Wenceslaus Hollar

Billede af Hollar fra 1780-udgaven

enceslaus Hollar (1607-1677) udgav første gang sine 30 kobberstik i 1651. De 30 stik er omgivet af 3 rammer, der er lavet af Abraham Diepenbeeck (der var elev af Rubens). Disse 3 rammer forestiller hhv. Demokrit og Heraklit, Minerva og Herkules og Tiden og Evigheden.

"HB.i. WH"

Hollar signerede stikkene med sine initialer - et sammenhængende W og H. Senere blev der tilføjet et HB.i. for "Holbein invenit" i nederste venstre hjørne af alle billederne.

Stikkene blev genoptrykt frem til 1680, hvor de ikke længere passede i tidens smag. I 1780, 100 år senere, blev de igen trykt i Frankrig, men fra nu af uden rammerne. Til gengæld blev der nu tilføjet portrætter af Hans Holbein og Wenceslaus Hollar (billede til venstre).

Trykkene blev de næste 20 år udgivet i Paris, Edinburgh og London — en af de sidste udgaver var en farvelagt kopi i 1816.

Hollar og Birckmann

Hollar: Døden angriber med pil i stedet for en knogle; Døden har intet skjold, men griber fat i soldaten; timeglasset er stillet på en af de faldne. Altsammen ændringer, Hollar har kopieret fra Birckmann.

et pudsige er, at mange af Hollar's billeder ikke er kopier af Holbein, men derimod kopier af Arnold Birckmann. Birckmann's billeder afviger ofte fra Holbein's originale træsnit. Han er glad for at tegne bygninger i baggrunden, og han forsøger at få Dødens timeglas ind i de billeder, hvor Holbein har "glemt" det.

I 20 ud af 30 tilfælde har Hollar valgt Birckmanns variationer i stedet for Holbein's originale billede (se de enkelte sider for detaljer): uddrivelsen af Paradiset, livet efter Syndefaldet, paven, dronningen, abbeden, abbedisse, advokaten, prædikanten, nonnen, lægen, gnieren, købmanden, greven, grevinden, adelskvinden, kræmmer (sværd) barnet, Dødens våbenskjold, soldaten og spilleren.

Man kan undre sig over, hvorfor Hollar kopierer Birckmann's kopi i stedet for at gå direkte til kilden og kopiere Holbein's originaler. Det har været foreslået, at Hollar måske ikke havde råd til en kopi af Holbein, og derfor måtte nøjes med en kopi af Birckmann dårlige træsnit. Denne forklaring holder imidlertid ikke i byretten, da Hollar i mange andre tilfælde ignorerer Birckmann's ændringer og benytter Holbein.

I disse 9 billeder ignorerer Hollar Birckmann's ændringer: syndefaldet (Birckmanns kopi er meget afvigende), kejseren (ekstra mennesker, kejserens blikretning), kardinal (espalier, manglende kasse), kejserinden (tårn i horisonten), hertug (rundt tårn med timeglas), munk (beholder søjle) gammel kvinde (træ i stedet for stængler), gammel mand (timeglas og baggrund) og kræmmer (hundens hale).

Hollar var altså udmærket bekendt med Holbein's originaler og havde adgang til dem. Så en mere nærliggende forklaring — der sikkert vil gøre ondt på mange kunstkendere — er, at Hollar i mange tilfælde har bevidst foretrukket Birckmanns ændringer. Det ville ikke ikke være enestående: Eberhard Kieser følger normalt Holbein's originaler uhyre nøje, men han har også haft adgang til de 8 billeder i Aldegrevers dødedans, og 7 ud af 8 gange foretrækker han Aldegrever's kopier fremfor Holbein — ligesom Hollar i 20 ud af 30 tilfælde foretrækker Birckmann's kopier fremfor Holbein's originaler.

På baggrund af dette kan det være lidt speget at udtale sig om, hvorvidt David Deuchar har kopieret Hollar, eller om Deuchar og Hollar begge har kopieret Birckmann.

Ressourcer

Wenceslaus Hollar Digital Collection - mange værker af Hollar — inklusive dødedansen i forskellige udgivelser — i høj opløsning.
Det Virtuelle Kobberstik-kabinet - masser af kunstnere indscannet i høj kvalitet (søg efter »Hollar« og »totentanz«).
Fine arts museum of San Francisco - har over 600 værker af Hollar, dog kun et enkelt billede fra dødedansen.
Hollar er ofte til salg på Ebay. De 12 billeder fra den farvelagte udgave fra 1816 har jeg fundet på Ebay.

Wenceslaus Hollar lavede også en illustration til dødedansen i London. Billedet kan fås som baggrundsbillede til din PC.