berhard Kieser (1583 - 1631) var fra Kastellaun i Hunsrück, men han vides at have opholdt sig i Frankfurt fra 1609 til 1630, hvor han havde borgerrettigheder på den betingelse, at han ikke udøvede sit hverv som guldsmed.
I stedet udgav han flere bøger — blandt andet en dødedans: »Todten Dantz Durch alle Stände und Geschlecht der Menschen. etc.«. Den første udgave var i 1617/18, men de præcise årstal og antal oplag er svært at svare på, da årstallet ikke står nogen steder.
Frontispicen (til højre) var en kopi af en lignende enkeltside, der var udgivet i Frankfurt på omtrent samme tid kaldet »Speculum Humanae Vitae«, trykt af Sara Mangin. I sidste ende går designet tilbage til et Memento Mori af Fortuna og Andreana.
Det faktum, at Kieser skrev "etc." i titlen, viser, at den allerede var velkendt, og faktisk er det samme titel som de tysksprogede udgaver af de Holbein-kopier, som Birckmann's arvinger udgav i Köln, og som havde tekst af Caspar Scheydt.
Kieser tog også resten af teksterne fra Birckmann's bøger. Først kommer et digt på 8 linjer, hvor det dødelige menneskes pragt sammenlignes med påfuglens fjer: »Gleich wie der Pfaw«. Det samme digt var i øvrigt med i Merians bøger fra 1649 og frem.
Birckmann's udgivelser startede med en hilsen fra Caspar Scheydt til den kristelige læser: »Dem Christlichem Leser wünschet Caspar Scheyt / ein embsige Betrachtung«, der indledte et digt på 94 linjer. Kieser droppede hilsnen fra Scheydt, og skrev digtet om, så det blev til 166 linjer.
Efter dødedansen havde Birckmann endnu et digt af Scheydt, »Beschluß«. Kieser kopierede dette digt ordret, men forlængede det fra 1½ side til 5½.
elve dødedansen består af 60 billeder. Disse billeder er nummererede og forsynet med blomstrende rammer. Rækken inkluderer 57 af de 58 scener i Holbein's dødedans (der mangler disse børn). Over hvert billede står et Bibelcitat på tysk og forneden et 6-linjet digt af Caspar Scheydt.
I modsætning til teksterne er billederne ikke kopieret fra Birckmann's bog. De fleste er derimod nøje kopier af Holbein's originale træsnit, men Kieser har også haft adgang til de 8 billeder i Aldegrevers dødedans, og i de 7 af tilfældene har han foretrukket Aldegrever frem for Holbein. Det 8. billede, abbeden, samt det meste af resten, er temmeligt nøje kopier af Holbein.
Tre af billederne er Kieser's egen opfindelse: Jøden (billedet øverst til venstre) og Jødinden ligner varianter af Holbein's rige mand / gnier. Døden ser ud til at instruere djævlen i at kvæle jødinden.
Den tredje nye scene var Musetårnet, som vi straks vender tilbage til.
ødedansen blev udgivet igen i 1623 under navnet »Icones Mortis Aliquot Imaginibus«. Faktisk var bogen nu tresproget og havde tre titler. Den franske titel var: »Les Images De La Mort […]« ligesom Lyon-udgaverne af de ægte Holbein træsnit og bogen havde stadig den tyske titel: »Der Todtendantz/ Durch alle Stände und Geschlecht der Menschen […]«.
I de tidligere oplag havde verso-siderne været blanke, men nu blev de brugt til franske og latinske Bibel-citater og firelinjede vers. Disse vers er dem, der blev skrevet af Gilles Corrozet i 1538 og oversat til latin af Georg Aemilius i 1542 til de originale Holbein-træsnit i Lyon.
