Selvportræt af Hollar.
Under denne kopi står der "Etched by Barlow",
d.v.s. Francis Barlow (1626? - 1704)
Hollar's kopi af Holbein's selvportræt
enceslaus Hollar (1607-1677) udgav første gang sine 30 kobberstik i 1651.
Der er lidt usikkerhed om de enkelte oplag.
En del kilder påstår, den første udgave kom allerede i 1647.
Det gælder f.eks. Massmann(1),
der som reference angiver Douce.
Men hvis man kigger på den pågældende side hos Douce(2),
nævner Douce hverken nogen 1647 eller 1651-udgave.
Tilsvarende kender Warthin(3)
heller ikke noget til nogen 1647-udgave.
Endnu mere forvirrende er det, når Massmann beskriver
denne 1647-udgave:
»Dann S.2. Hollar's Bild (von Barlow) AEtatis 40. 1647«.
Det er rigtigt, at senere udgaver indeholder Barlow's
kopi af Hollar's selvportræt (billedet til venstre),
men det lyder usandsynligt, at en bog udgivet af Hollar samme år,
skulle indeholde en kopi af den 21-årige Barlow, istedet for det originale stik udfærdiget af mesteren selv.
Endnu værre bliver det, når Massmann fortæller, at bogen slutter med et billede af Hollar som 76-årig:
»Schluss Hollar's bild "Wencislaus Hollar Obt Lond. 1677. aetat. 76"«.
Hollar døde (latin: "obit") ganske rigtigt i 1677 (han blev 70 år, og ikke 76).
Men hvordan kunne et sådant billede være inkluderet i en udgave fra 1647?
Den første sikre udgave er dermed 1651, hvor titlen
på bogen var den samme, som den titel Hollar
skrev nedenunder Dødens Våbenskjold: "Mortalium Nobilitas"
(billedet til forneden til venstre).
Som det fremgår af billedet til højre, var de de 30 stik og deres rammer oprindeligt uden signaturer.
Omkring 1680 blev stikkene signeret med Hollar's initialer — et sammenhængende WH — og
HB.i. for "Holbein invenit" nederst på stikkene.
Douce skriver, at nederst på rammen med Tiden og Evigheden
står der »Ab a Diepenbecke inu. W: Hollar fecit«,
og det samme på rammen med Minerva og Herkules, hvor årstallet 1651 også er tilføjet.
Den tredje ramme er, ifølge Douce, ikke signeret.
Douce kalder denne udgave
»the first and most desirable state of the work, the borders having afterwards fallen into the hands of Petau and Van Morle,
two foreign printsellers, whose impressions are very inferior«.
Heraf kan man dels lære, at Douce ikke kender 1651-udgaven (for slet ikke at tale om nogen 1647-udgave),
og dels at Douce's udgave er ældre end udgaven fra Wenceslaus Hollar Digital Collection.
Her har den Petau, Douce omtaler, nemlig skrevet sig ind på den tredje ramme:
»Ab. a Dvpenbecke inu. A Paris, Chez N. Pitau, rue St. Jacques proche les Mathurins, W. Hollar fecit«.
1680-udgaven -- masser af signaturer
I den udgave, som befinder sig i Wenceslaus Hollar Digital Collection, er
rammen om stikket med Dødens Våbenskjold
yderligere "forbedret" med teksten »Auec priuelege Du roy«,
men underligt nok kun dette ene billede. De andre billeder med samme ramme
har ikke tilføjelsen.
I det eksemplar, der kan læses hos Folger Shakespeare Library,
står der derimod »Auec priuelege Du roy«,
hver gang rammen med Demokrit og Heraklit bruges.
Efter 1680 passede stikkene ikke længere i tidens smag,
og de forsvandt fra offentligheden.
Hundrede år senere kom en fornyet interesse for middelalderen,
og verden var klar til endnu en omgang med Hollar.
Hollar og Holbein
Hollar kopierede bogstaverne A-F.
