Eberhard Kieser, 1617

En af de tre tilføjelser: Jøden.
Kieser, Jødinde
Frontispice fra 1617-oplaget
Kieser, Kieser, 1617

E berhard Kieser (1583 - 1631) var fra Kastellaun i Hunsrück, men han vides at have opholdt sig i Frankfurt fra 1609 til 1630, hvor han havde borgerrettigheder på den betingelse, at han ikke udøvede sit hverv som guldsmed.

I stedet udgav han flere bøger — blandt andet en dødedans: »Todten Dantz Durch alle Stände und Geschlecht der Menschen. etc.«. Den første udgave var i 1617/18, men de præcise årstal og antal oplag er svært at svare på, da årstallet ikke står nogen steder.

Frontispicen (til højre) var en kopi af en lignende enkeltside, der var udgivet i Frankfurt på omtrent samme tid kaldet »Speculum Humanae Vitae«, trykt af Sara Mangin. I sidste ende går designet tilbage til et Memento Mori af Fortuna og Andreana.

Det faktum, at Kieser skrev "etc." i titlen, viser, at den allerede var velkendt, og faktisk er det samme titel som de tysksprogede udgaver af de Holbein-kopier, som Birckmann's arvinger udgav i Köln, og som havde tekst af Caspar Scheydt.

Kieser tog også resten af teksterne fra Birckmann's bøger. Først kommer et digt på 8 linjer, hvor det dødelige menneskes pragt sammenlignes med påfuglens fjer: »Gleich wie der Pfaw«. Det samme digt var i øvrigt med i Merians bøger fra 1649 og frem.

Birckmann's udgivelser startede med en hilsen fra Caspar Scheydt til den kristelige læser: »Dem Christlichem Leser wünschet Caspar Scheyt / ein embsige Betrachtung«, der indledte et digt på 94 linjer. Kieser droppede hilsnen fra Scheydt, og skrev digtet om, så det blev til 166 linjer.

Efter dødedansen havde Birckmann endnu et digt af Scheydt, »Beschluß«. Kieser kopierede dette digt ordret, men forlængede det fra 1½ side til 5½.

Biskoppen og seks andre er kopieret efter Aldegrever.
Kieser, Biskop
Abbeden (og de fleste andre) er nøje kopier efter Holbein.
Kieser, Abbed

S elve dødedansen består af 60 billeder. Disse billeder er nummererede og forsynet med blomstrende rammer. Rækken inkluderer 57 af de 58 scener i Holbein's dødedans (der mangler disse børn). Over hvert billede står et Bibelcitat på tysk og forneden et 6-linjet digt af Caspar Scheydt.

I modsætning til teksterne er billederne ikke kopieret fra Birckmann's bog. De fleste er derimod nøje kopier af Holbein's originale træsnit, men Kieser har også haft adgang til de 8 billeder i Aldegrevers dødedans, og i de 7 af tilfældene har han foretrukket Aldegrever frem for Holbein. Det 8. billede, abbeden, samt det meste af resten, er temmeligt nøje kopier af Holbein.

Tre af billederne er Kieser's egen opfindelse: Jøden (billedet øverst til venstre) og Jødinden ligner varianter af Holbein's rige mand / gnier. Døden ser ud til at instruere djævlen i at kvæle jødinden.

Den tredje nye scene var Musetårnet, som vi straks vender tilbage til.

1623-udgaven, Icones Mortis

Jøden er en af de tre tilføjelser til Holbein's dans.
Kieser, Jøde

D ødedansen blev udgivet igen i 1623 under navnet »Icones Mortis Aliquot Imaginibus«. Faktisk var bogen nu tresproget og havde tre titler. Den franske titel var: »Les Images De La Mort […]« ligesom Lyon-udgaverne af de ægte Holbein træsnit og bogen havde stadig den tyske titel: »Der Todtendantz/ Durch alle Stände und Geschlecht der Menschen […]«.

I de tidligere oplag havde verso-siderne været blanke, men nu blev de brugt til franske og latinske Bibel-citater og firelinjede vers. Disse vers er dem, der blev skrevet af Gilles Corrozet i 1538 og oversat til latin af Georg Aemilius i 1542 til de originale Holbein-træsnit i Lyon.

I dette oplag er det let at se årstallet. Hvis man følger det eksterne link til Herzog August Bibliothek, ser man, at en tidligere ejer har brugt en pen til at rette "1623" til "1638", men årstallet kan også ses i tre såkaldte kronogrammer. Det første er: »VIDete opera DeI:q VIa sVsCeptor noster DeVs est. psal. 46«. Hvis man lægger romertallene sammen: de tre D'er ( = 1.500), C'et (100), de fire V'er (20) og de tre I'er, får man 1623. Mod slutningen af bogen er der to til kronogrammer: »Caro sVnt, spIrIrVs, VaDens & haVD reDIens 500 +1 Psalm. 78.« og »SIe WerDen aLLe Vnter DIe ErDen hIn Vnter fahren, Psalm. 64«.

