Vi har tidligere kigget på de såkaldte prøvetryk og de egentlige bogudgivelser.
På denne side skal vi kigge på tre oplag, der til trods for megen omtale ikke ser ud til at findes.
Denne historie ser ud til at starte hos Papillon. Han tager sine forbehold: Det første oplag "såvidt man kan dømme skulle være fra 1530, trykt i Basel eller Zürich, med overskrifter over hvert træsnit, og, tror jeg, vers forneden alt sammen på tysk". Papillon siger også, at en af de første udgaver har været på flamsk.(1)
Men Papillon blev citeret af andre eksperter, og de droppede alle forbehold. 22 år senere skrev von Murr i sin Kunstgeschichte:
Den første udgave af disse figurer fra dødedansen blev udgivet i Basel i 1530 i oktav-format. Over hvert træsnit står tyske citater fra Bibelen, og nedenunder kan man læse tyske rim.(2)
Men grunden til at jeg citerer Von Murr (og grunden til at jeg overhovedet har lavet denne side) er, at Von Murr på side 13 citerer et enkelt vers med tysk tekst, nemlig abbeden:
Abt oder vielmehr Bischoff wie der Tod sagt | Abbed eller rettere biskop, som Døden siger |
---|---|
Nun mustu sterben drauff sey bedacht |
Nu skal du dø; vær klar over det, Du var meget lidt opmærksom på tugten. Din gudsfrygt og frie fromhed er alt kun forgæves hykleri. Din dårskab har forrådt dit hjerte, så du drog ad den forkerte vej. Nu er jeg biskop, du er barber,(3) Jeg er ikke interesseret i din snadren. |
Von Murr siger ikke, hvor han har dette vers fra. Han gennemgår de 53 scener i et af de trykte oplag sammen med Christian von Mechels kobbertryk, der var blevet udgivet otte år tidligere. Den lange opremsning bliver uden nærmere forklaring afbrudt af ovenstående vers.
Der er ingen grund til at bruge mere tid på dette. Papillon siger, at han tror, der er vers nedenunder, »& je crois des Vers sous chacune«. Han har altså ikke selv set dem, og den dag i dag er der stadig ikke nogen, der hørt om nogen, der har set dem. 50 år efter Papillon, i 1816, prøvede Ottley at trænge gennem tågen, men han blev misforstået af tyske forskere og taget som ydeligere bevis for at British Museum havde denne udgivelse.
Papillon sagde, der var overskrifter over hvert billede (»un titre à chaque Estampe«), mens von Murr ændrede det til Bibelcitater (»Sprüche auß der Bibel«). Papillon har formentlig tænkt på de såkaldte prøvetryk med deres tyske overskrifter, mens von Murr tænker på de senere bogudgivelser i Lyon med franske, latinske og italienske (men aldrig tyske) digte.
Og hvor fik Papillon årstallet 1530 fra? Det forklarer han to sider forinden: "Blokkene må have været graveret onkring år 1530, for de fire scener fra det Gamle Testamente kan findes i udgivelser som tidligt som 1539, hvor det er let at se, at blokkene allerede var brugt til at trykke mange tusinde eksemplarer".(4)
Det eneste mysterium, der er tilbage, er, hvor von Murr har fundet verset henne.
Douce (side 109) nævner en »Imagines Mortis : item epigrammata è Gall. à G. Æmilio in Latinum versa. Lugdun. Frellonius« fra 1574 og angiver Peignot som sin eneste kilde, mens Peignot (Recherches historique et littéraires sur les danses des morts, 1826, side 62) siger, at M. Courtois havde et sådan eksemplar.
Den eneste kilde er altså et katalog over Edme-Bonaventure Courtois' bibliotek fra 1819. Formentlig har Douce ret, når han foreslår (fodnote 114), at der er sket en ombytning af to cifre, og at det drejer som om en af de tre udgaver fra 1547: »This edition is given on the authority of Peignot, p. 62, but has not been seen by the author of this work. In the year 1547, there were three editions, and it is not improbable that, by the transposition of the two last figures, one of these might have been intended«.
De Doodt vermaskert met des werelts ydelheyt afghedaen door G. V. Wolsschaten, Verciert met de constighe belden van den vermaerden schilder Hans Holbeen, Antwerpen, 1654.
En hollandsksproget bog med 15 gode kopier af Holbein's originale træsnit. En del eksperter anser dem for at være ægte, men det gør jeg ikke (længere).
Kunstnere/forlæggere:
Hans Holbein (1526) - såkaldte prøvetryk
Hans Holbein (1538)
→ Fiktive oplag (1530-1654) ←
Heinrich Aldegrever (1541)
Heinrich Vogtherr (1544)
Vincenzo Valgrisi (1545)
Arnold Birckmann (1555)
Juan de Icíar (1555)
Valentin Wagner (1557)
Jiří Melantrich (1563)
Georg Scharffenberg (1576)
Leonhart Straub (1581)
David Chytraeus (1590)
Peter Paul Rubens (ca. 1590)
Fabio Glissenti (1596)
Eberhard Kieser (1617)
Rudolf og Conrad Meyer (1650)
Wenceslaus Hollar (1651)
De doodt vermaskert (1654)
Thomas Neale (1657)
Johann Weichard von Valvasor (1682)
Erbaulicher Sterb-Spiegel (1704)
Salomon van Rusting (1707)
T. Nieuhoff Piccard (1720)
Christian de Mechel (1780)
David Deuchar (1788)
John Bewick (1789)
Alexander Anderson (1810)
Wenceslaus Hollar (1816)
"Mr. Bewick" (1825)
Ludwig Bechstein (1831)
Joseph Schlotthauer (1832)
Francis Douce (1833)
Carl Helmuth (1836)
Francis Douce (1858, 2. udgaven)
Henri Léon Curmer (1858)
Tindall Wildridge (1887)
Fodnoter: (1) (2) (3) (4)
Jean-Michel Papillon
Revenons à la Danse des Morts d'Holbein, qui est sans contredit un chef-d'oeuvre de Gravure en bois. Il y en a eu plusieurs éditions; la premiere à ce que l'on peut juger, doit être de 1530, comme on a déja dit, elle fut imprimée à Basle ou à Zuric, avec un titre à chaque Estampe, & je crois des Vers sous chacune, le tout en Langue Allemande. Il ya eu encore une des premieres éditions en Flamand;
(Traité historique et pratique de la gravure en bois, 1766, bind 1, side 168)
Christoph Gottlieb von Murr:
Die erste Ausgabe dieser Figuren des Todtentanzes kam zu Basel 1530 in Octav heraus. Oberhalb jedem Holzschnitte stehen deutsche Sprüche auß der Bibel, und unten lieset man deutsche Reime.
(Journal zur Kunstgeschichte und zur allgemeinen Litteratur, 1788, bind 16, side 10)
Nu er jeg biskop . . .: som Holbeins træsnit tydeligt viser.
Det tyske ord "bader" betyder strengt taget en, der arbejder på eller ejer en badeanstalt, men mange af hans opgraver: barbering / tandudtrækning / åreladning / sårbehandling var de samme, som en barber (bartskær / sårlæge) forventedes at udføre.
"Bischoff oder bader" er et fast udtryk, der sætter den høje og lave stilling i kontrast i betydningen "alt eller intet".
Papillon side 166:
Il faut que les planches de ces Estampes ayent été gravées environ l'an 1530; car l'on voit des épreuves des quatre premieres parmi des petites figures de l'ancien Testament imprimées en 1539. où il est aisé de remarquer qu'elles avoient déja fourni plusieurs milliers d'Exemplaires.