Hans Holbein's Dødedans, Georg Scharffenberg

enne bog er måske kilden til en af de mest sejlivede (og forkerte) myter: At Holbein skulle have været manden bag Basel's dødedans. Lad det straks være sagt: Dødedansen i Basel blev malet mange årtier, før Holbein blev født, og der er ingen som helst antydning af, at Holbein skulle have haft noget som helst at gøre med reparationer eller forbedringer.

Bogen er et blandingsprodukt. Oprindeligt blev træsnittene udgivet i bogen Zwen Todentäntz i 1588 af Huldrich Frölich. Teksten var dels Basel's dødedans, dels Bern's dødedans og dels latinske vers. Teksten var illustreret med masser af træsnit, hvoraf de fleste var mere eller mindre nøjagtige kopier af Holbein's dødedans, og kun ganske få havde noget at gøre med dødedansen i Basel. Frölich skrev om disse billeder, at de var »schönen und zu beyden Todentäntzen dienstlichen Figuren« — altså billeder, der var "tjenlige" til at illustrere begge dødedanse.

I 1715 overtog familien Mechel træsnittene og udgav dem sammen med teksten fra Basel's dødedans under den meget misvisende titel »Der Todten-Tantz, wie derselbe in der weitberühmten Stadt Basel, als ein Spiegel menschlicher Beschaffenheit, gantz künstlich mit lebendigen Farben gemahlet, nicht ohne nützliche Verwunderung zu sehen ist« (billedet til venstre). Folk der købte bogen måtte tro, billederne var en afbildning af dødedansen i Basel.

De fleste træsnit bærer et mærke i form af en træskærer-kniv

og initialerne GS, der menes at stå for Georg Scharffenberg (ca. 1530 - ca. 1607). Et enkelt af dem, billedet af Uddrivelsen, har også årstallet 1576 (billedet til højre) d.v.s. at træsnittene er fremstillet 12 år, før Frölich's bog blev udgivet.

En bog fra ca. 1576/1588 ville være vores ældste vidne om Basel's dødedans, men for det første er de fleste af billederne som sagt af Holbein, og for det andet er Scharffenberg's gengivelser meget unøjagtige. Vi kan ikke bruge Scharffenberg til vidne om noget som helst.

Tag f.eks. Scharffenberg's billede af paven. Scharffenberg har åbenbart splejset det sammen med Amman's »Eygentliche Beschreibung aller Stände auff Erden« fra 1568. Det eneste Scharffenberg har taget med fra Holbein's billede, er de lange kors og Døden forklædt som kardinal.

Et andet eksempel er den blinde mand. Holbein lader Døden lede den blinde ved at holde i hans stok. I Basel's dødedans er Døden derimod ondskabsfuld og klipper snoren over til den lille førerhund. Scharffenberg kombinerer disse billeder.

Et tredje eksempel er adelskvinden. Holbein lader Døden tromme for det nygifte par. Billedet af Døden, der trommer, har Holbein kopieret fra Basel's Dødedans (se siden om adelskvinden for detaljer), men Scharffenberg "forbedrer" billedet ved at erstatte trommen med et fastspændt kranium — en idé han havde taget fra Basel's dødedans.

Set med Holbein-øjne lider bogen af, at adskillige billeder mangler: Skabelsen, Livet efter Syndefaldet, Alle Mænds Knogler (det billede, hvor Holbein tydeligst er inspireret af dansen i Basel), adelsmand, advokat, astrolog, hertuginde, Dødens våbenskjold, vognmand, tigger og ung mand.

Nogle af de senere optryk er litografiske gengivelser, med tysk og frank tekst på venstre sideopslag. Træsnittene blev brugt så sent som i 1870 (billedet til højre).

Ressourcer

Andre fortolkere af Holbein's dødedans