Hans Holbein: Dødedans og emblemer

H ans Holbein's såkaldte store dødedans blev utroligt populær. De originale træsnit blev genoptrykt i over 100 år til de ikke kunne mere, og utallige kunstnere fremstillede deres egne kopier og fortolkninger flere hundrede år i træk (se en delvis liste nederst på denne side).

Det pudsige er, at i den form Holbeins dødedans blev udgivet, var det ikke en dødedans, men en emblem-bog, og (med Denecker/Vogtherr som mulig undtagelse) var det denne bog, der blev kopieret af utallige efterlignere. Resultatet blev, at Holbein's dygtighed og popularitet betød enden på de "rigtige" dødedanse.

Emblemer

Er kardinalen ved at sælge et afladsbrev? Eller har han lige modtaget en forfremmelse?
Holbein, Kardinal

H olbein og Lützelburger fremstillede den store dødedans mellem 1522 og 1526, men i de første mange år blev træsnittene kun udgivet i form af (de såkaldte "prøvetryk"). De fleste af disse udgivelser indeholder kun 40 af træsnittene, så astrologen manglede. Dette skyldes formentlig noget så simpelt som, at 40 er et dejligt rundt tal, der er nemt at fordele på 4 ark.(1) Over træsnittene var der tyske overskrifter som Vßtribung Ade Eue og Der Rych man.

I 1538 blev træsnittene omsider blev udgivet i bogform, og nu var hvert billede forsynet med et eller to bibelcitater foroven og et fireliniet digt af Gilles Corrozet(2) forneden.

Billederne er dermed blevet en del af en emblembog — et faktum der afspejles i titlen på John Bewicks og Alexander Andersons kopier: »Emblems of mortality«.

Et emblem
Holbein, emblem

Et emblem var en populær genre, der bestod af 3 elementer (se billedet til venstre):

1) Et motto (i dette tilfælde et eller to bibelcitater).

2) Et allegorisk billede.

3) Et moraliserende digt.

Billederne og teksten danner altså ikke en enhed, eftersom teksten først er tilføjet langt senere på et tidspunkt, hvor Lützelburger havde været død i 12 år, og Holbein levede i London. Hvis Holbein nogensinde har haft en tekst i tankerne til at følge træsnittene, er den forsvundet for evigt.

I modsætning til de tidligere monumentale dødedanse — som dem i Lübeck, Berlin, Tallinn, Basel, Paris og London — er der ikke nogen prædikant/autoritet med indledende og afsluttende morale. I stedet bliver dansen sat ind i en protestantisk ramme, der starter med dogmet om arvesynden og afsluttes med Dommedag.

Er biskoppen en dårlig hyrde? Eller spredes flokken først, da Døden tager ham?
Holbein, Biskop

De tyske overskrifter er væk, og det 4-linjede vers er bare en generel moralisering, der ikke uddyber billedet. Derfor er det svært at gætte, hvad billedet forestiller. Er det en rig mand, ågerkarl eller en gnier? Er det en adelskvinde eller et nygift par? Er det en grevinde eller en brud?

Værst af alt er, at der ikke er nogen dialog mellem Døden og de døende. Man må selv digte sin egen historie. Er kardinalen ved at sælge afladsbreve? Eller har han lige modtaget sin udnævnelse? Er biskoppen er en dårlig hyrde, der lader fårene og menigheden løbe forvildede rundt? Eller starter panikken først, da Døden tager "hyrden" bort? Hvad er det, Døden har i hånden bag prædikanten? Hjælper Døden bonden med at pløje? Eller er han ved at køre hestene (og bonden) ihjel? Hvad er historien bag den unge mand?

Vi ved heller ikke, hvor i rækken Alle mænds knogler hører hjemme. Fører dødningerne an i dansen, ligesom de gør i Holbein's alfabet, Basel og Kleinbasel? Eller skal de opstandne døde tværtimod indvarsle Dommedag, som de gør i de såkaldte prøvetryk(3) og i den serie, der blev udgivet af Jobst Denecker og Heinrich Vogtherr?

