Wenceslaus Hollar (1651)

Selvportræt af Hollar, 1647

Hollar's kopi af Holbein's selvportræt, 1647

enceslaus Hollar (1607-1677) udgav første gang sine 30 kobberstik i 1651.

Der er lidt usikkerhed om de enkelte oplag. En del kilder påstår, den første udgave kom allerede i 1647. Det gælder f.eks. Maßmann(1), der som reference angiver Francis Douce. Men selvom Douce(2), skriver meget om disse tryk, nævner han ingen årstal overhovedet. Tilsvarende kender Warthin(3) heller ikke noget til nogen 1647-udgave.

Endnu mere forvirrende er det, når Maßmann beskriver denne 1647-udgave i en fodnote:

1. »1) Vorn Holbein's Bildniss (HH Æ 45. AD 1543) Vera Effigies Johannis Holbeinij Bassileensis […] ex Collect Arundel 1647«.

   Det er korrekt, at Hollar i 1647 skabte den kopi af Holbein's selvportræt, der vises til højre. Men dette portræt er ikke en del af dødedansen.

   Selvportræt af Hollar kopieret af Francis Barlow

2. »Dann S.2. Hollar's Bild (von Barlow) AEtatis 40. 1647«.

   Dette er endnu mærkeligere. Det er rigtigt, at Hollar lavede et selvportræt i 1647, men Maßmann refererer til en kopi af Barlow (billedet til venstre). Det lyder ganske usandsynligt, at en bog udgivet af Hollar samme år, som han havde skabt portrættet, skulle indeholde en kopi udfærdiget af den 21-årige Barlow, istedet for det originale stik af mesteren selv.

   Hollar døde i 1677 i en alder af 70

3. Det bliver endnu værre, når Maßmann fortæller, at bogen slutter med et billede af Hollar som 76-årig: »Schluss Hollar's bild "Wencislaus Hollar Obt Lond. 1677. aetat. 76"«.

   Hollar døde (latin: "obit") ganske rigtigt i 1677 (han blev 70 år, og ikke 76), og der er et sådant portræt af Hollar, men dette billede er fra 1745. Og selv om Maßmann skulle tænke på en tidligere udgave,, ville et portræt udgivet 1647 ikke fortælle, at Hollar døde i 1677.

Den første sikre udgave er dermed 1651, hvor titlen på bogen var den samme, som den titel Hollar skrev nedenunder Dødens Våbenskjold: "Mortalium Nobilitas" (billedet til forneden til venstre).

De 30 stik var omgivet af 3 rammer, der er lavet af Abraham Diepenbeeck (der var elev af Rubens). Disse 3 rammer forestiller hhv. Demokrit og Heraklit, Minerva og Herkules og Tiden og Evigheden (click på linkene og bagefter billedet for at se rammerne).

1651-udgaven af Mortalium Nobilitas.

1651-udgaven -- uden signaturer

Som det fremgår af billedet til højre, var de 30 stik og deres rammer oprindeligt uden signaturer. Omkring 1680 blev stikkene signeret med Hollar's initialer — et sammenhængende WH — og HB.i. for "Holbein invenit" nederst på stikkene. Douce skriver, at nederst på rammen med Tiden og Evigheden står der »Ab a Diepenbecke inu. W: Hollar fecit«, og det samme på rammen med Minerva og Herkules, hvor årstallet 1651 også er tilføjet. Den tredje ramme er, ifølge Douce, ikke signeret.

Douce kalder denne udgave »the first and most desirable state of the work, the borders having afterwards fallen into the hands of Petau and Van Morle, two foreign printsellers, whose impressions are very inferior«. I senere oplag har den Petau, Douce omtaler, skrevet sig ind på den tredje ramme: »Ab. a Dvpenbecke inu. A Paris, Chez N. Pitau, rue St. Jacques proche les Mathurins, W. Hollar fecit«.

