Janez Vajkard Valvasor

Titelbladet.
Valvasor, Theatrum Mortis
Årstallet i Romertal.
V LI D L V V IV VI LI M I
5+51+500+50+5+5+6+6+51+1000+1= 1680
L I I V DVC VI VI VMI
50+1+1+5+605+6+6+1006 = 1680
Valvasor, Theatrum Mortis Humanæ, 1680

V alvasor (1641-1693) var også kendt som Johann Weichard Valvasor. Han var slovensk adelsmand fra Ljubljana (Laybach), og i hans slot havde han indrettet et trykkerværksted med et stort bibliotek og samling af tryk.

I 1682 udgav han bogen Theatrum Mortis Humanæ Tripartitum. Ja, årstallet er lidt usikkert, for titelbladet til hver af de tre dele angiver årstallet 1681, og i starten af bogen er et kronogram, der to gange angiver årstallet 1680 (billede til højre).

Som titlen siger, er bogen i tre dele, men kun den første del er en dødedans. Anden del handler om forskellige "dødstyper" (dvs. kendte historiske menneskers død), og tredje del viser 42 billeder af mennesker, der bliver udsat for forskellig former for tortur i Helvede, afhængig af hvilke synder de har begået her i livet.

Billederne har dekorerede rammer med meget detaljerede gengivelser af blomster, fugle, insekter og frugter. Disse rammer er en del af kobbertrykket (sommetider kan man se, hvordan planterne overskrider rammen) og de er alle sammen forskellige. Den nederste halvdel af rammen til kongen og røveren er næsten identiske og viser bl.a. den samme fabel af Æsop, men det er kun de to nederste halvdele. der er ens (klik på billederne for at se rammerne).

Frontispice: Dødens triumf
Valvasor, Theatrum Mortis
Døden optræder også i de scener, hvor Holbein havde udeladt ham.
Valvasor, Barn

Allerforrest i bogen ser man en frontispice med Dødens triumf (billedet til venstre), der er designet af Valvasor selv. Døden sidder kronet på en slags gravkammer, mens andre Dødninge rider ud af porten på en krigselefant, kamel og heste. Dette symboliserer formentlig Dødens magt over de fire kontinenter, Europa (heste), Afrika (elefant), Asien (kamel) og Amerika (løve).(1) Foran optoget er de bagbundne Adam og Eva, samt visdommens træ med slange.

Illustrationerne blev udført af Andreas Trost og Johann (Janez) Koch, og de læner sig meget kraftigt op af Arnold Birckmann's versioner. Det gør Hollar og David Deuchar også, men Valvasor er endnu mere konsekvent. Hollar (og Deuchar) kopierer nogen af billederne fra Holbein, men Valvasor kopierer kun Birckmann. Den eneste undtagelse er Uddrivelsen, hvor Valvasor ikke følger Birckmann, men på den anden side heller ikke laver en nøje kopi af Holbein.

Valvasor afviger fra Birckmann på ét punkt, nemlig ved at de billeder, der ikke indeholder døden i Holbein's og Birckmann's versioner, alligevel får flettet Døden ind. Det drejer sig om tiggeren og de kornfede børn.

Korsfæstelse
Valvasor, Korsfæstelse

Rækkefølgen er en historie for sig, den er nemlig ikke den samme som Birckmann's. Det ser ud til, at Valvasor som udgangspunkt har valgt den samme rækkefølge som Heinrich Vogtherr, der går tilbage til de såkaldte prøvetryk.

Først kommer de fire billeder fra Det Gamle Testamente: Skabelsen, Syndefaldet, Uddrivelsen og livet efter Syndefaldet. Så kommer de gejstlige, og her afviger Valvasor fra Vogtherr ved at inkludere abbedisse og nonnen her i stedet for at bundte dem sammen med de andre kvinder.

Så kommer de verdslige, og Valvasor indskyder de 12 scener, som Vogtherr ikke havde, på logiske steder. F.eks. er soldaten placeret efter adelsmanden — begge to fægter jo med Døden — og efter soldaten kommer røveren. For den menige borger har soldater og røvere været to sider af samme sag. Derefter kommer kvinderne og barnet, og Valvasor har — meget logisk — placeret de fire billeder med drengebørn (putti) her.

Benhuset er placeret mod slutningen lige før Dommedag ligesom hos Vogtherr. Det vil sige, at de mange dødninge-musikere ikke spiller op til dødedansen, men derimod genopstandelsen.

Valvasor tilføjer også en korsfæstelse (til højre). Den eneste anden, der tilføjer en korsfæstelse til Holbeins dødedans, er Vogtherr.

Valvasor og Hollar

Ærme af Birckmann
Birckmann
Ærme af Holbein
Holbein

B åde Valvasor og Hollar kopierer Birckmann. Valvasor er fra Slovenien, og Hollar er fra Tjekkiet. Kan man så forestille sig, at Valvasor er en slags "missing link" mellem Birckmann og Hollar? Har Hollar kopieret Valvasor?

Næppe, for det første er Hollar's kobberstik 31 år ældre end Valvasor's. For det andet har Birckmann givet nonnen's musikant et anderledes ærme. Birckmann's ærme (til venstre) er poset foroven og glat forneden, hvorimod Holbein's originale ærme er strimlet og kortere. Hollar (og Deuchar) kopierer Birckmann's ærme, og det har Hollar ikke gjort via Valvasor, for på Valvasor's billede af nonnen er musikanten helt væk!