(se længere ned på siden)
Illustration fra St. Paul's Cathedral in London, 1658
ortset fra de 30 kobberstik af dødedansen er der fire af Hollar's værker, der er interessante i en dødedans-sammenhæng:
Hollar kopierede
Holbein's selvportræt (øverste, højre hjørne af denne side);
han kopierede bogstaverne A-F fra
Holbein's dødedans-alfabet (billedet til venstre og længere nede);
han kopierede rådsherren;
og han lavede et kobberstik af en dødedans-procession
til en bog om St. Paul's Katedralen i London i 1658 (billedet til højre).
Hollar: Døden angriber med pil i stedet for en knogle; Døden har intet skjold, men griber fat i soldaten;
timeglasset er stillet på en af de faldne. Altsammen
ændringer, Hollar har kopieret fra Birckmann.
et pudsige er, at mange af Hollar's billeder ikke er kopier af Holbein, men derimod kopier af
Arnold Birckmann.
Birckmann's billeder afviger ofte fra Holbein's originale træsnit. Han er glad for at tegne bygninger i baggrunden,
og han forsøger at få Dødens timeglas ind i de billeder, hvor Holbein har "glemt" det.
Man kan undre sig over, hvorfor Hollar kopierer Birckmann's kopi i stedet for at gå direkte til kilden og kopiere
Holbein's originaler. Det har været foreslået, at Hollar måske ikke havde råd til en kopi af Holbein,
og derfor måtte nøjes med en kopi af Birckmann dårlige træsnit. Denne forklaring holder imidlertid ikke i byretten,
da Hollar i mange andre tilfælde ignorerer Birckmann's ændringer og benytter Holbein.
I disse 9 billeder ignorerer Hollar Birckmann's ændringer:
syndefaldet (Birckmann's kopi er meget afvigende),
kejseren (ekstra mennesker, kejserens blikretning),
kardinal (espalier, manglende kasse),
kejserinden (tårn i horisonten),
hertug (rundt tårn med timeglas),
munk (beholder søjle)
gammel kvinde (træ i stedet for stængler),
gammel mand (timeglas og baggrund) og
kræmmer (hundens hale).
Hollar var altså udmærket bekendt med Holbein's originaler og havde adgang til dem.
Så en mere nærliggende forklaring
— der sikkert vil gøre ondt på mange kunstkendere — er,
at Hollar i mange tilfælde har bevidst foretrukket Birckmanns ændringer.
Det ville ikke ikke være enestående: Eberhard Kieser
følger normalt Holbein's originaler uhyre nøje, men han har også haft adgang til de 8 billeder i
Aldegrevers dødedans, og 7 ud af 8 gange foretrækker han
Aldegrever's kopier fremfor Holbein — ligesom Hollar i 20 ud af 30 tilfælde foretrækker Birckmann's kopier
fremfor Holbein's originaler.
Wenceslaus Hollar Digital Collection
- mange værker
af Hollar — inklusive dødedansen i forskellige udgivelser. Indeholder et eksemplar fra ca. 1680.
Det Virtuelle Kobberstik-kabinet - masser af kunstnere indscannet i høj kvalitet (søg efter
»Hollar« og »totentanz«). Denne udgave af dødedansen er uden rammer.
Hans Ferdinand Massmann , Litteratur der Totentänze, 1840, side 25.
Francis Douce, The dance of death exhibited in elegant engravings on wood with a dissertation on the several representations of that subject but more particularly on those ascribed to Macaber and Hans Holbein, 1833, side 125.
enceslaus Hollar (1607-1677) udgav første gang sine 30 kobberstik i 1651.
ortset fra de 30 kobberstik af dødedansen er der fire af Hollar's værker, der er interessante i en dødedans-sammenhæng:
Hollar kopierede
Holbein's selvportræt (øverste, højre hjørne af denne side);
han kopierede bogstaverne A-F fra
Holbein's dødedans-alfabet (billedet til venstre og længere nede);
han kopierede rådsherren;
og han lavede et kobberstik af en dødedans-procession
til en bog om St. Paul's Katedralen i London i 1658 (billedet til højre).
et pudsige er, at mange af Hollar's billeder ikke er kopier af Holbein, men derimod kopier af
Arnold Birckmann.
Birckmann's billeder afviger ofte fra Holbein's originale træsnit. Han er glad for at tegne bygninger i baggrunden,
og han forsøger at få Dødens timeglas ind i de billeder, hvor Holbein har "glemt" det.
Døden fra Lübeck
Holbein