Holbein's popularitet betød, at han i praksis kom til at definere genren. Dermed gik de monumentale dødedanse som dem i Lübeck, Tallinn, Paris, Basel, London og Berlin af mode. Lad os derfor se på forskellen på disse "gamle dødedanse" og Holbein's emblemer:

Før Holbein (monumentale danse)Efter Holbein
Alle deltagerne vises i én stor dans(4) - ofte en kædedans. Uafhængige scener. Døden truer konstant og overalt - i hytten, i kælderen, på slottet, i skoven, på marken, på landevejen og til søs.
Ofrene er åbenbart døde samtidig - sandsynligvis af den sorte død. Folk dør på forskellige tidspunkter. Hyppig dødsårsag er krig og ulykker.
Døden springer rundt til hver enkelt danser. Teksten gør det klart, at dødningen i ligklædet er Døden selv. Der er ofte 2 Døde om hvert menneske, og de kan både være af han- og hun-køn.
Døden er et sendebud, der fortæller de døde, at tiden er inde. Døden forårsager menneskenes død, trækker afsted med dem, spænder ben for rådmanden og slås med greven.
Døden er udstyret med en le for at hente den "modne høst". Johannes Åbenbaring 14, 15: »[…] Udsend din Segl og høst; thi Timen til at høste er kommen, fordi Jordens Høst er moden«. Døden venter ikke på nogen "modning", men gennemborer ridderen bagfra og knækker masten på skibet.
Dialog mellem Døden og de døende, der hjælper med at forklare billedet. Halv-relevante bibelcitater - tilføjet over 12 år, efter at Holbein var færdig med billederne, og efter at Holbein havde forladt landet.
Døden giver os en morale på historien. Det didaktiske (belærende) element er forsvundet - alt hvad man ser er en eller flere Døde, der kaster sig over de levende med skadefro ødelæggelse.

Fortolkninger af Holbein

Kunstnere/forlæggere:

Hans Holbein (1526) - såkaldte prøvetryk
Hans Holbein (1538) - originalerne
Heinrich Aldegrever (1541)
Heinrich Vogtherr (1544)
Vincenzo Valgrisi (1545)
Arnold Birckmann (1555)
Juan de Icíar (1555)
Valentin Wagner (1557)
Jiří Melantrich (1563)
Georg Scharffenberg (1576)
Leonhart Straub (1581)
David Chytraeus (1590)
Peter Paul Rubens (ca. 1590)
Fabio Glissenti (1596)
Eberhard Kieser (1617)
Rudolf og Conrad Meyer (1650)
Wenceslaus Hollar (1651)
De doodt vermaskert (1654)
Thomas Neale (1657)
Johann Weichard von Valvasor (1682)
Erbaulicher Sterb-Spiegel (1704)
Salomon van Rusting (1707)
T. Nieuhoff Piccard (1720)
Christian de Mechel (1780)
David Deuchar (1788)
John Bewick (1789)
Alexander Anderson (1810)
Wenceslaus Hollar (1816)
"Mr. Bewick" (1825)
Ludwig Bechstein (1831)
Joseph Schlotthauer (1832)
Francis Douce (1833)
Carl Helmuth (1836)
Francis Douce (1858, 2. udgaven)
Henri Léon Curmer (1858)
Tindall Wildridge (1887)
Thy Grief (2022)

