Følgende er en nogenlunde komplet liste over udgivelser af Holbein's originale træsnit.
Brødrene Trechsel's trykkermærke
1538: »Les Simulachres & historiees faces de la
Mort, autant elegamment pourtraictes, que artificiellement imaginées«.
Udgivet af Melchior og Caspar Trechsel for Frellon i Lyon
Førsteudgaven med 41 træsnit.
1542: »Imagines de Morte et Epigrammata e Gallico idiomate a Georgio Aemylio in
Latinum translata«
Udgivet af Jan og Francois Frellon i Lyon, der står for de følgende udgivelser.
1542: »Les Simulachres et historiées Faces De La Mort,
contenant la Medecine de l'ame, utile et necessaire non seulement aux malades […]«
1545: »Imagines Mortis. His accesserunt, Epigrammata, è Gallico idiomate à
Georgio Æmylio in Latinum translata.«
Oversat til latin af Georg Aemilius. Denne udgave har 42 træsnit,
idet tiggeren tilføjes. Tiggeren har ikke noget at gøre med resten af dansen,
men befinder sig i en anden del af bogen.
1547: »Imagines Mortis. Duodecim imaginibus prater
priores, totidemque inscriptionibus prater epigrammata e
Gallicis a Georgio Æmylio in Latinum versa, [. . .]«
Nu er der 53 træsnit, og tiggeren er blevet en fast del af serien.
1547: »Icones Mortis, Duodecim imaginibus prater priores, […]
Excudebat Johannes Frellonius«
(samme som den forrige, bare med ændret titel)
Brødrene Frellon's trykkermærke
1547: »Les Images de la Mort. Auxquelles sont adjoustées douze figures. […]«
Her kommer der også vers til de 12 ekstra billeder (»douze figures«).
1549: »Simolachri historie, e figure de la morte. La
medicina de L'anima. […]«
Italiensk version med 53 træsnit.
1554: »Icones Mortis. Duodecim Imaginibus praeter
priores, totidemque inscriptionibus, […]
Basileae«
Titlen siger, at dette oplag er trykt i Basel, men ikke af hvilket forlag.
Spørgsmålet er om træsnittene virkelig har været sendt til Basel og tilbage igen,
eller om trykkestedet ikke snarere er opdigtet for at undgå censuren.
1562: »Les Images de la Mort, auxquelles sont adjoustees
dix sept figures. […] A Lyon, par Jehan Frellon«
Endnu engang trykt af Brødrene Frellon i Lyon. Denne gang er der 5 træsnit mere, eller som overskriften siger: 17 ("dix sept") mere
end i førsteudgaven. Herefter kommer der ikke nye figurer.
1574: »Imagines Mortis : item epigrammata è Gall. à G.
Æmilio in Latinum versa. Lugdun. Frellonius«
Billederne, der vises øverst på hver af de 52 sider, er indscannet fra en lille bog,
Hans Holbein, Der Totentanz, Amsler & Ruthardt, Berlin 1922.
Fordelen ved denne bog er, at den gengiver hele den udvidede serie - inklusive drengebørn og
dødedans-alfabet -
i høj kvalitet.
Alle disse billeder — undtagen to — er hyperlinkede til store forstørrelser
fra enten
Les Simulachres eller Simolachri de la morte ,
der viser Holbein's originale træsnit med Bibel-citater og digte.
Eksterne links
De originale træsnit er utroligt detaljerede
De originale træsnit er utroligt detaljerede
et er let at find Holbein på Nettet, men i de fleste tilfælde viser de "ægte"
Holbein-træsnit sig at være de kopier, som
Douce fik produceret i 1833.
Deres øvrige kvaliteter ufortalt er de stadig kopier med uundgåelige
forskelle — især i ansigtsudtrykkene. At finde ægte Holbein er noget sværere.
The Internet Archive og andre har nogle fine indscanninger af diverse
fotografiske optryk fra 1800-tallet, men selv om de ikke
er decideret dårlige, var foto-teknikken i det 19. århundrede ikke perfekt.
Bibliothèque nationale de France har scannet de originale bøger, helt uden mellemled,
men her er indscanningen så dårlig, at det gør ondt i øjnene.
The Internet Archive har indscannet mange bøger fra 1800-tallet med fotografiske gengivelser af
Holbein's originale træsnit (brug deres søgefunktion og led efter "Holbein" eller "dance of death").
Bibliothèque Nationale har også flere gamle(!) originaludgaver af Holbein, der
kan downloades som PDF.
Klik "Recherche" for at søge, og "Télécharger" for at download'e.
Desværre er indscanningen af ringe kvalitet — der gives ingen garanti mod øjenskader.
et er let at find Holbein på Nettet, men i de fleste tilfælde viser de "ægte"
Holbein-træsnit sig at være de kopier, som
Douce fik produceret i 1833.
Deres øvrige kvaliteter ufortalt er de stadig kopier med uundgåelige
forskelle — især i ansigtsudtrykkene. At finde ægte Holbein er noget sværere.
Døden fra Lübeck
Holbein