Georg Scharffenberg

Forsiden af 1796-udgaven. For detaljer, klik her og her.

Georg Scharffenberg's signatur med årstal

enne bog er måske kilden til en af de mest sejlivede (og forkerte) myter: At Holbein skulle have været manden bag Basel's dødedans. Lad det straks være sagt: Dødedansen i Basel blev malet mange årtier, før Holbein blev født, og der er ingen som helst antydning af, at Holbein skulle have haft noget som helst at gøre med reparationer eller forbedringer.

Bogen er et blandingsprodukt. Oprindeligt blev træsnittene udgivet i bogen "Zwen Todentäntz" i 1588 af Huldrich Frölich. Teksten var dels Basel's dødedans, dels Bern's dødedans og dels latinske vers.

I 1715 overtog familien Mechel træsnittene og udgav dem sammen med teksten fra Basel's dødedans under den meget misvisende titel »Der Todten-Tantz, wie derselbe in der weitberühmten Stadt Basel, als ein Spiegel menschlicher Beschaffenheit, gantz künstlich mit lebendigen Farben gemahlet, nicht ohne nützliche Verwunderung zu sehen ist« (billedet til venstre). Fakta er, at fleste af billederne er mere eller mindre nøjagtige kopier af Holbein's dødedans, mens ganske få af billederne har noget at gøre med dødedansen i Basel, og to eller tre hverken er fra Basel eller af Holbein.

De fleste træsnit bærer et mærke i form af en træskærer-kniv og initialerne GS, der menes at stå for Georg Scharffenberg (ca. 1530 - ca. 1607). Et enkelt af dem, billedet af Uddrivelsen, har også årstallet 1576 (billedet til højre) d.v.s. at træsnittene er fremstillet, 12 år før Frölich's bog blev udviget.

En bog fra ca. 1576/1588 ville være vores ældste vidne om Basel's dødedans, men for det første er de fleste af billederne som sagt af Holbein, og for det andet er Scharffenberg's gengivelser meget unøjagtige. Vi kan ikke bruge Scharffenberg til vidne om noget som helst.

Tag fx Scharffenberg's billede af paven. Scharffenberg har åbenbart splejset det sammen med Amman's »Eygentliche Beschreibung aller Stände auff Erden« fra 1568. Det eneste Scharffenberg har taget med fra Holbein's billede, er de lange kors og Døden forklædt som kardinal.

Hans Holbein 1538

Jobst Amman 1568

Scharffenberg 1576

Et andet eksempel er den blinde mand. Holbein lader Døden lede den blinde ved at holde i hans stok. I Basel's dødedans er Døden derimod ondskabsfuld og klipper snoren over til den lille førerhund. Scharffenberg kombinerer disse billeder.

Holbein

Basel's dødedans: Blind mand

Scharffenberg

Et tredje eksempel er adelskvinden. Holbein lader Døden tromme for det nygifte par. Billedet af Døden, der trommer, har Holbein kopieret fra Basel's Dødedans (se siden om adelskvinden for detaljer), men Scharffenberg "forbedrer" billedet ved at erstatte trommen med et fastspændt kranium — en idé han havde taget fra Basel's dødedans.

Holbein

Basel's dødedans: Pave

Scharffenberg

Forside fra 1843

esynderligt nok blev bogen genoptrykt med de samme træsnit i flere hundrede år, hvilket har været med til at udbrede misforståelsen om Holbein og Basel's dødedans. De tusinder af turister, der gennem flere århundreder har købt bogen efter et besøg hos dominikanerkirken i Basel, må have undret sig meget, da de kom hjem og åbnede bogen.

Set med Holbein-øjne lider bogen af, at adskillige billeder mangler: Skabelsen, Livet efter Syndefaldet, Alle Mænds Knogler (det billede, hvor Holbein tydeligst er inspireret af dansen i Basel), konge, kardinal, hertug, abbedisse, adelsmand, advokat, munk, gammel dame, astrolog, sømand, greve, hertuginde, Dødens våbenskjold, vognmand, tigger, ung kvinde og ung mand.

Nogle af de senere optryk er litografiske gengivelser, med tysk og frank tekst på venstre sideopslag. På denne hjemmeside præsenteres en blanding af træsnit og litografier.