Wenceslaus Hollar (1651)

Selvportræt af Hollar. Under denne kopi står der "Etched by Barlow", d.v.s. Francis Barlow (1626? - 1704)
Portræt af Wenceslaus Hollar
Hollar's kopi af Holbein's selvportræt
Hollar, Hanns Holbein

W enceslaus Hollar (1607-1677) udgav første gang sine 30 kobberstik i 1651.

Der er lidt usikkerhed om de enkelte oplag. En del kilder påstår, den første udgave kom allerede i 1647. Det gælder f.eks. Massmann(1), der som reference angiver Douce. Men hvis man kigger på den pågældende side hos Douce(2), nævner Douce hverken nogen 1647 eller 1651-udgave. Tilsvarende kender Warthin(3) heller ikke noget til nogen 1647-udgave.

Endnu mere forvirrende er det, når Massmann beskriver denne 1647-udgave: »Dann S.2. Hollar's Bild (von Barlow) AEtatis 40. 1647«. Det er rigtigt, at senere udgaver indeholder Barlow's kopi af Hollar's selvportræt (billedet til venstre), men det lyder usandsynligt, at en bog udgivet af Hollar samme år, skulle indeholde en kopi udfærdiget af den 21-årige Barlow, istedet for det originale stik af mesteren selv. Endnu værre bliver det, når Massmann fortæller, at bogen slutter med et billede af Hollar som 76-årig: »Schluss Hollar's bild "Wencislaus Hollar Obt Lond. 1677. aetat. 76"«. Hollar døde (latin: "obit") ganske rigtigt i 1677 (han blev 70 år, og ikke 76). Men hvordan kunne et sådant billede være inkluderet i en udgave fra 1647?

Den første sikre udgave er dermed 1651, hvor titlen på bogen var den samme, som den titel Hollar skrev nedenunder Dødens Våbenskjold: "Mortalium Nobilitas" (billedet til forneden til venstre).

1651-udgaven -- uden signaturer
Hollar: 1651-udgaven

De 30 stik var omgivet af 3 rammer, der er lavet af Abraham Diepenbeeck (der var elev af Rubens). Disse 3 rammer forestiller hhv. Demokrit og Heraklit, Minerva og Herkules og Tiden og Evigheden (click på linkene og bagefter billedet for at se rammerne).

1651-udgaven af Mortalium Nobilitas.
Dødens Våbenskjold

Som det fremgår af billedet til højre, var de 30 stik og deres rammer oprindeligt uden signaturer. Omkring 1680 blev stikkene signeret med Hollar's initialer — et sammenhængende WH — og HB.i. for "Holbein invenit" nederst på stikkene. Douce skriver, at nederst på rammen med Tiden og Evigheden står der »Ab a Diepenbecke inu. W: Hollar fecit«, og det samme på rammen med Minerva og Herkules, hvor årstallet 1651 også er tilføjet. Den tredje ramme er, ifølge Douce, ikke signeret.

Douce kalder denne udgave »the first and most desirable state of the work, the borders having afterwards fallen into the hands of Petau and Van Morle, two foreign printsellers, whose impressions are very inferior«. Heraf kan man dels lære, at Douce ikke kender 1651-udgaven (for slet ikke at tale om nogen 1647-udgave), og dels at Douce's udgave er ældre end udgaven fra Wenceslaus Hollar Digital Collection. Her har den Petau, Douce omtaler, nemlig skrevet sig ind på den tredje ramme: »Ab. a Dvpenbecke inu. A Paris, Chez N. Pitau, rue St. Jacques proche les Mathurins, W. Hollar fecit«.

1680-udgaven -- masser af signaturer
1680-udgaven

I den udgave, som befinder sig i Wenceslaus Hollar Digital Collection, er rammen om stikket med Dødens Våbenskjold yderligere "forbedret" med teksten »Auec priuelege Du roy«, men underligt nok kun dette ene billede. De andre billeder med samme ramme har ikke tilføjelsen. I det eksemplar, der kan læses hos Folger Shakespeare Library, står der derimod »Auec priuelege Du roy«, hver gang rammen med Demokrit og Heraklit bruges.

Efter 1680 passede stikkene ikke længere i tidens smag, og de forsvandt fra offentligheden. Hundrede år senere kom en fornyet interesse for middelalderen, og verden var klar til endnu en omgang med Hollar.

Hollar og Birckmann

Hollar: Døden angriber med pil i stedet for en knogle; Døden har intet skjold, men griber fat i soldaten; timeglasset er stillet på en af de faldne. Altsammen ændringer, Hollar har kopieret fra Birckmann.
Hollar 1651: Soldat

D et pudsige er, at mange af Hollar's billeder ikke er kopier af Holbein, men derimod kopier af Arnold Birckmann. Birckmann's billeder afviger ofte fra Holbein's originale træsnit. Han er glad for at tegne bygninger i baggrunden, og han forsøger at få Dødens timeglas ind i de billeder, hvor Holbein har "glemt" det.

