Janez Vajkard Valvasor
Titelbladet.
|
Årstallet i Romertal.
V LI D L V V IV VI LI M I
5+51+500+50+5+5+6+6+51+1000+1= 1680
L I I V DVC VI VI VMI
50+1+1+5+605+6+6+1006 = 1680
|
alvasor (1641-1693) var også kendt som Johann Weichard Valvasor.
Han var slovensk adelsmand fra Ljubljana (Laybach), og i hans slot havde
han indrettet et trykkerværksted med et stort bibliotek og samling af tryk.
I 1682 udgav han bogen Theatrum Mortis Humanæ Tripartitum.
Ja, årstallet er lidt usikkert, for titelbladet til hver af de tre dele angiver årstallet
1681, og i starten af bogen er et kronogram, der to gange angiver årstallet 1680 (billede til højre).
Som titlen siger, er bogen i tre dele,
men kun den første del er en dødedans.
Anden del handler om forskellige "dødstyper" (dvs. kendte historiske menneskers død),
og tredje del viser 42 billeder af mennesker, der bliver udsat for forskellig former for tortur i Helvede,
afhængig af hvilke synder de har begået her i livet.
Billederne har dekorerede rammer med meget detaljerede gengivelser af
blomster, fugle, insekter og frugter. Disse rammer er en del af kobbertrykket
(sommetider kan man se, hvordan planterne overskrider rammen) og de er alle sammen forskellige.
Den nederste halvdel af rammen til
kongen
og
røveren
er næsten identiske og viser bl.a. den samme fabel af Æsop, men det er kun de to nederste halvdele. der er ens
(klik på billederne for at se rammerne).
Frontispice: Dødens triumf
|
Døden optræder også i de scener, hvor Holbein havde udeladt ham.
|
Allerforrest i bogen ser man en frontispice med Dødens triumf (billedet til venstre),
der er designet af Valvasor selv.
Døden sidder kronet på en slags gravkammer,
mens andre Dødninge rider ud af porten på en krigselefant, kamel og heste.
Dette symboliserer formentlig Dødens magt over de fire kontinenter, Europa (heste), Afrika (elefant), Asien (kamel) og
Amerika (løve).(1)
Foran optoget er de bagbundne Adam og Eva, samt visdommens træ med slange.
Illustrationerne blev udført af Andreas Trost og Johann (Janez) Koch,
og de læner sig meget kraftigt op af
Arnold Birckmann's versioner.
Det gør Hollar og David Deuchar også,
men Valvasor er endnu mere konsekvent.
Hollar (og Deuchar) kopierer nogen af billederne fra Holbein, men Valvasor kopierer kun Birckmann.
Den eneste undtagelse er
Uddrivelsen,
hvor Valvasor ikke følger Birckmann, men på den anden side heller ikke laver en nøje kopi af Holbein.
Valvasor afviger fra Birckmann på ét punkt, nemlig ved at de billeder, der
ikke indeholder døden i Holbein's og Birckmann's versioner, alligevel får flettet
Døden ind. Det drejer sig om
tiggeren
og de kornfede børn.
Korsfæstelse
|
Rækkefølgen er en historie for sig, den er nemlig ikke den samme som Birckmann's.
Det ser ud til, at Valvasor som udgangspunkt har valgt den samme rækkefølge som
Heinrich Vogtherr, der går tilbage til
de såkaldte prøvetryk.
Først kommer de fire billeder fra Det Gamle Testamente:
Skabelsen,
Syndefaldet,
Uddrivelsen og
livet efter Syndefaldet.
Så kommer de gejstlige, og her afviger Valvasor fra Vogtherr ved at inkludere
abbedisse
og
nonnen
her i stedet for at bundte dem sammen med de andre kvinder.
Så kommer de verdslige, og Valvasor indskyder de 12 scener, som Vogtherr ikke havde, på logiske steder.
F.eks. er
soldaten
placeret efter
adelsmanden
— begge to fægter jo med Døden —
og efter soldaten kommer
røveren.
For den menige borger har soldater og røvere været to sider af samme sag.
Derefter kommer kvinderne og
barnet,
og Valvasor har — meget logisk — placeret de fire billeder med drengebørn (putti) her.
Benhuset
er placeret mod slutningen lige før
Dommedag
ligesom hos Vogtherr. Det vil sige, at de mange dødninge-musikere ikke spiller op til dødedansen,
men derimod genopstandelsen.
Valvasor tilføjer også en korsfæstelse (til højre).
Den eneste anden, der tilføjer en korsfæstelse til Holbeins dødedans, er
Vogtherr.
Valvasor og Hollar
Ærme af Birckmann
|
Ærme af Holbein
|
åde Valvasor og Hollar kopierer Birckmann. Valvasor er fra Slovenien, og Hollar er fra Tjekkiet.
Kan man så forestille sig, at Valvasor er en slags "missing link" mellem Birckmann
og Hollar? Har Hollar kopieret Valvasor?
Næppe, for det første er Hollar's kobberstik 31 år ældre end Valvasor's.
For det andet har Birckmann givet nonnen's musikant
et anderledes ærme. Birckmann's ærme (til venstre) er poset foroven og glat forneden,
hvorimod Holbein's originale ærme er strimlet og kortere.
Hollar (og Deuchar) kopierer Birckmann's ærme, og det har Hollar ikke gjort via Valvasor,
for på Valvasor's billede af
nonnen
er musikanten helt væk!
Er det så omvendt? Har Valvasor kopieret Hollar's bog, der på det tidspunkt har været 31 år gammel?
Det er næppe heller sandsynligt.
For det første har Valvasor 53 billeder, mens Hollar kun har 30.
For det andet er Valvasor langt mere Birckmann-o-fil
end Hollar.
Hollar ignorerer sommetider Birckmann's
version. I billederne af
Skabelsen,
Syndefaldet,
kejseren og
hertugen
har Hollar valgt at kopiere Holbein's originaler.
Men også i disse 4 tilfælde har
Valvasor de samme variationer som Birckmann,
så der er intet, der tyder på, at han har kigget hos Hollar.
Konklusionen er altså, at Valvasor og Hollar uafhængigt af hinanden har valgt at kopiere Birckmann i stedet for Holbein.
Ressourcer
Theatrum Mortis
|
|
Theatrum Mortis
|
Korsfæstelse
|
Andre fortolkere af Holbein's dødedans
Holbein: Nonnen og troubadouren.
|
Birckmann: Nonnen og troubadouren.
|
Vogtherr: Korsfæstelse
|
Fodnoter:
(1)
Denne fortolkning er foreslået af Mischa von Perger.
De forskellige symbolske fremstillinger af de fire kontinenter varierer mht. til dyrene.
Afrika blev typisk vist med afrikanske dyr såsom løve, kamel, elefant og krokodille.
I barokken blev Amerika vist som en alligator eller et bæltedyr,
men enkelte gange også som en løve. Måske tænkte kunstnerne på en puma eller bjergløve?
Døden fra Lübeck
Holbein's store dødedans
Valvasor
