Fabio Glissenti (1596)

Frontispice fra 1609-udgaven.
Glissenti, Glissenti, 1609
Se Venedig og dø. Her er Døden som gondolier.
Glissenti, Gondol

D et er ikke meget, man ved om Glissenti. Han var åbenbart læge og filosof og udgav en række bøger i Venedig.

I 1596 udgav han "Discorsi Morali […] contra il dispiacer del morire" d.v.s. "Moralske forelæsninger over mishaget ved at dø".

Disse "Moralske forelæsninger" er meget omfattede: Over 1.200 sider med over 100 træsnit, der gentages igen og igen. Disse træsnit kan deles op i tre grupper:

  1. 26(1) træsnit er taget fra de udgaver af "Imagines Mortis", der blev udgivet af Vincenzo Valgrisi fra 1545 til 1551. Det betyder også, at alle motiverne er blandt de 41, der var med i de første oplag af Holbein.

    Træsnittene ser ud til at være meget dygtige (Valgrisi påstod selv, de var bedre end Holbeins originaler), men desværre er de slidte og meget gnidret trykt.

    To af Valgrisi's træsnit er blevet censurede: De to djævle er fjernet fra paven (man ser tydeligt en cirkel i øverste venstre hjørne, hvor billedet er lappet), og det samme gælder djævlen ved rådmandens øre.

    Døden med klyster-sprøjte
    Glissenti, Klyster
  2. 5 er kopier af Holbein, nemlig konge, astrolog, ridder, adelsdame og barn. Der er ikke meget at sige om dem, udover at de er rimeligt pænt trykt.

  3. Til sidst kommer en række originale træsnit, der naturligvis er en blandet landhandel. Bogen trykt i Venedig, og man ser, hvordan en del af scenerne sker nede ved kanalen (øverst til højre). En af de mere bizarre motiver ses til højre, hvor Døden skal til at give en mand et klyster med en gigantisk sprøjte.

Døden som tigger
Glissenti, Glissenti
Døden ligger på jorden
Glissenti, Glissenti

M ange af træsnittene viser en person, der minder om Holbein's billede af hertugen med krone og hermelinskåbe.

På billedet til venstre afviser hertugen (eller "dogen") nogle lasede tiggere uden at indse, at en af dem er Døden — præcis som på Holbeins billede af hertugen.

På billedet til højre ligger Døden på jorden og løfter et timeglas — præcis som på Holbein's billede af rådsherren.

I 1608 udgav Glissenti det allegoriske skuespil "La Morte Innamorata" ("Døden bliver forelsket"). Bogen indeholdt Dødens våbenskjold samt enkelte af de ikke-holbeinske træsnit.

Uddrag fra: The physician of the dance of death af Aldred Scott Warthin

[side 64] […] In a very curious Italian work entitled "Discorsi Morali dell' eccell. Sig. Fabio Glissenti contra il dispiacer del morire. Delto athanatophilia. In Venetia, appresso Bartolameo de gli Alberti. MDCIX," twenty-four(1) of Vaugris' reproductions of Holbein's woodcuts are introduced with five others taken from the Simolachre together with many new subjects imitated in the Holbein manner, over 300 in all. These woodcuts all bear [side 65] upon the subject of death, which the author discusses from every possible angle. It is a sort of tragedy of human life.

The work consists of five dialogues and a brevissimo trattato. Each of these is preceded by a portrait of the author. These portraits, as all of the other plates, are decorated with funeral emblems. The cuts, all of which contain a skeletonized or mummified figure, are repeated over and over again, most of them in each section of the work. Some of the Holbein subjects are very poorly imitated. The devils are omitted from the cut of the Pope. The prints bearing upon medical subjects are especially interesting to us, as Glissenti is said to have been a physician himself. At any rate his writings proclaim him a highly religious man, philosophical rather than scientific. Holbein's cut of the Physician is repeated several times, always with a companion picture of Death in the act of preparing to administer a clyster to a patient who has risen from his bed and kneels upon the floor (see Fig. 36).

