Salomon van Rusting

Frontispice
Rusting, Frontispice
Den gamle mand (detalje)
Rusting, Gammel mand

M an ved ikke så meget om Salomon van Rusting bortset fra, at han havde været kirurg i militæret. Han udgav »Het schouw-toneel des doods« (Dødens teaterscene) i 1707 i Amsterdam. Frontispicen (til venstre) viser Døden siddende på en trone: »De Doot Heerst over de Werelt« (Døden hersker over Verden), og allernederst ligger en dødning med teksten »Ick Rust van myn Arbeydt« (dvs. Jeg hviler fra mit arbejde). Gad vide om der er et ordspil mellem "Rust" og forfatterens eget navn, "Rusting"?

Rusting var tydeligvis religiøst interesseret, og en stor del af bogen og de 30 kobberstik handler om Døden gennem Bibelen: Dødninger med frisurer, der minder om fjer, springer rundt om Visdommens Træ, blæser basuner ved Noahs ark, danser rundt om Lot's kone udenfor Sodoma og Gomorra, angriber Farao og hans soldater i Det Røde Hav osv. Ved på denne måde at sætte dødedansen i en Bibelsk sammenhæng har Rusting foregrebet Tobias Weis' »Sceptra Mortis, ein Biblischer Todtentanz« med næsten 200 år.

Tilsidst i bogen kommer han frem til sin egen tid, og vi nærmer os den egentlige dødedans. Mange af motiverne er hans egen opfindelse: skøjteløberne, mølleren og vindmøllen, Maskerade og linedanser, men en del af dem er kopieret efter Holbein.

Lots datter, 1707
Rusting: Lot og hans døtre
Lots datter, 1726
Rusting: Lot og hans døtre

Det sidste af de 30 kobberstik viser, hvordan Døden henter forfatteren: "Een doctoraal poet". Det fremgår flere steder, bl.a. på titelbladet, at forfatteren, Salomon van Rusting, var læge: "Med. Doct". Overskriften siger: »De doot nu prest d'Auteur op't lest« ("Døden presser nu forfatteren til sidst").

Bogen blev genudgivet i 1726, 1735 og 1741, og i 1801 blev 1741-udgaven genoptrykt af Fock i Amsterdam. En pudsig detalje er, at Lots ene datter var topløs i 1707-udgaven (til venstre), men mere tækkelig i de senere udgaver.

Schau-Platz des Todes
Schau-platz
Schau-Platz des Todes, forfatteren
Rusting, Doktor og poet

I 1736 udkom en tysk udgave i Nürnberg, »Schau-Platz des Todes, oder Todten-Tanz«. De tredive billeder er kopier af Rustings kobbertryk, men det vides ikke, hvem der har udført dem. Pastoren Johann Georg Meintel stod for oversættelsen af Rustings alexandrinske vers, som han forsynede med ordrige fodnoter. Desuden skrev Meintel en længere introduktion med en historisk gennemgang af dødedanse.

Denne udgave ender også med at Døden henter forfatteren (billedet til højre): »Den autor hetzt der tod zuletzt«. ("Forfatteren jages af Døden til sidst"):

Ressourcer

Frontispice
Rusting 1707: Frontispice
Syndefaldet
Rusting 1707: Syndefaldet
Abbed
Rusting 1707: Abbed
Astrolog
Rusting 1707: Astrolog
Sømand
Rusting 1707: Sømand
Gammel mand
Rusting 1707: Gammel mand
Gammel mand
Rusting 1707: Gammel mand
Kræmmer
Rusting 1707: Kræmmer
Bonde
Rusting 1707: Bonde
Barn
Rusting 1707: Barn
Soldat
Rusting 1707: Soldat
Doktor og poet
Rusting 1707: Doktor og poet
Doktor og poet
Rusting 1736: Doktor og poet

Andre fortolkere af Holbein's dødedans

Kunstnere/forlæggere:

Hans Holbein (1526) - såkaldte prøvetryk
Hans Holbein (1538)
Fiktive oplag (1530-1654)
Heinrich Aldegrever (1541)
Heinrich Vogtherr (1544)
Vincenzo Valgrisi (1545)
Arnold Birckmann (1555)
Juan de Icíar (1555)
Valentin Wagner (1557)
Jiří Melantrich (1563)
Georg Scharffenberg (1576)
Leonhart Straub (1581)
David Chytraeus (1590)
Peter Paul Rubens (ca. 1590)
Fabio Glissenti (1596)
Eberhard Kieser (1617)
Rudolf og Conrad Meyer (1650)
Wenceslaus Hollar (1651)
De doodt vermaskert (1654)
Thomas Neale (1657)
Johann Weichard von Valvasor (1682)
Erbaulicher Sterb-Spiegel (1704)
→ Salomon van Rusting (1707) ←
T. Nieuhoff Piccard (1720)
Christian de Mechel (1780)
David Deuchar (1788)
John Bewick (1789)
Alexander Anderson (1810)
Wenceslaus Hollar (1816)
"Mr. Bewick" (1825)
Ludwig Bechstein (1831)
Joseph Schlotthauer (1832)
Francis Douce (1833)
Carl Helmuth (1836)
Francis Douce (1858, 2. udgaven)
Henri Léon Curmer (1858)
Tindall Wildridge (1887)
Thy Grief (2022)