Peter Paul Rubens (1577-1640)

Soldaten af Rubens
Rubens: Soldaten

S om ganske ung havde Paul Peter Rubens kopieret Holbein's dødedans. Den tyske kunstner, Joachim von Sandrart, har i bogen Academie der Bau-, Bild- und Malerey-Künste (1675) beskrevet, hvordan han i sine unge dage mødte den voksne Rubens. Her følger Sandrart's beretning i engelsk oversættelse: »I also well remember that in the year 1627, when Paul Rubens came to Utrecht to visit Honthorst, being escorted, both coming from and returning to Amsterdam, by several artists; as we were in the boat, the conversation fell upon Holbein's Book of Cuts, representing the Dance of Death, that Rubens gave them the highest encomiums, advising me, who was then a young man, to set the highest value upon them; informing me, at the same time, that he in his youth had copied them«.

Historien om Rubens og hans kopier af Holbein's dødedans har således været kendt i århundreder, men først i 1970'erne lykkedes det at identificere tegningerne, da de blev fundet i en skitsebog i Amsterdam.

Bonde
Rubens: Bonde

En kort oversigt over bogens historie lyder: Rubens' yngre partner, Jan Boeckhorst (1604-1668), købte skitsebogen — måske ved salg af Rubens' bo i 1657. Derfra kom bogen til den franske kunstsamler Pierre Crozat (1665-1740). Ved opgørelsen af Crozats' bo i 1741 blev bogen katalogiseret som ægte Holbein.

Bogen overgik til Georg Wilhelm Fleischmann (1693-1776), der tilbød "Holbein-tegningerne" som gave til Christian de Mechel, der afviste dem. Mechel foreslog, at Fleischmann i stedet donerede tegningerne til kunstmuseet i Basel, men her blev de også afvist. Måske fordi man kunne regne ud, at tegningerne ikke var af Holbein.

Derefter blev bogen købt af den russiske ambassadør i Wien, Prins Galitzine. I mellemtiden havde Mechel fortrudt sin afvisning, og Prins Galitzine gav Mechel lov til at låne og kopiere tegningerne.

De fleste eksperter mente tidligere, at tegningerne bagefter havnede i den kejserlige samling i St. Petersburg, men det er formentlig en misforståelse. I det 19. århundrede blev tegningerne købt af Ambroise Firmin-Didot, der lod dem undersøge af Holbein-eksperten Alfred Woltmann, der konkluderede, at tegningerne var falske.

De falske Holbein-tegninger havde derefter skiftende ejere — bl.a. Prins Johan II af Liechtenstein. I 1970'erne fandt den hollandske kunsthistoriker, I. Q. van Regteren Altena, ud af, at de falske Holbein-tegninger var ægte Rubens-tegninger, og i dag befinder de sig på kobberstik-museet i Antwerpen.

Tegningerne er blandt de aller-ældste værker af Rubens, vi kender. Rubens har måske allerede kopieret Holbein i en alder af 12-13 år, inden han startede sin formelle kunstner-uddannelse.

Der er 44 sider med tilsammen 47 ud af Holbein's 58 billeder. En af tegningerne, Dødens Våbenskjold, er dog ret dårlig og tilskrives ikke Rubens. Rubens har ikke mindre end 5 billeder af Holbein's drengebørn. De små kvabsede drenge har åbenbart passet med Rubens' egen rundbue-stil. Dette viser, at Rubens må have benyttet 1562-udgaven af Holbein's Les Images de la Mort.

Læs mere om, hvordan Rubens' tegninger blev kopieret af Christian de Mechel

Ressourcer

Abbed
Rubens 1590: Abbed
Astrolog
Rubens 1590: Astrolog
Ridder
Rubens 1590: Ridder
Hertuginde
Rubens 1590: Hertuginde
Bonde
Rubens 1590: Bonde
Barn
Rubens 1590: Barn
Dødens Våbenskjold
Rubens 1590: Dødens Våbenskjold
Soldat
Rubens 1590: Soldat
Røver
Rubens 1590: Røver

Andre fortolkere af Holbein's dødedans


Op til Holbein's store dødedans