1648-udgaven: Sexaginta / Sechtzig Figuren

Frontispice, 1648
Kieser, TodenTantz

D a Kieser døde i 1631, endte kobbertrykkene i Nürnberg. Det sidste oplag fra 1648 hed »Icones Mortis Sexaginta Imaginibus«, og den tyske undertitel lød: »Vorbildungen deß Todtes / In Sechtzig Figuren durch alle Stände und Geschlechte / derselbigen nichtige Sterblichkeit fürzuweisen / außgedruckt / und mit so viel überschrifften / auch Lateinischen und neuen Teutschen Verßlein erkläret«.

Det er lidt paradoksalt, at titlen først siger: "Sexaginta / Sechtzig Figuren", nu hvor der ikke længere kun var tres kobberstik. Udgiveren, Paulus Fürst (1608-1666), havde tilføjet en frontispiee, TodenTantz, der var en runddans (billedet til højre) — et motiv han havde brugt i forskellige enkelttryk. Han tilføjede også vægt, Sexaginta og benhus, så der i alt var 64.

Kronogrammerne blev opdaterede: To Bibelcitater på hhv. latin og tysk, hvor nogle af bogstaverne skal læses som romertal (i den tyske tekst skal W læses som to gange V, dvs. 10). Sådan ser det ud i 1648-oplaget:

VIta nostra VeLVt herba, qVæ ManèVI V LV V M1071Icones Mortis Sexaginta, 1648
  fLoret aC VIres aCCIpIt, VesperIL CVI CCI I V I364
  arefaCta reseCatVr, & sVbIC C V V I210
  perIIt psal. 90.I I2
1648
aLLes fLeIsCh Ist heVV / VnDLL L I C I VVV D767
  aLLe seIne herrLIChkeIt IstLL I LIC I I254
  WIe eIn baLD VerWeLktesW I I LD V W L627
  Gras. Esa. 40.
1648
Benhuset blev tilføjet i 1648
Kieser, Benhus
Kieser kopierer Holbein nøje. Selv hestepærerne.
Bonden, detalje, Kieser 1617

I dette (sidste) oplag er de digte, Kieser havde kopieret fra Birckmann/Scheydt, fjernet igen. Bogen indledes istedet med nogle korte tekster, der både bringes på latin og tysk.

Herefter kommer tre digte, hvoraf det sidste har overskriften "Irrgedicht" og starter »DIese düstre Schatten-Nacht […]«. Disse digte er underskrevet af G.P.H., der står for Georg Philipp Harsdörffer.

Med hensyn til selve dødedansen er Scheydt's tyske tekster bevaret, for de er jo indgraveret i kobberpladerne ligesom de tyske Bibel-citater. De franske Bibel-citater og vers er derimod fjernet igen og erstattet af tysk, så på verso-siderne bringes de samme Bibel-citater på latin, fire linjer med Gilles Corrozet's vers oversat til latin. Herefter citeres Bibelen på tysk (altså mere eller mindre det samme citat, som står øverst på kobberstikket) og der kommer et tysk vers på 4 liner.(1)

Dette er de »Lateinischen und neuen Teutschen Verßlein«, der var annonceret på forsiden. Spørgsmålet er så, hvem der skrevet de nye indledende tekster og de »neuen Teutschen Verßlein« til dødedansen: Johann Vogel, hvis navn står på forsiden? Eller Harsdörffer?

Harsdörffer's popularitet gør, at 1648-udgaven blev genoptrykt i 1998. Af en eller anden grund skal Holbeins dødedans igen rodes sammen med dødedansen i Basel. Fra forlagets beskrivelse af genoptrykket: »Die 60 gezählten Kupfer, im wesentlichen unveränderte Sujets des berühmten Baseler Totentanzfreskos Hans Holbeins d.J., von dessen Original heute nur noch Spuren erkennbar sind, […]«. Holbein's dødedans har intet at gøre med dødedansen i Basel — det er en myte, der formentlig er startet af Georg Scharffenberg.

Musetårnet

Mens kvinden kigger ud af tårnvinduet, bruger Døden en stige for at komme op.
Kieser, Tårn
Biskop Hatto i musetårnet.
Musetårnet

Et af de tre scener, Kieser selv tilføjede, var musetårnet til venstre. Kieser ser ud til at have kombineret tre motiver.