1680-udgaven -- masser af signaturer

Andre udgave er yderligere "forbedret" med teksten »Auec priuelege Du roy«.

Efter 1680 passede stikkene ikke længere i tidens smag, og de forsvandt fra offentligheden. Hundrede år senere kom en fornyet interesse for middelalderen, og verden var klar til endnu en omgang med Hollar.

Hollar og Birckmann

Hollar: Døden angriber med pil i stedet for en knogle; Døden har intet skjold, men griber fat i soldaten; timeglasset er stillet på en af de faldne. Altsammen ændringer, Hollar har kopieret fra Birckmann.

et pudsige er, at mange af Hollar's billeder ikke er kopier af Holbein, men derimod kopier af Arnold Birckmann. Birckmann's billeder afviger ofte fra Holbein's originale træsnit. Han er glad for at tegne bygninger i baggrunden, og han forsøger at få Dødens timeglas ind i de billeder, hvor Holbein har "glemt" det.

I 20 ud af 30 tilfælde har Hollar valgt Birckmanns variationer i stedet for Holbein's originale billede (se de enkelte sider for detaljer): uddrivelsen af Paradiset, livet efter Syndefaldet, paven, dronningen, abbeden, abbedisse, advokaten, prædikanten, nonnen, lægen, gnieren, købmanden, greven, grevinden, adelskvinden, kræmmer (sværd), barnet, Dødens våbenskjold, soldaten og spilleren.

Man kan undre sig over, hvorfor Hollar kopierer Birckmann's kopi i stedet for at gå direkte til kilden og kopiere Holbein's originaler. Det har været foreslået, at Hollar måske ikke havde råd til en kopi af Holbein, og derfor måtte nøjes med en kopi af Birckmann dårlige træsnit. Denne forklaring holder imidlertid ikke i byretten, da Hollar i mange andre tilfælde ignorerer Birckmann's ændringer og benytter Holbein.

I disse 9 billeder ignorerer Hollar Birckmann's ændringer: syndefaldet (Birckmann's kopi er meget afvigende), kejseren (ekstra mennesker, kejserens blikretning), kardinal (espalier, manglende kasse), kejserinden (tårn i horisonten), hertug (rundt tårn med timeglas), munk (beholder søjle) gammel kvinde (træ i stedet for stængler), gammel mand (timeglas og baggrund) og kræmmer (hundens hale).

Hollar var altså udmærket bekendt med Holbein's originaler og havde adgang til dem. Så en mere nærliggende forklaring — der sikkert vil gøre ondt på mange kunstkendere — er, at Hollar i mange tilfælde har bevidst foretrukket Birckmanns ændringer. Det ville ikke ikke være enestående: Eberhard Kieser følger normalt Holbein's originaler uhyre nøje, men han har også haft adgang til de 8 billeder i Aldegrevers dødedans, og 7 ud af 8 gange foretrækker han Aldegrever's kopier fremfor Holbein — ligesom Hollar i 20 ud af 30 tilfælde foretrækker Birckmann's kopier fremfor Holbein's originaler.

Hollar og Holbein

Denne udgave af paven følger Holbein's originale træsnit.

Røveren.

å Hollar's dødedans er kopieret efter Birckmanns udgivelser i stedet for Holbeins originale træsnit.

Lad mig give ordet til Francis Douce:

It is most likely that Hollar, having discovered the error which he had committed in copying the spurious engravings before-mentioned, and subsequently procured a set of genuine impressions, resolved to make another set of etchings from the original work, four only of which he appears to have executed, his death probably taking place before they could be completed. These are, 1. The Pope crowning the Emperor, with "Moriatur sacerdos magnus." 2. The rich man disregarding the beggar, with "Qui obturat aurem suam ad clamorem pauperis, amp;c." and the four Latin lines, "Consulitis, dites, &c." at bottom, as in the original. It is beautifully and most faithfully copied, with [Holbein inv. Hollar fecit]. 3. The Ploughman, with "In sudore vultus, &c." 4. The Robber, with "Domine vim patior."

