Wenceslaus Hollar, Anden Omgang
Billede af Hollar fra 1816-udgaven
|
Spejlvendt kopi af Hollar's kopi af Holbein's selvportræt
|
enceslaus Hollar udgav første gang sine 30 kobberstik i 1651.
Efter nogle oplag gik dødedanse af mode og pladerne forvandt midlertidigt.
Hundrede år senere kom en fornyet interesse for middelalderen.
I 1780 udgav Mechel sine kobberstik "baseret på de originale Holbein-tegninger",
og i 1788 kopierede Deuchar Mechel's frontispice og Hollar's kobberstik.
Dermed var tiden igen moden for Hollar's kobberstik.
I 1790 udkom en fransksproget udgave, men bogen var anonym, og
det fremgår ikke, hvor og hvornår den var trykt.
Fra nu af blev kobberstikkene trykt uden Diepenbeeck's rammer.
Det er aldrig blevet helt klart, hvor stikkene havde befundet sig
i det mellemliggende århundrede. I indledningen til 1794-udgaven fortæller Douce os bare,
at »The plates, which appear to have been but little used have been till lately preserved in a noble family«.
Stikkene blev de næste 20 år udgivet og opkradset en del gange.
Lad os se på nogle af disse oplag her:
1790, Le triomphe de la Mort
Fransk udgave. Bogen er anonym og fortæller ikke, hvor den er trykt.
Titlen er den samme som Mechel's, og kommentarerne til hvert billede
er taget fra Mechel — måske via Deuchar,
der havde kopieret de samme beskrivelser i sin udgivelse fra 1788.
Bogen kan læses både på The Internet Archive og Hollar Digital Collection
(de to eksemplarer er ens, men siderne kommer i forskellig rækkefølge).
Af en eller anden grund bliver Dødens Våbenskjold erstattet af Deuchar's.
|
1794, The Dance of Death
Engelsk udgave. Bogen starter med en afhandling om dødedanse af Francis Douce,
der også har skrevet beskrivelserne til hvert billede.
Kan læses både på The Internet Archive og Hollar Digital Collection, men af en eller anden grund,
tror The Internet Archive, at deres eksemplar er fra 1820.
1804, The dance of death
Stort set som 1794-udgaven, men af uransagelige årsager er
Dødens våbenskjold ikke af Hollar, men er uden forklaring erstattet af et af
David Deuchar.
Kan læses på Hollar Digital Collection.
1816, The dance of death; from the original designs of Hans Holbein, Illus. with 33 plates -
Starter med en gennemgang af Holbein's liv, der mest består af anekdoter; derefter kommer Douce's afhandling om dødedanse.
Dødens våbenskjold er stadig af Deuchar (istedet for Hollar),
og billedbeskrivelsen af dette ene billede er stadig af Douce.
Det pudsige er, at den eneste Douce-beskrivelse,
der blev bevaret, er denne, hvor han håner de franske beskrivelser, som
han åbenbart tilskriver Papillon:
»It has been supposed by Papillon without
the least authority, or even probability, that the
two figures represent the persons for whom Holbein painted this work«.
Resten af billedbeskrivelserne er tosprogede: De franske er dem fra 1790-udgaven,
som var kopieret fra Mechel/Deuchar. De engelske er oversættelser af de franske,
og de er taget fra Deuchar, der havde oversat dem til sin 1788-bog.
Kan læses både på The Internet Archive og Hollar Digital Collection; begge disse eksemplarer er i farver.
Kopi af Dødedans-procession
|
ammen med de 30 kobberstik var der to portrætter (se øverst denne side). Portrættet af Hollar har den svage tekst
»etched by Barlow«, så dette må formodes(1)
at være en kopi, som Francis Barlow (1626? - 1704)
har lavet af
Hollar, selvportræt.
Det andet portræt er af Holbein
og er en spejlvendt kopi af
Hollar's kopi af Holbein's selvportræt.
Desuden var der et kobberstik af en
dødedans-procession, som Hollar havde lavet til bogen
»The history of St. Paul's Cathedral in London« i 1658.
Kopien er nøje: selv Pennington har ladet sig narre.
En anden kopi blev fremstillet af
William Finden i 1818.
1816-udgaven
1816: De to sole har fået ansigter
|
om nævnt indeholdt 1816-oplaget Douce's
historiske gennemgang af dødedanse, og
som nævnt fortæller Douce, at Hollar's
kobberstik har været opbevaret af en nobel familie.
Han forsikrer os også,
at pladerne nu præsenteres igen "uden den mindste ændring":
»The plates, which appear to have been but
little used, have been till lately preserved in a
noble family, and impressions from them are
once more presented to the public, without
the least alteration*«.
Men i dette oplag har redaktøren tilføjet
en fodnote:
»In the present edition, however, it was found requisite that
the plates should be retouched, and it has been done with the
utmost attention to the preservation of their original spirit and
character«.
1816: Søjlerne er forenklede
|
et havde altså været nødvendigt at opfriske kobberpladerne til Hollar's stik.
Og til trods for redaktørens forsikringer
er det ikke gået helt godt.
Generelt er billederne nu meget fladere, detaljer mangler og ansigterne er tomme masker.
Den mest iøjnefaldende ændring er i billedet af biskoppen (foroven),
hvor solen og dens spejlbillede har fået ansigter.
Dette gør det også svært at se, at det skal forestille, at solen spejler sig i en sø.
En anden ændring er dronningen, hvor søjlerne i bagggrunden
er blevet stærkt forenklede.
Mange af eksemplarerne fra 1816 var i farver, men ikke alle:
Udgaven fra 1816 blev senere kopieret af en ukendt engelsk kunstner.
For mere om Hollar og de tidlige oplag, se siden om Wenceslaus Hollar.
Ressourcer
Hollar i farver
|
Holbein i farver
|
Hollar 1853
|
Hollar 1853
|
Andre fortolkere af Holbein's dødedans
Fodnoter:
(1)
I bogen
Francis Barlow: first master of English book illustration, 1978,
ser Edward Hodnett ud til at være uenig og kalder teksten "incorrect": »
An oval copy of the Hollar portrait
has engraved beneath it the incorrect 'etched by Barlow'«.
Men desværre fortæller Hodnett ikke, hvorfor han mener, teksten er ukorrekt.
Døden fra Lübeck
Holbein's store dødedans
Hollar (1816)