Det første er naturligvis legenden om musetårnet (til højre); en forfærdelig historie om en ond biskop, der blev spist levende af mus, og som intet har at gøre med dødedanse.

De tre billeder, som Kieser havde tilføjet, havde naturligvis ikke nogen tekst af Caspar Scheydt, så Kieser skrev dette vers:

So wenig als der Meusthurn kundt
  Dem Bischoff helffen zu der stundt.
Da ihm die meus mit grosn summen
  Im wassr, durch den Rhein nachschwummen.
Biss sie ihn hatten gar gefressen
  Also handelstu auch vermessn,
Weil du vermeinst in diesem schlosz
  Sicher zu sein vor meim geschosz

Så lidt som Musetårnet kunne
  hjælpe biskoppen i timen,
da musene i stort antal
  i vandet, gennem Rhinen, svømmede efter ham,
indtil de havde spist ham helt.
  Således handler også du formasteligt
fordi du forventer i dette slot
  at være sikker fra mit skud.

Det nye digt, der blev tilføjet på verso-siden i 1648 oplaget, hentyder også til tårnet og slutter: »So zeiget dir der Meußthurn des Gericht« (sådan viser musetårnet dig Dommen).

Døden kravler ind ad vinduet.
Hirnschleiffer
I senere oplag bruger Døden en stige.
Hirnschleiffer

Det andet tema er Døden, der kravler ind ad vinduet. Dette er en hentydning til Jeremias 9,20.

Jeremias 9,20: Døden steg op i vore vinduer, kom ind i vore paladser; den udryddede børnene på gaden og de unge på torvene.

Billedet til venstre er fra "Hirnschleiffer" ("Hjerne-sliber"). Overskriften: »Der todt steigt durchs Fenster ins Haus« er netop fra Jeremias 9,20, og forfatteren citerer også dette vers, når han sammenligner Døden med en tyv on natten. Kieser citerer også Jeremias 9,20 ovenover billedet af Musetårnet.

Første oplag af "Hjernesliberen" er dog fra 1618, så det kan ikke direkte have påvirket Kieser's bog fra 1617. I de senere oplag bruger Døden en stige.

Adspectus incauti dispendium.
Adspectus
Tilskrevet Giuseppe Arcimboldo.
Tårn

Det tredje og mest underlige element er, at tårnet har fået et menneskeligt ansigt. Her kan inspirationen være taget fra en emblembog fra 1601.

Til venstre ses emblemet "Adspectus incauti dispendium" ("Faren ved et uforsigtigt blik"). Øjnene er porten til sjælen, og et uforsigtigt blik kan give Døden lejlighed til at trænge ind på øverste etage. Manden på foran huset lukker sorgløst vinduet helt op.

I baggrunden ser man tre kvinder fra Bibelen, der (angiveligt) kom i knibe på grund af uforsigtige øjekast: (A) Eva med æblet, (E) Batseba i badet og (F) Dina i Sikem (1 Mosebog 34).

Det er selvfølgelig et åbent spørgsmål, hvem der har kombineret disse tre temaer. Tegningen til højre tilskrives Giuseppe Arcimboldo, og er næsten identisk med Kieser's. Arcimboldo var berømt for sine mange malerier med ansigter, der bestod af frugt, grøntsager, fisk. osv., så han kunne sagtens have lavet et tårn med et ansigt.

Men det skal understreges, at tegningen tilskrives Arcimboldo, og det er åbenbart umuligt at få en god reproduktion. Så længe man ikke ved, hvem der har lavet tegningen og hvornår den er lavet, og når der ikke er en forklarende tekst, er det svært at afgøre, hvem der har inspireret hvem.