I dette oplag er det let at se årstallet. Hvis man følger det eksterne link til Herzog August Bibliothek, ser man, at en tidligere ejer har brugt en pen til at rette "1623" til "1638", men årstallet kan også ses i tre såkaldte kronogrammer. Det første er: »VIDete opera DeI:q VIa sVsCeptor noster DeVs est. psal. 46«. Hvis man lægger romertallene sammen: de tre D'er ( = 1.500), C'et (100), de fire V'er (20) og de tre I'er, får man 1623. Mod slutningen af bogen er der to til kronogrammer: »Caro sVnt, spIrIrVs, VaDens & haVD reDIens 500 +1 Psalm. 78.« og »SIe WerDen aLLe Vnter DIe ErDen hIn Vnter fahren, Psalm. 64«.
a Kieser døde i 1631, endte kobbertrykkene i Nürnberg. Det sidste oplag fra 1648 hed »Icones Mortis Sexaginta Imaginibus«, og den tyske undertitel lød: »Vorbildungen deß Todtes / In Sechtzig Figuren durch alle Stände und Geschlechte / derselbigen nichtige Sterblichkeit fürzuweisen / außgedruckt / und mit so viel überschrifften / auch Lateinischen und neuen Teutschen Verßlein erkläret«.
Det er lidt paradoksalt, at titlen først siger: "Sexaginta / Sechtzig Figuren", nu hvor der ikke længere kun var tres kobberstik. Udgiveren, Paulus Fürst (1608-1666), havde tilføjet en frontispiee, TodenTantz, der var en runddans (billedet til højre) — et motiv han havde brugt i forskellige enkelttryk. Han tilføjede også vægt, Sexaginta og benhus, så der i alt var 64.
Kronogrammerne blev opdaterede: To Bibelcitater på hhv. latin og tysk, hvor nogle af bogstaverne skal læses som romertal (i den tyske tekst skal W læses som to gange V, dvs. 10). Sådan ser det ud i 1648-oplaget:
dette (sidste) oplag er de digte, Kieser havde kopieret fra Birckmann/Scheydt, fjernet igen. Bogen indledes istedet med nogle korte tekster, der både bringes på latin og tysk.
Herefter kommer tre digte, hvoraf det sidste har overskriften "Irrgedicht" og starter »DIese düstre Schatten-Nacht […]«. Disse digte er underskrevet af G.P.H., der står for Georg Philipp Harsdörffer.
Med hensyn til selve dødedansen er Scheydt's tyske tekster bevaret, for de er jo indgraveret i kobberpladerne ligesom de tyske Bibel-citater. De franske Bibel-citater og vers er derimod fjernet igen og erstattet af tysk, så på verso-siderne bringes de samme Bibel-citater på latin, fire linjer med Gilles Corrozet's vers oversat til latin. Herefter citeres Bibelen på tysk (altså mere eller mindre det samme citat, som står øverst på kobberstikket) og der kommer et tysk vers på 4 liner.(1)
Dette er de »Lateinischen und neuen Teutschen Verßlein«, der var annonceret på forsiden. Spørgsmålet er så, hvem der skrevet de nye indledende tekster og de »neuen Teutschen Verßlein« til dødedansen: Johann Vogel, hvis navn står på forsiden? Eller Harsdörffer?
Harsdörffer's popularitet gør, at 1648-udgaven blev genoptrykt i 1998. Af en eller anden grund skal Holbeins dødedans igen rodes sammen med dødedansen i Basel. Fra forlagets beskrivelse af genoptrykket: »Die 60 gezählten Kupfer, im wesentlichen unveränderte Sujets des berühmten Baseler Totentanzfreskos Hans Holbeins d.J., von dessen Original heute nur noch Spuren erkennbar sind, […]«. Holbein's dødedans har intet at gøre med dødedansen i Basel — det er en myte, der formentlig er startet af Georg Scharffenberg.
Et af de tre scener, Kieser selv tilføjede, var musetårnet til venstre. Kieser ser ud til at have kombineret tre motiver.
Det første er naturligvis legenden om musetårnet (til højre); en forfærdelig historie om en ond biskop, der blev spist levende af mus, og som intet har at gøre med dødedanse.