I 20 ud af 30 tilfælde har Hollar valgt Birckmanns variationer i stedet for Holbein's originale billede (se de enkelte sider for detaljer): uddrivelsen af Paradiset, livet efter Syndefaldet, paven, dronningen, abbeden, abbedisse, advokaten, prædikanten, nonnen, lægen, gnieren, købmanden, greven, grevinden, adelskvinden, kræmmer (sværd), barnet, Dødens våbenskjold, soldaten og spilleren.

Man kan undre sig over, hvorfor Hollar kopierer Birckmann's kopi i stedet for at gå direkte til kilden og kopiere Holbein's originaler. Det har været foreslået, at Hollar måske ikke havde råd til en kopi af Holbein, og derfor måtte nøjes med en kopi af Birckmann dårlige træsnit. Denne forklaring holder imidlertid ikke i byretten, da Hollar i mange andre tilfælde ignorerer Birckmann's ændringer og benytter Holbein.

I disse 9 billeder ignorerer Hollar Birckmann's ændringer: syndefaldet (Birckmann's kopi er meget afvigende), kejseren (ekstra mennesker, kejserens blikretning), kardinal (espalier, manglende kasse), kejserinden (tårn i horisonten), hertug (rundt tårn med timeglas), munk (beholder søjle) gammel kvinde (træ i stedet for stængler), gammel mand (timeglas og baggrund) og kræmmer (hundens hale).

Hollar var altså udmærket bekendt med Holbein's originaler og havde adgang til dem. Så en mere nærliggende forklaring — der sikkert vil gøre ondt på mange kunstkendere — er, at Hollar i mange tilfælde har bevidst foretrukket Birckmanns ændringer. Det ville ikke ikke være enestående: Eberhard Kieser følger normalt Holbein's originaler uhyre nøje, men han har også haft adgang til de 8 billeder i Aldegrevers dødedans, og 7 ud af 8 gange foretrækker han Aldegrever's kopier fremfor Holbein — ligesom Hollar i 20 ud af 30 tilfælde foretrækker Birckmann's kopier fremfor Holbein's originaler.

Hollar og Holbein

Denne udgave af paven følger Holbein's originale træsnit.
Hollar, Paven
Røveren.
Hollar, Røver

S å Hollar's dødedans er kopieret efter Birckmanns udgivelser i stedet for Holbeins originale træsnit.

Lad mig give ordet til Francis Douce:

It is most likely that Hollar, having discovered the error which he had committed in copying the spurious engravings before-mentioned, and subsequently procured a set of genuine impressions, resolved to make another set of etchings from the original work, four only of which he appears to have executed, his death probably taking place before they could be completed. These are, 1. The Pope crowning the Emperor, with "Moriatur sacerdos magnus." 2. The rich man disregarding the beggar, with "Qui obturat aurem suam ad clamorem pauperis, amp;c." and the four Latin lines, "Consulitis, dites, &c." at bottom, as in the original. It is beautifully and most faithfully copied, with [Holbein inv. Hollar fecit]. 3. The Ploughman, with "In sudore vultus, &c." 4. The Robber, with "Domine vim patior."

(Douce: The dance of death exhibited in elegant engravings on wood, 1833, side 129)

Douce, der ikke brød sig om Birckmanns varianter, spekulerede altså på, om det var fejl fra Hollar's side, at han havde kopieret Birckmann, og at Hollar måske senere var begyndt at gøre skaden god igen. I al fald, som Douce pointerer, fremstillede Hollar endnu en udgave af paven (til venstre), der var en kopi af Holbeins pave i modsætning til Hollars første pave, der var en kopi efter Birckmann.

Tilsvarende har Douce ret i, at Hollar har fremstillet tre scener, der ikke var med i Mortalium Nobilitas, nemlig røveren (billedet til højre), rådsherren og bonden. Mig bekendt ved ingen, hvornår disse fire tryk er fremstillede, men det er rimeligt sammen med Douce at antage, at de er senere.

Hollar kopierede bogstaverne A-F (se længere ned på siden).
Alfabet af Hollar
Illustration fra St. Paul's Cathedral in London, 1658
Hollar

Douce fortsætter:

In Dugdale's History of St. Paul's, and also in the Monasticon, there is a single etching by Hollar of Death leading all ranks of people. It is only an improved copy of an old wood-cut in Lydgate's works, already mentioned in p. 52, and which is altogether imaginary, not being taken from any real series of the Dance.

(Douce: The dance of death exhibited in elegant engravings on wood, 1833, side 129)

Det vil sige, at Hollar kopierede det simple træsnit fra en bog om Saint Paul's katedralen i London fra 1554 og fremstillede en mere teknisk perfekt version af samme scene (billedet til højre).

