Hans Holbein: Dødedans og emblemer

H ans Holbein's såkaldte store dødedans blev utroligt populær. De originale træsnit blev genoptrykt i over 100 år til de ikke kunne mere, og utallige kunstnere fremstillede deres egne kopier og fortolkninger flere hundrede år i træk (se en delvis liste nederst på denne side).

Det pudsige er, at i den form Holbeins dødedans blev udgivet, var det ikke en dødedans, men en emblem-bog, og (med Denecker/Vogtherr som mulig undtagelse) var det denne bog, der blev kopieret af utallige efterlignere. Resultatet blev, at Holbein's dygtighed og popularitet betød enden på de "rigtige" dødedanse.

Emblemer

Skabelsen
Fristelsen
Uddrivelsen
Efter syndefaldet
Alle mænds knogler
Pave
Kejser
Konge
Kardinal
Kejserinde
Dronning
Biskop
Hertug
Abbed
Abbedisse
Adelsmand
Kannik
Dommer
Advokat
Rådsherre
Prædikant
Præst
Munk
Nonne
Gammel kvinde
Læge
Astrolog
Gnier
Købmand
Sømand
Ridder
Greve
Gammel mand
Grevinde
Adelskvinde
Hertuginde
Kræmmer
Bonde
Barn
Dommedag
Dødens våbenskjold
Soldat
Vognmand
Spiller
Røver
Blind mand
Tigger
Drukkenbolt
Nar
Ung kvinde
Ung mand
Drengebørn

Er kardinalen ved at sælge et afladsbrev? Eller har han lige modtaget en forfremmelse?
Holbein, Kardinal

H olbein og Lützelburger fremstillede den store dødedans mellem 1522 og 1526, men i de første mange år blev træsnittene kun udgivet i form af (de såkaldte "prøvetryk"). De fleste af disse udgivelser indeholder kun 40 af træsnittene, så astrologen manglede. Dette skyldes formentlig noget så simpelt som, at 40 er et dejligt rundt tal, der er nemt at fordele på 4 ark.(1) Over træsnittene var der tyske overskrifter som Vßtribung Ade Eue og Der Rych man.

I 1538 blev træsnittene omsider blev udgivet i bogform, og nu var hvert billede forsynet med et eller to bibelcitater foroven og et fireliniet digt af Gilles Corrozet(2) forneden.

Billederne er dermed blevet en del af en emblembog — et faktum der afspejles i titlen på John Bewicks og Alexander Andersons kopier: »Emblems of mortality«.

Et emblem
Holbein, emblem

Et emblem var en populær genre, der bestod af 3 elementer (se billedet til venstre):

1) Et motto (i dette tilfælde et eller to bibelcitater).

2) Et allegorisk billede.

3) Et moraliserende digt.

Billederne og teksten danner altså ikke en enhed, eftersom teksten først er tilføjet langt senere på et tidspunkt, hvor Lützelburger havde været død i 12 år, og Holbein levede i London. Hvis Holbein nogensinde har haft en tekst i tankerne til at følge træsnittene, er den forsvundet for evigt.

I modsætning til de tidligere monumentale dødedanse — som dem i Lübeck, Berlin, Tallinn, Basel, Paris og London — er der ikke nogen prædikant/autoritet med indledende og afsluttende morale. I stedet bliver dansen sat ind i en protestantisk ramme, der starter med dogmet om arvesynden og afsluttes med Dommedag.

Er biskoppen en dårlig hyrde? Eller spredes flokken først, da Døden tager ham?
Holbein, Biskop

De tyske overskrifter er væk, og det 4-linjede vers er bare en generel moralisering, der ikke uddyber billedet. Derfor er det svært at gætte, hvad billedet forestiller. Er det en rig mand, ågerkarl eller en gnier? Er det en adelskvinde eller et nygift par? Er det en grevinde eller en brud?

Værst af alt er, at der ikke er nogen dialog mellem Døden og de døende. Man må selv digte sin egen historie. Er kardinalen ved at sælge afladsbreve? Eller har han lige modtaget sin udnævnelse? Er biskoppen er en dårlig hyrde, der lader fårene og menigheden løbe forvildede rundt? Eller starter panikken først, da Døden tager "hyrden" bort? Hvad er det, Døden har i hånden bag prædikanten? Hjælper Døden bonden med at pløje? Eller er han ved at køre hestene (og bonden) ihjel? Hvad er historien bag den unge mand?