De tre billeder, som Kieser havde tilføjet, havde naturligvis ikke nogen tekst af Caspar Scheydt, så Kieser skrev dette vers:
So wenig als der Meusthurn kundt |
Så lidt som Musetårnet kunne |
Det nye digt, der blev tilføjet på verso-siden i 1648 oplaget, hentyder også til tårnet og slutter: »So zeiget dir der Meußthurn des Gericht« (sådan viser musetårnet dig Dommen).
Det andet tema er Døden, der kravler ind ad vinduet. Dette er en hentydning til Jeremias 9,20.
Billedet til venstre er fra "Hirnschleiffer" ("Hjerne-sliber"). Overskriften: »Der todt steigt durchs Fenster ins Haus« er netop fra Jeremias 9,20, og forfatteren citerer også dette vers, når han sammenligner Døden med en tyv on natten. Kieser citerer også Jeremias 9,20 ovenover billedet af Musetårnet.
Første oplag af "Hjernesliberen" er dog fra 1618, så det kan ikke direkte have påvirket Kieser's bog fra 1617. I de senere oplag bruger Døden en stige.
Det tredje og mest underlige element er, at tårnet har fået et menneskeligt ansigt. Her kan inspirationen være taget fra en emblembog fra 1601.
Til venstre ses emblemet "Adspectus incauti dispendium" ("Faren ved et uforsigtigt blik"). Øjnene er porten til sjælen, og et uforsigtigt blik kan give Døden lejlighed til at trænge ind på øverste etage. Manden på foran huset lukker sorgløst vinduet helt op.
I baggrunden ser man tre kvinder fra Bibelen, der (angiveligt) kom i knibe på grund af uforsigtige øjekast: (A) Eva med æblet, (E) Batseba i badet og (F) Dina i Sikem (1 Mosebog 34).
Det er selvfølgelig et åbent spørgsmål, hvem der har kombineret disse tre temaer. Tegningen til højre tilskrives Giuseppe Arcimboldo, og er næsten identisk med Kieser's. Arcimboldo var berømt for sine mange malerier med ansigter, der bestod af frugt, grøntsager, fisk. osv., så han kunne sagtens have lavet et tårn med et ansigt.
Men det skal understreges, at tegningen tilskrives Arcimboldo, og det er åbenbart umuligt at få en god reproduktion. Så længe man ikke ved, hvem der har lavet tegningen og hvornår den er lavet, og når der ikke er en forklarende tekst, er det svært at afgøre, hvem der har inspireret hvem.
Kunstnere/forlæggere:
Hans Holbein (1526) - såkaldte prøvetryk
Hans Holbein (1538) - originalerne
Heinrich Aldegrever (1541)
Heinrich Vogtherr (1544)
Vincenzo Valgrisi (1545)
Arnold Birckmann (1555)
Juan de Icíar (1555)
Valentin Wagner (1557)
Jiří Melantrich (1563)
Georg Scharffenberg (1576)
Leonhart Straub (1581)
David Chytraeus (1590)
Peter Paul Rubens (ca. 1590)
Fabio Glissenti (1596)
→ Eberhard Kieser (1617) ←
Rudolf og Conrad Meyer (1650)
Wenceslaus Hollar (1651)
De doodt vermaskert (1654)
Thomas Neale (1657)
Johann Weichard von Valvasor (1682)
Erbaulicher Sterb-Spiegel (1704)
Salomon van Rusting (1707)
T. Nieuhoff Piccard (1720)
Christian de Mechel (1780)
David Deuchar (1788)
John Bewick (1789)
Alexander Anderson (1810)
Wenceslaus Hollar (1816)
"Mr. Bewick" (1825)
Ludwig Bechstein (1831)
Joseph Schlotthauer (1832)
Francis Douce (1833)
Carl Helmuth (1836)
Francis Douce (1858, 2. udgaven)
Henri Léon Curmer (1858)
Tindall Wildridge (1887)
Fodnoter: (1)
Venstre | højre (Figur) |
---|---|
XVI | XVI |
XVII | XVIII |
XIX | XVII |
XVIII | XX |
XXI | XIX |
XX | XXII |
XXIII | XXI |
XXIII | XXIII |
Hvis man er interesseret i teksterne, bør man altså læse eksemplaret på Google Books.