Desuden kopierede Hollar bogstaverne A-F fra Holbein's dødedans-alfabet (billedet til venstre og længere nede).

En sidste ting, der skal nævnes, er, at Hollar kopierede Holbein's selvportræt (øverste, højre hjørne af denne side).

 

Hollar blev selv kopieret af Thomas Neale, David Deuchar og en ukendt engelsk kunstner.

Læs mere om de senere udgaver af Hollar fra omkring 1800.

Ressourcer

Våbenskjold
Hollar 1651: Våbenskjold
Syndefaldet
Hollar 1651: Syndefaldet
Uddrivelsen
Hollar 1651: Uddrivelsen
Efter Syndefaldet
Hollar 1651: Efter Syndefaldet
Paven
Hollar 1651: Paven
Kardinal
Hollar 1651: Kardinal
Hertug
Hollar 1651: Hertug
Biskop
Hollar 1651: Biskop
Munk
Hollar 1651: Munk
Abbed
Hollar 1651: Abbed
Abbedisse
Hollar 1651: Abbedisse
Prædikant
Hollar 1651: Prædikant
Læge
Hollar 1651: Læge
Kejser
Hollar 1651: Kejser
Kejserinde
Hollar 1651: Kejserinde
Dronning
Hollar 1651: Dronning
Grevinde
Hollar 1651: Grevinde
Adelskvinde
Hollar 1651: Adelskvinde
Nonne
Hollar 1651: Nonne
Greve
Hollar 1651: Greve
Soldat
Hollar 1651: Soldat
Advokat
Hollar 1651: Advokat
Købmand
Hollar 1651: Købmand
Kræmmer
Hollar 1651: Kræmmer
Vognmand
Hollar 1651: Vognmand
Rig mand
Hollar 1651: Rig mand
Spillefugl
Hollar 1651: Spillefugl
Gammel mand
Hollar 1651: Gammel mand
Gammel Kvinde
Hollar 1651: Gammel Kvinde
Barn
Hollar 1651: Barn
Hanns Holbein
Hollar : Hanns Holbein
Hollar
Hollar : Hollar
Paven
Hollar 1651?: Paven
Rådsherre
Hollar 1651?: Rådsherre
Bonde
Hollar 1651?: Bonde
Røver
Hollar 1651?: Røver
Hollar 1658
Hollar 1658: Hollar 1658
Hollar 1790
Hollar 1790: Hollar 1790
Hollar 1816
Hollar 1816: Hollar 1816
Hollar 1818
Hollar 1818: Hollar 1818

Dødedans-alfabet

Hollar lavede bogstaverne A-F:

Hollar: A
Hollar Alfabet 1651?: Hollar: A
Hollar: B
Hollar Alfabet 1651?: Hollar: B
Hollar: C
Hollar Alfabet 1651?: Hollar: C
Hollar: D
Hollar Alfabet 1651?: Hollar: D
Hollar: E
Hollar Alfabet 1651?: Hollar: E
Hollar: F
Hollar Alfabet 1651?: Hollar: F

Andre fortolkere af Holbein's dødedans

Kunstnere/forlæggere:

Hans Holbein (1526) - såkaldte prøvetryk
Hans Holbein (1538) - originalerne
Heinrich Aldegrever (1541)
Heinrich Vogtherr (1544)
Vincenzo Valgrisi (1545)
Arnold Birckmann (1555)
Juan de Icíar (1555)
Valentin Wagner (1557)
Georg Scharffenberg (1576)
Leonhart Straub (1581)
David Chytraeus (1590)
Peter Paul Rubens (ca. 1590)
Fabio Glissenti (1596)
Eberhard Kieser (1617)
Rudolf og Conrad Meyer (1650)
De doodt vermaskert (1654)
Thomas Neale (1657)
Johann Weichard von Valvasor (1682)
Erbaulicher Sterb-Spiegel (1704)
Salomon van Rusting (1707)
T. Nieuhoff Piccard (1720)
Christian de Mechel (1780)
David Deuchar (1788)
John Bewick (1789)
Alexander Anderson (1810)
Wenceslaus Hollar (1816)
Pseudo-Bewick (1825)
Ludwig Bechstein (1831)
Joseph Schlotthauer (1832)
Francis Douce (1833)
Carl Helmuth (1836)
Francis Douce (1858, 2. udgaven)
Henri Léon Curmer (1858)
Tindall Wildridge (1887)

Fodnoter: (1) (2) (3)

Hans Ferdinand Massmann , Litteratur der Totentänze, 1840, side 25.
Francis Douce, The dance of death exhibited in elegant engravings on wood with a dissertation on the several representations of that subject but more particularly on those ascribed to Macaber and Hans Holbein, 1833, side 125.

Se evt. siden om Douce.

Aldred Scott Warthin, The Physician of the Dance of Death, 1931, side 72-73.

Op til Holbein's store dødedans