Ressourcer

TodenTantz
Kieser 1617: TodenTantz
Vægt
Kieser 1617: Vægt
Sexaginta
Kieser 1617: Sexaginta
Skabelsen
Kieser 1617: Skabelsen
Syndefaldet
Kieser 1617: Syndefaldet
Uddrivelsen
Kieser 1617: Uddrivelsen
Efter Syndefaldet
Kieser 1617: Efter Syndefaldet
Alle Mænds Knogler
Kieser 1617: Alle Mænds Knogler
Paven
Kieser 1617: Paven
Kejser
Kieser 1617: Kejser
Konge
Kieser 1617: Konge
Kardinal
Kieser 1617: Kardinal
Kejserinde
Kieser 1617: Kejserinde
Dronning
Kieser 1617: Dronning
Biskop
Kieser 1617: Biskop
Hertug
Kieser 1617: Hertug
Abbed
Kieser 1617: Abbed
Abbedisse
Kieser 1617: Abbedisse
Adelsmand
Kieser 1617: Adelsmand
Kannik
Kieser 1617: Kannik
Dommer
Kieser 1617: Dommer
Advokat
Kieser 1617: Advokat
Rådsherre
Kieser 1617: Rådsherre
Prædikant
Kieser 1617: Prædikant
Præst
Kieser 1617: Præst
Munk
Kieser 1617: Munk
Nonne
Kieser 1617: Nonne
Gammel Kvinde
Kieser 1617: Gammel Kvinde
Læge
Kieser 1617: Læge
Astrolog
Kieser 1617: Astrolog
Rig mand
Kieser 1617: Rig mand
Købmand
Kieser 1617: Købmand
Sømand
Kieser 1617: Sømand
Ridder
Kieser 1617: Ridder
Greve
Kieser 1617: Greve
Gammel mand
Kieser 1617: Gammel mand
Grevinde
Kieser 1617: Grevinde
Adelskvinde
Kieser 1617: Adelskvinde
Hertuginde
Kieser 1617: Hertuginde
Kræmmer
Kieser 1617: Kræmmer
Bonde
Kieser 1617: Bonde
Barn
Kieser 1617: Barn
Dommedag
Kieser 1617: Dommedag
Dødens Våbenskjold
Kieser 1617: Dødens Våbenskjold
Soldat
Kieser 1617: Soldat
Vognmand
Kieser 1617: Vognmand
Spiller
Kieser 1617: Spiller
Røver
Kieser 1617: Røver
Blind mand
Kieser 1617: Blind mand
Tigger
Kieser 1617: Tigger
Drukkenbolt
Kieser 1617: Drukkenbolt
Nar
Kieser 1617: Nar
Ung kvinde
Kieser 1617: Ung kvinde
Ung mand
Kieser 1617: Ung mand
Barn
Kieser 1617: Barn
Børn
Kieser 1617: Børn
Børn
Kieser 1617: Børn
Børn
Kieser 1617: Børn
Børn
Kieser 1617: Børn
Børn
Kieser 1617: Børn
Jøde
Kieser 1617: Jøde
Jødinde
Kieser 1617: Jødinde
Tårn
Kieser 1617: Tårn
Benhus
Kieser 1617: Benhus
Kieser, 1617
Kieser 1617: Kieser, 1617

Andre fortolkere af Holbein's dødedans

Kunstnere/forlæggere:

Hans Holbein (1526) - såkaldte prøvetryk
Hans Holbein (1538) - originalerne
Heinrich Aldegrever (1541)
Heinrich Vogtherr (1544)
Vincenzo Valgrisi (1545)
Arnold Birckmann (1555)
Juan de Icíar (1555)
Valentin Wagner (1557)
Jiří Melantrich (1563)
Georg Scharffenberg (1576)
Leonhart Straub (1581)
David Chytraeus (1590)
Peter Paul Rubens (ca. 1590)
Fabio Glissenti (1596)
→ Eberhard Kieser (1617) ←
Rudolf og Conrad Meyer (1650)
Wenceslaus Hollar (1651)
De doodt vermaskert (1654)
Thomas Neale (1657)
Johann Weichard von Valvasor (1682)
Erbaulicher Sterb-Spiegel (1704)
Salomon van Rusting (1707)
T. Nieuhoff Piccard (1720)
Christian de Mechel (1780)
David Deuchar (1788)
John Bewick (1789)
Alexander Anderson (1810)
Wenceslaus Hollar (1816)
"Mr. Bewick" (1825)
Ludwig Bechstein (1831)
Joseph Schlotthauer (1832)
Francis Douce (1833)
Carl Helmuth (1836)
Francis Douce (1858, 2. udgaven)
Henri Léon Curmer (1858)
Tindall Wildridge (1887)

Mange af teksterne er kopieret efter udgivelser af Birckmanns arvinger.
Birckmann, Dronning
Andre tekster er kopieret efter Lyon-udgivelserne med ægte Holbein.
Holbein, Munk
Syv billeder er kopieret efter Aldegrever.
Aldegrever, Syndefaldet

Fodnoter: (1)

De eksemplarer, der findes på The Internet Archive og Gallica har begge den fejl, at mellem tavle XVI og XXIII kommer både venstre- og højresiderne i en rodet rækkefølge:
Venstrehøjre (Figur)
XVIXVI
XVIIXVIII
XIXXVII
XVIIIXX
XXIXIX
XXXXII
XXIIIXXI
XXIIIXXIII

Hvis man er interesseret i teksterne, bør man altså læse eksemplaret på Google Books.