"Prøvetrykkene" har kun en kort titel.
Holbein Prøvetryk, Pave
I 1538 fik træsnittene Bibelcitater og korte vers.
Holbein, Paven
Chytraeus beholder emblem-formatet.
Chytraeus, Paven
Skabelsen
Holbein 1538: Skabelsen
Syndefaldet
Holbein 1538: Syndefaldet
Uddrivelsen
Holbein 1538: Uddrivelsen
Efter Syndefaldet
Holbein 1538: Efter Syndefaldet
Alle Mænds Knogler
Holbein 1538: Alle Mænds Knogler
Paven
Holbein 1538: Paven
Kejser
Holbein 1538: Kejser
Konge
Holbein 1538: Konge
Kardinal
Holbein 1538: Kardinal
Kejserinde
Holbein 1538: Kejserinde
Dronning
Holbein 1538: Dronning
Biskop
Holbein 1538: Biskop
Hertug
Holbein 1538: Hertug
Abbed
Holbein 1538: Abbed
Abbedisse
Holbein 1538: Abbedisse
Adelsmand
Holbein 1538: Adelsmand
Kannik
Holbein 1538: Kannik
Dommer
Holbein 1538: Dommer
Advokat
Holbein 1538: Advokat
Rådsherre
Holbein 1538: Rådsherre
Prædikant
Holbein 1538: Prædikant
Præst
Holbein 1538: Præst
Munk
Holbein 1538: Munk
Nonne
Holbein 1538: Nonne
Gammel Kvinde
Holbein 1538: Gammel Kvinde
Læge
Holbein 1538: Læge
Astrolog
Holbein 1538: Astrolog
Rig mand
Holbein 1538: Rig mand
Købmand
Holbein 1538: Købmand
Sømand
Holbein 1538: Sømand
Ridder
Holbein 1538: Ridder
Greve
Holbein 1538: Greve
Gammel mand
Holbein 1538: Gammel mand
Grevinde
Holbein 1538: Grevinde
Adelskvinde
Holbein 1538: Adelskvinde
Hertuginde
Holbein 1538: Hertuginde
Kræmmer
Holbein 1538: Kræmmer
Bonde
Holbein 1538: Bonde
Barn
Holbein 1538: Barn
Dommedag
Holbein 1538: Dommedag
Dødens Våbenskjold
Holbein 1538: Dødens Våbenskjold
Soldat
Holbein 1547: Soldat
Vognmand
Holbein 1547: Vognmand
Spiller
Holbein 1547: Spiller
Røver
Holbein 1547: Røver
Blind mand
Holbein 1547: Blind mand
Tigger
Holbein 1547: Tigger
Drukkenbolt
Holbein 1547: Drukkenbolt
Nar
Holbein 1547: Nar
Ung kvinde
Holbein 1562: Ung kvinde
Ung mand
Holbein 1562: Ung mand
Barn
Holbein 1547: Barn
Børn
Holbein 1547: Børn
Børn
Holbein 1547: Børn
Børn
Holbein 1547: Børn
Børn
Holbein 1562: Børn
Børn
Holbein 1562: Børn
Børn
Holbein 1562: Børn
Skabelsen, 1547
Holbein 1547: Skabelsen, 1547
Dolkeskede
Holbein : Dolkeskede
Dolkeskede
Holbein : Dolkeskede
Dolkeskede
Holbein : Dolkeskede
Dolkeskede
Holbein : Dolkeskede
Dolkeskede
Holbein : Dolkeskede
Tigger
Holbein 1545: Tigger

Fodnoter: (1) (2) (3) (4)

Eller 8 træsnit på 5 ark, osv.

De såkaldte prøvetryk i Berlin er blevet nummererede af en senere hånd, men det er kun hvert andet billede, der er nummereret, hvilket kunne indikere, at de var blevet trykt to og to.

Gilles Corrozet var forfatter, boghandler og historiker.

Han var en af de historikere, der besøgte St. Innocents' kirkegård uden at nævne la Danse Macabre. Han var også ejer af Manuskript Français 1186.

Ifølge Maßmann kommer "alle mænds knogler" lige før "Dommedag" i de 40 prøvetryk i Berlins Kunst-Cabinete, mens Woltmann beretter det samme om de to serier, der befinder sig i det kejserlige kobberstikkabinet i Paris.

Woltmann tilføjer, at man ikke kan afgøre den oprindelige rækkefølge for serierne i Basel og British Museum i London: »bei diesen beiden ist die ursprüngliche Reihenfolge nicht festzustellen« (side 408).

Man kan tilføje, at titlen "alle mænds knogler" viser, at det ikke bare er enkelte dødninge, der fører dansen an, men derimod den store fælles Dommedag.

Groß-Basel, Ågerkarlen.
Groß-Basel, Ågerkarlen
Holbein's dødedans, Gnieren i kælderen.
Holbein's Imagines Mortis: Rig mand / gnier
Én stor dans...: Den eneste før-Holbein undtagelse, jeg kan komme i tanker om, er dødedansen i Basel, hvor ågerkarlen sidder bag et bord (billedet til venstre). Græsstråene og jordknoldene viser dog tydeligt, at scenen finder sted udendørs - sammen med de andre dansere. Bordet er gnierens attribut, ikke opholdssted.

Sammenlign med Holbein's version (til højre), hvor scenen tydeligvis udspilles indendørs.