Er det så omvendt? Har Valvasor kopieret Hollar's bog, der på det tidspunkt har været 31 år gammel? Det er næppe heller sandsynligt. For det første har Valvasor 53 billeder, mens Hollar kun har 30. For det andet er Valvasor langt mere Birckmann-o-fil end Hollar. Hollar ignorerer sommetider Birckmann's version. I billederne af Skabelsen, Syndefaldet, kejseren og hertugen har Hollar valgt at kopiere Holbein's originaler. Men også i disse 4 tilfælde har Valvasor de samme variationer som Birckmann, så der er intet, der tyder på, at han har kigget hos Hollar.

Konklusionen er altså, at Valvasor og Hollar uafhængigt af hinanden har valgt at kopiere Birckmann i stedet for Holbein.

Ressourcer

Theatrum Mortis
Valvasor 1682: Theatrum Mortis
Theatrum Mortis
Valvasor 1682: Theatrum Mortis
Skabelsen
Valvasor 1682: Skabelsen
Syndefaldet
Valvasor 1682: Syndefaldet
Uddrivelsen
Valvasor 1682: Uddrivelsen
Efter Syndefaldet
Valvasor 1682: Efter Syndefaldet
Alle Mænds Knogler
Valvasor 1682: Alle Mænds Knogler
Paven
Valvasor 1682: Paven
Kejser
Valvasor 1682: Kejser
Konge
Valvasor 1682: Konge
Kardinal
Valvasor 1682: Kardinal
Kejserinde
Valvasor 1682: Kejserinde
Dronning
Valvasor 1682: Dronning
Biskop
Valvasor 1682: Biskop
Hertug
Valvasor 1682: Hertug
Abbed
Valvasor 1682: Abbed
Abbedisse
Valvasor 1682: Abbedisse
Adelsmand
Valvasor 1682: Adelsmand
Kannik
Valvasor 1682: Kannik
Dommer
Valvasor 1682: Dommer
Advokat
Valvasor 1682: Advokat
Rådsherre
Valvasor 1682: Rådsherre
Prædikant
Valvasor 1682: Prædikant
Præst
Valvasor 1682: Præst
Munk
Valvasor 1682: Munk
Nonne
Valvasor 1682: Nonne
Gammel Kvinde
Valvasor 1682: Gammel Kvinde
Læge
Valvasor 1682: Læge
Astrolog
Valvasor 1682: Astrolog
Rig mand
Valvasor 1682: Rig mand
Købmand
Valvasor 1682: Købmand
Sømand
Valvasor 1682: Sømand
Ridder
Valvasor 1682: Ridder
Greve
Valvasor 1682: Greve
Gammel mand
Valvasor 1682: Gammel mand
Grevinde
Valvasor 1682: Grevinde
Adelskvinde
Valvasor 1682: Adelskvinde
Hertuginde
Valvasor 1682: Hertuginde
Kræmmer
Valvasor 1682: Kræmmer
Bonde
Valvasor 1682: Bonde
Barn
Valvasor 1682: Barn
Dommedag
Valvasor 1682: Dommedag
Dødens Våbenskjold
Valvasor 1682: Dødens Våbenskjold
Soldat
Valvasor 1682: Soldat
Vognmand
Valvasor 1682: Vognmand
Spiller
Valvasor 1682: Spiller
Røver
Valvasor 1682: Røver
Blind mand
Valvasor 1682: Blind mand
Tigger
Valvasor 1682: Tigger
Drukkenbolt
Valvasor 1682: Drukkenbolt
Nar
Valvasor 1682: Nar
Barn
Valvasor 1682: Barn
Børn
Valvasor 1682: Børn
Børn
Valvasor 1682: Børn
Børn
Valvasor 1682: Børn
Korsfæstelse
Valvasor 1682: Korsfæstelse

Andre fortolkere af Holbein's dødedans

Kunstnere/forlæggere:

Hans Holbein (1526) - såkaldte prøvetryk
Hans Holbein (1538)
Fiktive oplag (1530-1654)
Heinrich Aldegrever (1541)
Heinrich Vogtherr (1544)
Vincenzo Valgrisi (1545)
Arnold Birckmann (1555)
Juan de Icíar (1555)
Valentin Wagner (1557)
Jiří Melantrich (1563)
Georg Scharffenberg (1576)
Leonhart Straub (1581)
David Chytraeus (1590)
Peter Paul Rubens (ca. 1590)
Fabio Glissenti (1596)
Eberhard Kieser (1617)
Rudolf og Conrad Meyer (1650)
Wenceslaus Hollar (1651)
De doodt vermaskert (1654)
→ Johann Weichard von Valvasor ←
Erbaulicher Sterb-Spiegel (1704)
Salomon van Rusting (1707)
T. Nieuhoff Piccard (1720)
Christian de Mechel (1780)
David Deuchar (1788)
John Bewick (1789)
Alexander Anderson (1810)
Wenceslaus Hollar (1816)
"Mr. Bewick" (1825)
Ludwig Bechstein (1831)
Joseph Schlotthauer (1832)
Francis Douce (1833)
Carl Helmuth (1836)
Francis Douce (1858, 2. udgaven)
Henri Léon Curmer (1858)
Tindall Wildridge (1887)
Thy Grief (2022)
Holbein: Nonnen og troubadouren.
Holbein Prøvetryk, Nonne
Birckmann: Nonnen og troubadouren.
Birckmann, Nonne
Vogtherr: Korsfæstelse
Vogtherr, Krucifiks

Fodnoter: (1)

Denne fortolkning er foreslået af Mischa von Perger.

De forskellige symbolske fremstillinger af de fire kontinenter varierer mht. til dyrene. Afrika blev typisk vist med afrikanske dyr såsom løve, kamel, elefant og krokodille.

I barokken blev Amerika vist som en alligator eller et bæltedyr, men enkelte gange også som en løve. Måske tænkte kunstnerne på en puma eller bjergløve?