In another print an anatomist is in the midst of an autopsy, while Death addresses forcibly the foremost of a group of young medical students crowding in to view the anatomizing of the body of a young woman. From the text we gather that this is the anatomical theater at Padua (see Fig. 37). The body is that of a celebrated beauty. Death points out the [side 66] repulsive features of the dead body. Behind the lips so beautiful are decayed teeth and a foul odor issues from the mouth. The parts of the body formed for love in life are in the dead body horrible and repulsive through putrefaction. Death is attempting to so horrify and disgust the young student that he will no longer desire to live, but will give himself to death. The end of this tale is that the student decided to abandon the practice of medicine and to live upon the income left him by his parents.

One would like to know what the author had in his mind as to many of these cuts; but the mass of text is too formidable for one to make the attempt at translation, particularly as it appears on the surface to consist chiefly of arid religious moralizations and philosophizing. So it is more profitable to take the pictures at their face value. They are interesting and curious enough to repay a careful examination.

Many of the Glissenti woodcuts are reproduced in Venetian works published in 1670 and 1677. This edition of 1609 is apparently the second one, for in the Sears' catalogue (1889), a first edition is described as having been printed by Dom. Ferri, in Venice, in 1596. It was said to be extremely rare, as is also the 1609 edition.

Nederst i højre hjørne står årstallet, 1600
Glissenti 1600: Glissenti

Warthin tager fejl i, at 1609-oplaget skulle være det andet, for der var også et oplag i 1600.

Der er ikke så meget at sige om dette 1600-oplag. Årstallet blev ændret fra M.D.X CVI. til 1600 på det første titelblad, men årstallet var uændret, 1596, på resten af titelbladene til de forskellige under-sektioner.

Ressourcer

Syndefaldet
Glissenti 1596: Syndefaldet
Uddrivelsen
Glissenti 1596: Uddrivelsen
Efter Syndefaldet
Glissenti 1596: Efter Syndefaldet
Paven
Glissenti 1596: Paven
Kejser
Glissenti 1596: Kejser
Konge
Glissenti 1596: Konge
Kardinal
Glissenti 1596: Kardinal
Kejserinde
Glissenti 1596: Kejserinde
Dronning
Glissenti 1596: Dronning
Hertug
Glissenti 1596: Hertug
Abbed
Glissenti 1596: Abbed
Abbedisse
Glissenti 1596: Abbedisse
Adelsmand
Glissenti 1596: Adelsmand
Kannik
Glissenti 1596: Kannik
Dommer
Glissenti 1596: Dommer
Advokat
Glissenti 1596: Advokat
Rådsherre
Glissenti 1596: Rådsherre
Munk
Glissenti 1596: Munk
Nonne
Glissenti 1596: Nonne
Læge
Glissenti 1596: Læge
Astrolog
Glissenti 1596: Astrolog
Rig mand
Glissenti 1596: Rig mand
Købmand
Glissenti 1596: Købmand
Sømand
Glissenti 1596: Sømand
Ridder
Glissenti 1596: Ridder
Greve
Glissenti 1596: Greve
Gammel mand
Glissenti 1596: Gammel mand
Grevinde
Glissenti 1596: Grevinde
Adelskvinde
Glissenti 1596: Adelskvinde
Barn
Glissenti 1596: Barn
Dødens Våbenskjold
Glissenti 1596: Dødens Våbenskjold
Gondol
Glissenti 1596: Gondol
Klyster
Glissenti 1596: Klyster
Glissenti
Glissenti 1596: Glissenti
Glissenti
Glissenti 1596: Glissenti
Glissenti, 1609
Glissenti 1609: Glissenti, 1609
Glissenti, 1600
Glissenti 1600: Glissenti, 1600

Andre fortolkere af Holbein's dødedans

Fodnoter: (1)

24 / 26. Douce (s. 112) og Warthin (s. 64) siger 24, men som oversigten nederst på siden viser, er der 26.

Douce og Warthin taler dog om 1609-udgaven, og dette forklarer måske forskellen. Jeg har ikke overkommet at tælle efter.


Op til Holbein's store dødedans