georg Scharffenberg (1576)
Leonhart Straub (1581)
David Chytraeus (1590)
Peter Paul Rubens (ca. 1590)
Fabio Glissenti (1596)
Eberhard Kieser (1617)
Rudolf og Conrad Meyer (1650)
Wenceslaus Hollar (1651)
De doodt vermaskert (1654)
Thomas Neale (1657)
Johann Weichard von Valvasor (1682)
Erbaulicher Sterb-Spiegel (1704)
Salomon van Rusting (1707)
T. Nieuhoff Piccard (1720)
Christian de Mechel (1780)
David Deuchar (1788)
John Bewick (1789)
Alexander Anderson (1810)
Wenceslaus Hollar (1816)
Pseudo-Bewick (1825)
Ludwig Bechstein (1831)
Joseph Schlotthauer (1832)
Francis Douce (1833)
Carl Helmuth (1836)
Francis Douce (1858, 2. udgaven)
Henri Léon Curmer (1858)
Tindall Wildridge (1887)

Vogtherr's træsnit minder om de såkaldte "prøvetryk" af Holbein.
Holbein Prøvetryk, Prædikant
Vogtherr's træsnit blev kopieret af Carl Helmuth.
Helmuth, Ægteskabsbryder

Fodnoter: (1)

»Die Ehebruch-Szene in de Neckers Totentanz empörte die Zeitgenossen. Das Bild ist in einigen der erhaltenen Exemplare zerstört; es kommt in den meisten späteren Ausgaben nicht mehr vor«.
(Uli Wunderlich, Der Tanz in den Tod, side 73).

Massmann bekræfter også, at billedet ikke var populært: »Ein grässlich Bild, nicht Holbeinisch, und - von der Zeit wahrscheinlich getadelt«
(Kunst-Blatt nr. 76, 22. september 1831, side 302).


Op til Holbein's store dødedans