(Douce: The dance of death exhibited in elegant engravings on wood, 1833, side 129)

Douce, der ikke brød sig om Birckmanns varianter, spekulerede altså på, om det var fejl fra Hollar's side, at han havde kopieret Birckmann, og at Hollar måske senere var begyndt at gøre skaden god igen. I al fald, som Douce pointerer, fremstillede Hollar endnu en udgave af paven (til venstre), der var en kopi af Holbeins pave i modsætning til Hollars første pave, der var en kopi efter Birckmann.

Tilsvarende har Douce ret i, at Hollar har fremstillet tre scener, der ikke var med i Mortalium Nobilitas, nemlig røveren (billedet til højre), rådsherren og bonden. Mig bekendt ved ingen, hvornår disse fire tryk er fremstillede, men det er rimeligt sammen med Douce at antage, at de er senere.

Hollar kopierede bogstaverne A-F (se længere ned på siden).

Illustration fra St. Paul's Cathedral in London, 1658

Douce fortsætter:

In Dugdale's History of St. Paul's, and also in the Monasticon, there is a single etching by Hollar of Death leading all ranks of people. It is only an improved copy of an old wood-cut in Lydgate's works, already mentioned in p. 52, and which is altogether imaginary, not being taken from any real series of the Dance.

(Douce: The dance of death exhibited in elegant engravings on wood, 1833, side 129)

Det vil sige, at Hollar kopierede det simple træsnit fra en bog om Saint Paul's katedralen i London fra 1554 og fremstillede en mere teknisk perfekt version af samme scene (billedet til højre).

Desuden kopierede Hollar bogstaverne A-F fra Holbein's dødedans-alfabet (billedet til venstre og længere nede).

En sidste ting, der skal nævnes, er, at Hollar kopierede Holbein's selvportræt (øverste, højre hjørne af denne side).

Hollar blev selv kopieret af Thomas Neale, David Deuchar og en ukendt engelsk kunstner.

Læs mere om de senere udgaver af Hollar fra omkring 1800.

Ressourcer

• Wenceslaus Hollar Digital Collection - mange værker af Hollar — inklusive dødedansen i forskellige udgivelser. Indeholder et eksemplar fra ca. 1680.
• Det Virtuelle Kobberstik-kabinet - masser af kunstnere indscannet i høj kvalitet (søg efter »Hollar« og »totentanz«). Denne udgave af dødedansen er uden rammer.
• The Internet Achive
• Folger Shakespeare Library 25 sider af et eksemplar fra ca. 1680 (skriv "dance of death" i søgefeltet)
• National Gallery of Art har meget Hollar — inklusive alle 30 i dødedansen
• Hollar er ofte til salg på Ebay.
• Billeder mærket med Hollar.

Våbenskjold

Syndefaldet

Uddrivelsen

Efter Syndefaldet

Paven

Kardinal

Hertug

Biskop

Munk

Abbed

Abbedisse

Prædikant

Læge

Kejser

Kejserinde

Dronning

Grevinde

Adelskvinde

Nonne

Greve

Soldat

Advokat

Købmand

Kræmmer

Vognmand

Rig mand

Spiller

Gammel mand

Gammel Kvinde

Barn

Hanns Holbein

Hollar

Paven

Rådsherre

Bonde

Røver

Hollar 1658

Hollar 1790

Hollar 1816

Hollar 1818

Hollar

Dødedans-alfabet

Hollar lavede bogstaverne A-F:

Hollar: A

Hollar: B

Hollar: C

Hollar: D

Hollar: E

Hollar: F

Andre fortolkere af Holbein's dødedans

Hollar blev genudgivet omkring år 1800.

Hollar blev kopieret af David Deuchar.

Hollar blev også kopieret af Thomas Neale.

Fodnoter: (1) (2) (3)

Døden fra Lübeck Holbein's store dødedans Hollar