Eberhard Kieser
Mens kvinden kigger ud af tårnvinduet, bruger Døden en stige for at komme op.
Historien fortæller ikke noget om, hvorfor tårnet ligner et ansigt.
|
|
Frontispice fra 1617-oplaget
|
berhard Kieser var fra Kastelaun i Hunsrück, men han vides at have opholdt sig i Frankfurt fra 1609 til 1630,
hvor han havde borgerrettigheder på den betingelse, at han ikke udøvede sit hverv som guldsmed.
I stedet udgav han flere bøger — blandt andet en dødedans. Den første udgave var i 1617 med titlen
»Speculum Humanae Vitae«, genudgivet samme år under navnet
»Todten Dantz Durch alle Stände und Geschlecht der Menschen. etc.«
Titlen er den samme som de tysksprogede udgaver af de
Holbein-kopier, som Birckmann's arvinger udgav i Köln,
og som havde tekst af Caspar Scheydt.
Kieser tog også resten af teksterne fra Birckmann's bøger.
Først kommer et digt på 8 linjer, hvor det dødelige menneskes pragt sammenlignes med påfuglens fjer:
»Gleich wie der Pfaw«.
Det samme digt var i øvrigt med i Merians bøger fra 1649 og frem.
Birckmann's udgivelser startede med en hilsen fra Caspar Scheydt til den kristelige læser:
»Dem Christlichem Leser wünschet Caspar Scheyt / ein embsige Betrachtung«,
der indledte et digt på 94 linjer.
Kieser droppede hilsnen fra Scheydt, og skrev digtet om, så det blev til 166 linjer.
Efter dødedansen havde Birckmann endnu et digt af Scheydt, »Beschluß«.
Kieser kopierede dette digt ordret, men forlængede det fra 1½ side til 5½.
Biskoppen og seks andre er kopieret efter Aldegrever.
|
|
Abbeden (og de fleste andre) er nøje kopier efter Holbein.
|
|
elve dødedansen består af 60 billeder. Disse billeder er nummererede og forsynet med blomstrende rammer.
Rækken inkluderer 57 af de 58 scener i Holbein's dødedans
(der mangler disse børn).
Over hvert billede står et Bibelcitat på tysk og forneden et 6-linjet digt af Caspar Scheydt.
I modsætning til teksterne er billederne ikke kopieret fra Birckmann's bog.
De fleste er derimod nøje kopier
af Holbein's originale træsnit,
men Kieser har også haft adgang til de 8 billeder i Aldegrevers dødedans,
og i de 7 af tilfældene har han foretrukket Aldegrever frem for Holbein.
Det 8. billede,
abbeden, samt det meste af resten,
er temmelig nøje kopier af Holbein.
Tre af billederne er Kieser's egen opfindelse:
Jøden,
Jødinden
og
Døden, der bruger en stige for at komme ind af tårnvinduet
(Jeremiah 9:21, billedet øverst til venstre).
Frontispicen
(øverst til højre) er en kopi af
Memento Mori af Fortuna og Andreana.
Dødedansen blev udgivet igen i 1623 under navnet
»Icones Mortis Aliquot Imaginibus«.
Sjette og sidste oplag fra 1648 hed
»Icones Mortis Sexaginta Imaginibus«.
Dern tyske undertitel lød:
»Vorbildungen deß
Todtes / In Sechtzig Figuren durch
alle Stände und Geschlechte / derselbigen nichtige
Sterblichkeit
fürzuweisen / außgedruckt / und mit
so viel überschrifften / auch Lateinischen
und neuen Teutschen Verßlein
erkläret«.
Frontispice, 1648
|
Det er lidt paradoksalt, at titlen først siger: "Sexaginta / Sechtzig Figuren", nu hvor der ikke længere kun var tres kobberstik.
I løbet af årene var der nemlig tilføjet fire ekstra billeder:
TodenTantz,
vægt,
Sexaginta og
benhus,
så der i alt var 64.
En pudsig detalje er, at årstallet ikke står på titelbladet. I stedet bringes der inde i bogen
to Bibelcitater på hhv. latin og tysk, hvor nogle af bogstaverne skal læses som romertal
(i den tyske tekst skal W læses som to gange V, d.v.s. 10). Sådan ser det ud i 1648-oplaget:
VIta nostra VeLVt herba, qVæ Manè | VI V LV V M | 1071 |  |
fLoret aC VIres aCCIpIt, VesperI | L CVI CCI I V I | 364 |
arefaCta reseCatVr, & sVbItò | C C V V I | 210 |
perIIt psal. 90. | I I | 2 |
1648 |
aLLes fLeIsCh Ist heVV / VnD | LL L I C I VVV D | 767 |
aLLe seIne herrLIChkeIt Ist | LL I LIC I I | 254 |
WIe eIn baLD VerWeLktes | W I I LD V W L | 607 |
Gras. Esa. 40. |
1648 |
Kieser kopierer Holbein nøje. Selv hestepærerne.
|
dette (sidste) oplag er de digte, Kieser havde kopieret fra Birckmann/Scheydt, fjernet igen.
Bogen indledes istedet med nogle korte tekster, der både bringes på latin og tysk.
Herefter kommer tre digte, hvoraf det sidste har overskriften "Irrgedicht" og starter
»DIese düstre Schatten-Nacht […]«.
Disse digte er
underskrevet af G.P.H., der står for Georg Philipp Harsdörffer.
Med hensyn til selve dødedansen er Scheydt's tekster bevaret, for de er jo indgraveret i kobberpladerne
ligesom de tyske Bibel-citater.
Til venstre bringes de samme Bibel-citater på latin, fire linjer med Gilles Corrozet's vers,
som Georg Aemilius havde oversat til latin i 1542.
Herefter citeres Bibelen på tysk (altså mere eller mindre det samme citat, som står øverst på kobberstikket) og der kommer et tysk vers på 4
liner.(1)
Dette er de »Lateinischen und neuen Teutschen Verßlein«,
der var annonceret på forsiden.
Spørgsmålet er så, hvem der skrevet de nye indledende tekster og de »neuen Teutschen Verßlein«
til dødedansen:
Johann Vogel, hvis navn står på forsiden? Eller Harsdörffer?
Harsdörffer's popularitet gør, at 1648-udgaven blev genoptrykt i 1998. Af en eller anden grund skal
Holbeins dødedans igen rodes sammen med dødedansen i Basel.
Fra forlagets beskrivelse af genoptrykket:
»Die 60 gezählten Kupfer, im wesentlichen unveränderte Sujets des berühmten Baseler Totentanzfreskos Hans Holbeins d.J.,
von dessen Original heute nur noch Spuren erkennbar sind, […]«.
Holbein's dødedans har intet at gøre med
dødedansen i Basel — det er en myte, der formentlig er startet af
Georg Scharffenberg.
Ressourcer
TodenTantz
|
Vægt
|
Sexaginta
|
Jøde
|
Jødinde
|
Tårn
|
Benhus
|
Kieser, 1617
|
Andre fortolkere af Holbein's dødedans
Fodnoter:
(1)
De eksemplarer, der findes på The Internet Archive og Gallica har begge den fejl, at
mellem tavle XVI og XXIII kommer både venstre- og højresiderne i en rodet rækkefølge:
Venstre | højre (Figur) |
XVI | XVI |
XVII | XVIII |
XIX | XVII |
XVIII | XX |
XXI | XIX |
XX | XXII |
XXIII | XXI |
XXIII | XXIII |
Hvis man er interesseret i teksterne, bør man altså læse eksemplaret på Google Books.
Døden fra Lübeck
Holbein's store dødedans
Eberhard Kieser