Salomon van Rusting
Frontispice
|
Den gamle mand (detalje)
|
an ved ikke så meget om
Salomon van Rusting bortset fra, at han havde været kirurg i militæret.
Han udgav »Het schouw-toneel des doods« (Dødens teaterscene)
i 1707 i Amsterdam. Frontispicen (til venstre) viser Døden siddende på en trone:
»De Doot Heerst over de Werelt« (Døden hersker over Verden),
og allernederst ligger en dødning med teksten
»Ick Rust van myn Arbeydt« (dvs. Jeg hviler fra mit arbejde).
Gad vide om der er et ordspil mellem "Rust" og forfatterens eget navn, "Rusting"?
Rusting var tydeligvis religiøst interesseret, og
en stor del af bogen og de 30 kobberstik
handler om Døden gennem Bibelen:
Dødninger med frisurer, der minder om fjer, springer rundt om Visdommens Træ,
blæser basuner ved Noahs ark, danser rundt om Lot's kone udenfor Sodoma og Gomorra,
angriber Farao og hans soldater i Det Røde Hav
osv. Ved på denne måde at sætte dødedansen i en Bibelsk sammenhæng har Rusting
foregrebet Tobias Weis'
»Sceptra Mortis, ein Biblischer Todtentanz« med næsten 200 år.
Tilsidst i bogen kommer han frem til sin egen tid, og vi nærmer os
den egentlige dødedans. Mange af motiverne er hans egen opfindelse:
skøjteløberne, mølleren og vindmøllen, Maskerade og linedanser,
men en del af dem er kopieret efter Holbein.
Lots datter, 1707
|
Lots datter, 1726
|
Det sidste af de 30 kobberstik
viser, hvordan Døden henter forfatteren: "Een doctoraal poet".
Det fremgår flere steder, bl.a. på
titelbladet,
at forfatteren, Salomon van Rusting, var læge: "Med. Doct".
Overskriften siger: »De doot nu prest d'Auteur op't lest«
("Døden presser nu forfatteren til sidst").
Bogen blev genudgivet i
1726, 1735 og 1741, og i 1801 blev 1741-udgaven genoptrykt
af Fock i Amsterdam.
En pudsig detalje er, at Lots ene datter var topløs i 1707-udgaven (til venstre),
men mere tækkelig i de senere udgaver.
Schau-Platz des Todes
|
Schau-Platz des Todes, forfatteren
|
I 1736 udkom en tysk udgave i Nürnberg, »Schau-Platz des Todes, oder Todten-Tanz«.
De tredive billeder er kopier af Rustings kobbertryk, men det vides ikke, hvem der har udført dem.
Pastoren Johann Georg Meintel stod for oversættelsen af Rustings alexandrinske vers,
som han forsynede med ordrige fodnoter.
Desuden skrev Meintel en længere introduktion med en historisk gennemgang af dødedanse.
Denne udgave ender også med at Døden henter forfatteren (billedet til højre):
»Den autor hetzt der tod zuletzt«.
("Forfatteren jages af Døden til sidst"):
Ressourcer
Frontispice
|
Doktor og poet
|
Doktor og poet
|
Andre fortolkere af Holbein's dødedans
Døden fra Lübeck
Holbein's store dødedans
Rusting
