Carl Helmuth

Helmuth's frontispice er en kopi af Christian de Mechel's.

Christian de Mechel: Le Triomphe de la Mort

arl Helmuth var prøjsisk officer og forfatter til flere bøger om krigens væsen. Fra en af sine slægtninge arvede han et eksemplar af Christian de Mechels kobberstik af Holbein's dødedans. Senere fik han adgang til det hertugelige bibliotek i Wolfenbüttel — et bibliotek der den dag i dag er berømt for sin omfattende samling af dødedans-litteratur. Her fandt han, hvad han kaldte "originaltræsnittene", men som i virkeligheden var Heinrich Vogtherrs træsnit.

Det ser ud til, at Helmuth kun har benyttet sig af to disse kilder: Christian de Mechel's kobberstik og Vogtherr's træsnit. Sidstnævnte blev udgivet af Jobst Denecker i 1544 og udmærker sig dels ved at indeholde en dialog for hvert dansepar — som der hører sig til i alle "rigtige" dødedans — og dels ved at tilføje en scene, som ingen andre af Holbein-klonerne har, nemlig ægteskabsbryderen (billedet længere nede).

Helmuth kombinerede derefter Vogtherr's 41 billeder med de Mechel's 46, tog frontispicen og den beskrivende tekst fra de Mechel og den rimede dialog fra Vogtherr/Denecker. Selve titlen afspejlede Helmuth's to kilder: »Der Todtentanz oder der Triumph des Todes nach den Original-Holzschnitten des Hans Holbein«. Første halvdel, »Triumph des Todes«, var en reference til de Mechel's "le Triomphe de la Mort", og med »Original-Holzschnitten« hentydede Helmuth åbenbart til Vogtherr's kopier. Dermed mente han utvivlsomt, at have gendannet en komplet udgivelse, og en anmelder skrev da også begejstret: »Eine so vereinigte Ausgabe kann Kunstfreunden nur willkommen seyn, da sie vollständiger als andere ist«.

Resultatet er blevet noget ujævnt. Frontispicen (øverst til venstre) er en kopi af de Mechel's. Derefter kommer en beskrivelse af 46 af billederne, der, som Helmuth selv gør opmærksom på, læner sig op af Christian de Mechel's beskrivelser. Det som Helmuth glemmer at gøre læseren opmærksom på er, at han har tilføjet ægteskabsbryderen fra Vogtherr's træsnit og til gengæld har sprunget vognmanden over, så der stadig er 46 punkter på listen.

Vogtherr: Ægteskabsbryderen. Døden står bag dobbeltsengen, holder fast i kvindens hår og lægger sin hånd på den jaloux ægtemands dolk.

Helmuth's kopi: Døden står bag dobbeltsengen og løfter hånden med timeglasset.

Derefter kommer Helmuth's litografier af dødedansen. Nedenunder hvert litografi står dialogen fra Vogtherr / Denecker's bog. Det betyder, at astrologen i første omgang tages ud, da han ikke er med i denne bog. Mere mærkeligt er det, at Skabelsen, Alle mænds knogler, Dommedag og Dødens Våbenskjold også mangler. Disse er ganske vist heller ikke med blandt Christian de Mechel's kobberstik, men det er svært at se, hvorfor Helmuth ikke bare kunne kopiere dem fra Vogtherr. Som nævnt har han ikke haft betænkninger ved at tilføje ægteskabsbryderen.

Vogtherr's originale udgave af ægteskabsbryderen (billedet til venstre) var et ganske ubehageligt billede, hvor Døden holder fast i kvindens hår, så ægtemanden bedre kan gennembore parret (til venstre). Det optrådte kun i 1544-udgaven, og i de følgende udgaver var de erstattet af et andet: Samme seng og samme værelse, men parret sidder sammen i sengen, når Døden ankommer med spejl og timeglas.(1) Helmuth har derimod ændret billedet, så Døden ikke holder fast i kvindens hår, men i stedet holder et timeglas op (til højre).

Efter disse 37 billeder med tilhørende tekst, kommer så otte figurer, som de Mechel har, og som Vogtherr ikke har. Det drejer sig dels om astrologen og dels om de figurer, der blev tilføjet de ægte Holbein-udgivelser fra 1547 og frem. Af uransagelige grunde springer Helmuth som nævnt vognmanden over.

Helmuth får ikke meget ros af fagfolk for sin "rekonstruktion", men hans udgivelser solgte godt. Hans omridstegninger i overstørrelse var ikke uden effekt. Han udgav først sine litografier i hæfteform. Første hæfte indeholdt frontispice, Syndefaldet, Uddrivelsen, Efter syndefaldet, pave, kardinal, biskop og abbed. Andet hæfte indeholdt kannik, præst, prædikant, munk, abbedisse, nonne, læge og købmand.

I 1836 blev litografierne samlet i bogform; forsiden er Holbein's Alle mænds knogler, og bagsiden er en slags collage, hvor der blandt andet indgår elementer fra Holbein's Dommedag.

Ressourcer

• Bogen fås hos Universitet i Düsseldorf Der Todtentanz oder der Triumph des Todes nach den Original-Holzschnitten des Hans Holbeins
• To af litografierne kan ses på Det Virtuelle Kobberstik-kabinet (søg efter "totentanz"). Det Virtuelle Kobberstik-kabinet drives til dels af Herzog August Bibliothek i Wolfenbüttel — netop det bibliotek, hvor Helmuth havde fundet sine "original-træsnit". Kobberstik-kabinettet tilskriver de to litografier til "H., C.".

Frontispice

Ægteskabsbryder

Konge

Adelsmand

Kannik

Dommer

Præst

Munk

Hertuginde

Andre fortolkere af Holbein's dødedans

Helmuth havde kopieret frontispicen fra Christian de Mechel.

Helmuth kopierede scenerne fra Vogtherr, også ægteskabsbryderen.

Fodnoter: (1)

Døden fra Lübeck Holbein's store dødedans Helmuth