Dødedansen udvides med et ekstra billede: Ægteskabsbryderen.
Døden står bag dobbeltsengen, holder fast i kvindens hår
og lægger sin hånd på den jaloux ægtemands dolk.
Vogtherr tilføjer en korsfæstelsesscene,
som er en kopi efter Albrecht Dürer.
llerede i 1544 fik
Heinrich Vogtherr d.Æ. (1490-1556) udgivet sin kopi af Holbein's dødedans i Augsburg.
Dermed er denne dødedans den første tysksprogede Holbein-klon, hvis man altså
ser bort fra Aldegrever's 8 billeder.
Vogtherr's dødedans er en rimelig nøje kopi af Holbein's' billeder, bortset fra at de er spejlvendte og større.
Vogtherr lægger sig op af de gamle trykte ark, derfor har han tyske overskrifter,
og derfor udelader han astrologen
og (naturligvis) de billeder, der først blev tilføjet 1545-1562.
Forlæggeren
Jost de Negker (1485-1544, også kaldet Jobst de Necker / Nekker / Dienecker) var selv en fremragende kunstner, der får æren for at
have opfundt både flerfarvetrykket og chiaroscuro-teknikken. På sine gamle dage specialiserede han sig som trykker.
Mange kommentatorer vil gerne sætte de Negker's navn på denne bog,
men det er svært at se, hvilken rolle han skulle have haft:
Holbein havde allerede designet motiverne, og vi ved,
Vogtherr skar blokkene, for han har tilføjet sit mærke:
Vogtherr fjernede Hans Lützelburger's træskærermærke:
Et sammenføjet H og L i nederste, venstre hjørne
af hertugindens seng.
(se billede til venstre). Vogtherr erstattede Lützelburger's mærke med årstallet 1542.
"ve tibi corona Superbia mea"
Til gengæld tilføjede Vogtherr sit eget træskærermærke — et spejlvendt HVE (Heinrich Vogtherr Elterer) —
i nederste højre hjørne
af advokaten.
Klik her for et meget stort billede af Vogtherr's advokat.
På billedet af paven kommer
en djævel flyvende med et afladsbrev.
På afladsbrevet er en pseudoinskription, som Vogtherr har erstattet med en læsbar tekst (billedet til højre):
"ve tibi corona Superbia mea". Jeg er ikke verdensmester i latin, men
det lyder som en omskrivning af Esajas 28,1 "vae coronae superbiae".
Esajas betyder "Ve den stolte krone",
så den flyvende djævel siger formentlig
"Ve dig, min stolte krone".
Vogtherr tilføjede 2 billeder mere. Det ene er Jesus' korsfæstelse (øverst til højre); det andet er
ægteskabsbryderen (øverst til venstre).
Det er et ganske ubehageligt billede, hvor Døden holder fast i
kvindens hår, så ægtemanden bedre kan gennembore parret med sit sværd.
Billedet vakte vrede i samtiden,
så det optrådte kun i 1544-udgaven, og det er ødelagt i nogle de eksisterende
eksemplarer.(1)
I de følgende udgaver var det erstattet af
et andet: Samme seng og samme værelse, men parret sad sammen i sengen, mens Døden
ankom med spejl.(2)
Bogen startede med en diskussion mellem Døden og mennesket, og til hvert billede er der
en dialog (på tysk) mellem Døden og de døende,
sådan som der skal være i alle "rigtige" dødedanse.
Denne tekst er taget med i Carl Helmuths kopier af Vogtherr's træsnit.
Billederne kan ses hos Bildindex der Kunst und Architektur des Bildarchivs
(søg efter "totentanz"). Hjemmesiden er en fantastisk ressource med 1.900.000 billeder!
Leder du efter noget, der er gammelt og tysk, så kig her.
Her er de 40 billeder arrangeret i samme rækkefølge som i Imagines Mortis:
»Die Ehebruch-Szene in de Neckers Totentanz
empörte die Zeitgenossen. Das Bild ist in einigen
der erhaltenen Exemplare zerstört; es
kommt in den meisten späteren Ausgaben
nicht mehr vor«.
Uli Wunderlich, Der Tanz in den Tod, side 73.
Billedet af ægteskabsbryderen er ikke med på bildindex.de.
Denne beskrivelse har jeg fra Massmann i Kunst-Blatt nr. 76, 22. september 1831, side 302.
Massmann bekræfter også, at billedet ikke var populært:
»Ein grässlich Bild, nicht Holbeinisch, und - von der Zeit wahrscheinlich getadelt«.