Vi ved heller ikke, hvor i rækken Alle mænds knogler hører hjemme. Fører dødningerne an i dansen, ligesom de gør i Holbein's alfabet, Basel og Kleinbasel? Eller skal de opstandne døde tværtimod indvarsle Dommedag, som de gør i de såkaldte prøvetryk(3) og i den serie, der blev udgivet af Jobst Denecker og Heinrich Vogtherr?

Holbein's popularitet betød, at han i praksis kom til at definere genren. Dermed gik de monumentale dødedanse som dem i Lübeck, Tallinn, Paris, Basel, London og Berlin af mode. Lad os derfor se på forskellen på disse "gamle dødedanse" og Holbein's emblemer:

Før Holbein (monumentale danse)Efter Holbein
Alle deltagerne vises i én stor dans(4) - ofte en kædedans. Uafhængige scener. Døden truer konstant og overalt - i hytten, i kælderen, på slottet, i skoven, på marken, på landevejen og til søs.
Ofrene er åbenbart døde samtidig - sandsynligvis af den sorte død. Folk dør på forskellige tidspunkter. Hyppig dødsårsag er krig og ulykker.
Døden springer rundt til hver enkelt danser. Teksten gør det klart, at dødningen i ligklædet er Døden selv. Der er ofte 2 Døde om hvert menneske, og de kan både være af han- og hun-køn.
Døden er et sendebud, der fortæller de døde, at tiden er inde. Døden forårsager menneskenes død, trækker afsted med dem, spænder ben for rådmanden og slås med greven.
Døden er udstyret med en le for at hente den "modne høst". Johannes Åbenbaring 14, 15: »[…] Udsend din Segl og høst; thi Timen til at høste er kommen, fordi Jordens Høst er moden«. Døden venter ikke på nogen "modning", men gennemborer ridderen bagfra og knækker masten på skibet.
Dialog mellem Døden og de døende, der hjælper med at forklare billedet. Halv-relevante bibelcitater - tilføjet over 12 år, efter at Holbein var færdig med billederne, og efter at Holbein havde forladt landet.
Døden giver os en morale på historien. Det didaktiske (belærende) element er forsvundet - alt hvad man ser er en eller flere Døde, der kaster sig over de levende med skadefro ødelæggelse.

Fortolkninger af Holbein

Birckmann's kopier har inspireret Valvasor, Hollar og Deuchar.
Birckmann 1555: Soldat

Fodnoter: (1) (2) (3) (4)

Eller 8 træsnit på 5 ark, o.s.v.

De såkaldte prøvetryk i Berlin er blevet nummererede af en senere hånd, men det er kun hvert andet billede, der er nummereret, hvilket kunne indikere, at de var blevet trykt to og to.

Gilles Corrozet var forfatter, boghandler og historiker.

Han var en af de historikere, der besøgte St. Innocents' kirkegård uden at nævne la Danse Macabre. Han var også ejer af Manuskript Français 1186.

Ifølge Massmann kommer "alle mænds knogler" lige før "Dommedag" i de 40 prøvetryk i Berlins Kunst-Cabinete, mens Woltmann beretter det samme om de to serier, der befinder sig i det kejserlige kobberstikkabinet i Paris.

Woltmann tilføjer, at man ikke kan afgøre den oprindelige rækkefølge for serierne i Basel og British Museum i London: »bei diesen beiden ist die ursprüngliche Reihenfolge nicht festzustellen« (side 408).

Man kan tilføje, at titlen "alle mænds knogler" viser, at det ikke bare er enkelte dødninge, der fører dansen an, men derimod den store fælles Dommedag.

Groß-Basel, Ågerkarlen.
Groß-Basel, Ågerkarlen
Holbein's dødedans, Gnieren i kælderen.
Holbein's Imagines Mortis: Rig mand / gnier
Én stor dans...: Den eneste før-Holbein undtagelse, jeg kan komme i tanker om, er dødedansen i Basel, hvor ågerkarlen sidder bag et bord (billedet til venstre). Græsstråene og jordknoldene viser dog tydeligt, at scenen finder sted udendørs - sammen med de andre dansere. Bordet er gnierens attribut, ikke opholdssted.

Sammenlign med Holbein's version (til højre), hvor scenen tydeligvis udspilles indendørs.


Op til Holbein's dødedanse