elantrich levede fra ca. 1511 til 1580. Han hed oprindeligt Jiří Černý Roždalovický — dvs. Georg den sorte fra Roždalovice. Som medlem af Prags byråd fik han titlen "af Aventino", og han latiniserede sit navn til Melantrich, "den sorthårede".
Melantrich udgav masser af bøger i Prag, herunder en Bibel og et herbarium, men hans dødedans er stort set ukendt og kan konkurrere med Piccard's The Dead Dance om titlen for den mest ukendte dødedans. De meget få eksperter, der har omtalt den, har alle hæftet sig ved, hvor ukendt den er.
23017 — Knijha Erasma Roterodamskeho,
w kterez gednomu kazdemu
Krestianskemu Czloweku
naucenij y napomenutij se dawa,
yakby se k Smrti hotowiti mel.
(The book of Erasmus Rot., in
which instruction and admonition
is given to every Christian, how he
ought to prepare himself for death;
translated into Bohemian.) Prag,
Girijk Melantrych, 1563. 8°
The dance of death to be found prefixed
to this extremely scarce book consisting of
53 representations engraved on wood with
Bohemian verses in rhyme placed underneath,
has not been mentioned by any author
who has written on this subject. The
representations are copies of those to be
found in the editions which are furnished
with Scheyt's text.
(Friedrich Adolf Ebert, A General Bibliographical Dictionary, 1837, bind 4, s. 1902-1903 )
Bogens fulde titel er: "Knijha Erasma Roterodámského w kteréž gednomu každému Křestianskému Cžlowěku naučenij y napomenutij se dáwá yakby se k Smrti hotowiti měl" eller: "En bog af Erasmus af Rotterdam, hvori enhver kristen belæres og formanes i, hvordan han bør forberede sig på døden". Der er altså tale om en tjekkisk oversættelse af Erasmus' "Liber de præparatione ad Mortem".
Ebert hævder i citatet foroven, at træsnittene er kopier af de (kopier af) Holbein's dødedans, der blev udgivet Birckmanns arvinger sammen med Kaspar Scheit's tekster.
Her tager han fejl: De 53 træsnit er ikke kopier af Birckmann's træsnit. Den hurtigste måde at se dette på er ved at konstatere, at Døden angriber soldaten med en knogle (billedet til højre) og ikke med en kæmpestor pil som i Birckmanns træsnit og Birckmann's efterlignere: Hollar, Deuchar og Valvasor. Melantrich har formentlig kopieret Holbein's originale træsnit.
Men Ebert har måske en lille pointe alligevel, for Birckmanns arvinger udgav mange oplag med deres kopier af Holbein's træsnit, og nogle af disse udgivelser indeholdt også Erasmus' "de præparatione". Dermed var Birckmann de første til at kombinere Erasmus' bog med Holbein's træsnit. "De præparatione" har dog aldrig været trykt sammen med Kaspar Scheit's tekster. Det var kun de latinske udgaver (og kun nogle af dem), der indeholdt "De Præparatione", mens Kaspar Scheit's tyske tekster kun optrådte i de plat- og højtyske udgaver.
Den tjekkiske tekst blev oversat af dommer Jan Popel z Lobkovic / Johann Popel von Lobkowitz, som siden 1547 havde ledet den bøhmiske censur, der skulle bekæmpe lutheranske udgivelser. Måske er det derfor, at de to djævle fra Holbeins pave ikke er kopieret med (billedet til venstre), selvom den lille djævel er med ved rådsherrens øre?
Måske var det også af respekt for dommer Lobkowitz, at den dødning, der angriber dommeren, ikke har kæde og halsjern? Holbeins billede kunne let fortolkes som, at dødningen er en af (den korrupte) dommers tidligere ofre.
Som billederne øverst på denne side viser, blev Knijha Erasma Roterodamskeho udgivet i 1563 og 1564, altså 100 år før en anden tjekke, Wenceslaus Hollar, udgav sine kopier af Holbeins dødedans.
Kniha Erasma Roterodámského blev genudgivet mere end 200 år senere, i 1786, men denne udgave indeholder kun "Liber de præparatione ad Mortem", og ingen dødedans.
Kunstnere/forlæggere:
Hans Holbein (1526) - såkaldte prøvetryk
Hans Holbein (1538)
Fiktive oplag (1530-1654)
Heinrich Aldegrever (1541)
Heinrich Vogtherr (1544)
Vincenzo Valgrisi (1545)
Arnold Birckmann (1555)
Juan de Icíar (1555)
Valentin Wagner (1557)
→ Jiří Melantrich (1563) ←
Georg Scharffenberg (1576)
Leonhart Straub (1581)
David Chytraeus (1590)
Peter Paul Rubens (ca. 1590)
Fabio Glissenti (1596)
Eberhard Kieser (1617)
Rudolf og Conrad Meyer (1650)
Wenceslaus Hollar (1651)
De doodt vermaskert (1654)
Thomas Neale (1657)
Johann Weichard von Valvasor (1682)
Erbaulicher Sterb-Spiegel (1704)
Salomon van Rusting (1707)
T. Nieuhoff Piccard (1720)
Christian von Mechel (1780)
David Deuchar (1788)
John Bewick (1789)
Alexander Anderson (1810)
Wenceslaus Hollar (1816)
"Mr. Bewick" (1825)
Ludwig Bechstein (1831)
Joseph Schlotthauer (1832)
Francis Douce (1833)
Carl Helmuth (1836)
Francis Douce (1858, 2. udgaven)
Henri Léon Curmer (1858)
Tindall Wildridge (1887)
Thy Grief (2022)